Faglærte har i dag mulighed for at blive optaget på en række videregående uddannelser på især erhvervsakademier og professionshøjskoler. I fremtiden kan det blive endnu flere, for med aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark (2025) er det besluttet, at det skal være en mulighed for flere i fremtiden.
Men hvordan har de erhvervsuddannede det i dag på videregående uddannelser? Det har EVA undersøgt i en ny analyse, der overordnet viser, at de har lavere frafald og højere fagligt engagement end deres medstuderende med gymnasial baggrund.
Næsten hver tiende nye studerende har en erhvervsuddannelse
Selvom gruppen ikke er stor, udgør studerende med erhvervsuddannelsesbaggrund en væsentlig andel på visse uddannelser. I 2021 havde 9 % af de nyoptagne på videregående uddannelser enten en erhvervsuddannelse eller en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. 81 procent har udelukkende en gymnasial uddannelse. På erhvervsakademierne udgør gruppen med erhvervsuddannelse 17 %, og på professionshøjskolerne 12 %. På universiteterne er andelen blot 1 %.
Især det tekniske område på erhvervsakademierne og det maritime område på professionshøjskolerne har mange faglærte studerende – henholdsvis 35 % og 33 %.
Mere fagligt engagerede og mindre frafaldstruede end studerende med gymnasiebaggrund
EVA’s rapport viser, at studerende med en erhvervsuddannelse generelt har lavere frafald og højere fagligt engagement end deres medstuderende med gymnasial baggrund. På erhvervsakademierne falder 15 % af studerende med erhvervsuddannelse fra i løbet af det første studieår, mens det gælder for 20 % af de studerende med gymnasial baggrund. I nogle tilfælde er forskellene endnu større – fx på det tekniske område, hvor kun 13 % af de studerende med erhvervsuddannelse falder fra, mod 27 % af dem med gymnasial baggrund.
Derudover scorer faglærte studerende højere på faglig motivation. Efter seks måneder på uddannelsen vurderer de deres motivation til 7,9 ud af 10 på professionshøjskolerne og 7,6 på erhvervsakademierne – begge højere end de gymnasialt uddannede, der scorer 7,3 på professionshøjskoler og 6,9 på erhvervsakademier.
Forskellen ses også i studievalgsbegrundelser, hvor de studerende med erhvervsuddannelse vægter det faglige miljø højere og det sociale liv i studiebyen lavere end deres medstuderende med gymnasiebaggrund.
“Studerende med en erhvervsuddannelse har generelt et tydeligt fokus på det faglige, og mange klarer sig faktisk bedre end deres medstuderende med gymnasial baggrund – både når det gælder trivsel og gennemførsel,” siger Bella Marckmann, projektleder i EVA.
Trives godt – men prioriterer det sociale lavere
Trivslen blandt erhvervsuddannede studerende er generelt høj. De oplever færre negative studierelaterede følelser, mindre stress og er mindre ensomme – især på professionsbacheloruddannelserne. Før studiestart er 15 % af de nye studerende med erhvervsuddannelsesbaggrund på professionshøjskolerne i risiko for mistrivsel, sammenlignet med 24 % af de gymnasialt uddannede. Efter et halvt år er forskellen dog lidt mindre, hvor 22 % studerende med erhvervsuddannelse er i stor risiko eller risiko for mistrivsel, mens det samme gælder for 27 % studerende med gymnasial uddannelse.
Rapporten viser også, at faglærte tillægger det sociale studiemiljø mindre betydning. De deltager i mindre omfang i sociale introaktiviteter og knytter sjældnere venskaber i studiemiljøet. Kun 50 % af dem synes, det er vigtigt at få venner på studiet – mod 77 % blandt studerende med ren gymnasial baggrund. Ligeledes foretrækker flere erhvervsuddannede, at sociale relationer opstår gennem faglige aktiviteter.
“Vi ser en markant forskel i, hvordan de to grupper tilgår studielivet. De erhvervsuddannede er ofte mere målrettede og optagede af det faglige indhold, mens de gymnasialt uddannede i højere grad opsøger det sociale miljø. En del af forklaringen på dette kan også være, at der er flere lidt ældre studerende blandt studerende med en erhvervsuddannelse. Billedet kan derfor ændre sig, hvis vi fremover får flere unge med en erhvervsuddannelse ind på de videregående uddannelse, for alder kan i sig selv spille en rolle. Det er dog næppe hele forklaringen på de forskelle vi finder mellem studerende med og uden en erhvervsuddannelse” siger Bella Marckmann.
Stort potentiale i en voksende målgruppe
Samlet set tegner EVA’s rapport et billede af en gruppe studerende, der på mange måder er en styrke for de videregående uddannelser – særligt på erhvervsakademier og professionshøjskoler. De er motiverede, fagligt engagerede og gennemfører i højere grad end deres medstuderende. Men de har også et primært fokus på det faglige, og selvom de generelt trives, er det vigtigt at uddannelserne er opmærksomme på, at der er forskel på de studerende alt efter, hvilken uddannelsesbaggrund de kommer med.
”Studerende med erhvervsuddannelse og gymnasieeksamen har ikke nødvendigvis de samme behov og måder at tilgå studielivet. Derfor kan uddannelserne med fordel tænke ind, at for nogle studerende er faglige aktiviteter indgangen til at lære andre at kende og knytte venskaber på uddannelsen. Det er særligt vigtigt, hvis gruppen af studerende med en erhvervsuddannelse vokser i takt med, at dørene til de videregående uddannelser bliver åbnet for flere af dem,” siger Bella Marckmann.