Tidligere i år pegede EVA på fire faktorer – fagligt engagement, self-efficacy, samarbejde og tilhør – som særligt betydningsfulde for studerendes faglige udbytte, trivsel og gennemførelse.I en ny casebaseret undersøgelse har EVA undersøgt, hvordan universiteter i praksis arbejder med de rammer, som skal give FEST-faktorerne optimale betingelser. Undersøgelsen er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Undersøgelsen viser, at ikke mindst arbejdet med organiseringen af uddannelserne – studieordninger, skemalægning og koordinering mellem fag og semestre – kan gøre en forskel for, om studerende oplever sammenhæng og progression i deres uddannelse.
”Organiseringen af uddannelser er nogle gange lidt overset, og det kan føre til en hverdag, som opleves som fragmenteret og uoverskuelig for de studerende – hvis de ikke kan se den røde tråd i fagene, eller hvis alle de store afleveringer ligger i samme uge,” siger chefkonsulent Bella Marckmann, der står bag undersøgelsen.
”Omvendt når undervisning, arbejdsbelastning og eksamensformer tænkes i sammenhæng på tværs af fag og semestre, så får de studerende bedre mulighed for at forstå formål og retning i studieforløbet, ” siger Bella Marckmann.
Inspiration til universiteterne
Rapporten gør læserne klogere på, hvordan uddannelserne arbejder med fire emner: undervisning, faglige og sociale studiemiljøer, organisering og fysiske rammer. Den beskriver, inden for hvert emne, hvordan studerende oplever deres uddannelse i dag.
Derudover kan man få gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, hvis man gerne vil styrke kvaliteten og dermed grobunden for de fire FEST-faktorer.
Undersøgelsen henvender sig især til uddannelses- og studieledere, institutionsledelser og andre aktører, som gerne vil blive klogere på og få input til, hvordan man kan udvikle uddannelser på tværs af fag, enheder og organisatoriske niveauer.
”Undersøgelsen kan give inspiration til, hvordan man som universitet og uddannelse kan styrke sit strategiske blik på de rammer og praksisser, der former studerendes studiehverdag og faglige udbytte,” kommenterer Bella Marckmann.
”Der er mange dygtige og engagerede undervisere på uddannelserne, men de står nogle gange lidt alene, fordi der ikke alle steder er et fælles og samlet fokus på fx, hvordan man arbejder med feedback, gruppedannelse og aktiverende undervisningsformer.”
Udover caseundesøgelsen har EVA også udarbejdet tre vidensnotater, hvor vi har samlet eksisterende viden om henholdsvis god undervisning, sociale studiemiljø samt organisering og fysiske rammer. Caseundersøgelsen inddrager løbende indsigter fra vidensnotater, men de kan også læses som en mere generel vidensbaseret inspiration til arbejdet med uddannelsesudvikling.
Undersøgelsens hovedfund
Undervisning
Undervisningen er en central arena for at styrke studerendes faglige engagement og tro på egne evner til at lykkes fagligt gennem bl.a. at opleve mestring. Underviseres faglige engagement og didaktiske opmærksomhed har stor betydning for studerendes motivation, deltagelse og oplevelse af fagligt udbytte.
Det kan man gøre for at styrke undervisningen :
- Udviklingen af undervisning er mange steder en forholdsvis individualiseret praksis, og analysen peger på et potentiale i mere fælles didaktisk sparring og udvikling på tværs af undervisere.
- Der er også et potentiale i at se systematisk på samspillet mellem forelæsninger og mere dialogbaserede formater og fx overveje, hvordan de større undervisningsrum kan understøttes pædagogisk og teknologisk, så aktiverede greb og løbende forståelsestjek bliver realistiske og håndterbare, også på store hold.
Sociale miljøer
Studiestarten er vigtig for nye studerendes udvikling af tilhør på uddannelsen. Ældre studerendes frivillige engagement som tutorer og brobyggere spiller ofte en central rolle. Men samtidig kan universiteternes arbejde med de studerendes fællesskaber med fordel strække sig ud over den indledende studiestart.
Det kan man gøre for at styrke de sociale miljøer:
- Gør det nemt for de studerende at deltage og sætte aktiviteter i gang. Mangfoldige og lavtærskel muligheder for deltagelse kan gøre det lettere for flere studerende at finde vej ind i faglige og sociale fællesskaber og opbygge relationer til medstuderende.
- Studiegrupper og gruppearbejde er centrale for både faglig læring og sociale fællesskaber og kalder på en mere refleksiv og systematisk tilgang til, hvordan grupper dannes, understøttes og håndteres på uddannelserne.
Fysiske rammer
De fysiske rammer påvirker de studerendes muligheder for at deltage i de aktiviteter og arbejdsformer, studiet lægger op til – fx når forventninger om samarbejde og fordybelse følges af adgang til grupperum og arbejdspladser.
Det kan man gøre for at styrke de sociale miljøer:
- Studerendes oplevelse af tilhør kan styrkes ved, at de oplever ejerskab til de fysiske rammer – fx at i form af studenterstyrede lokaler til sociale aktiviteter, eller ved at lokalerne bærer et synligt fagligt præg, som fx studenterprojekter, faglige artefakter eller opslag om igangværende arbejde.
“Undersøgelsen viser, at universiteter kan styrke læring og tilhør ved at tænke undervisning, studiemiljø og organisering som et samlet system,” afslutter Bella Marckmann.