Hvorfor falder studerende fra på videregående uddannelser?

08-09-2022
Artikel Videregående uddannelse

Siden 2016 har EVA i en række undersøgelser analyseret forskellige forklaringer på, at så mange studerende stopper på en videregående uddannelse. Nedenfor får du et indblik i, hvad vi har fundet ud af.

Hvilke forhold er centrale for at forstå, hvorfor hver tredje studerende stopper i utide på de videregående uddannelser? Det er et spørgsmål, der er komplekst at svare på.

Ikke desto mindre er det netop det, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har forsøgt at finde svar siden 2016, hvor man iværksatte en række undersøgelser af hvordan forskellige forhold som fx fagligt engagement og social tilknytning hænger sammen med de studerendes frafaldsrisiko på de videregående uddannelser. Nu er resultaterne blevet samlet i en artikel i tidsskriftet Samfundsøkonomen.

Her giver områdechef for videregående uddannelser hos EVA Bjarke T. Hartkopf et indblik i, hvad det er EVA har fundet ud af.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt at beskæftige sig med frafald på de videregående uddannelser?

”Det er det, fordi det er forbundet med betydelige omkostninger for både de studerende, som beslutter sig for at afbryde uddannelsen, for uddannelsesinstitutionerne og for samfundet. Selvom der også kan være gode grund til, at studerende, der har valgt den forkerte uddannelse ikke gennemfører, så giver det god mening at arbejde på, at så mange som muligt gennemfører,” siger Bjarke T. Hartkopf.

Hvorfor det?

”Udover at det er omkostningsfuldt for den enkeltes uddannelsesforløb, så ved vi også fra en anden EVA-undersøgelse, at unge, der ikke færdiggør en videregående uddannelse, har markant højere risiko for at modtage offentlig forsørgelse sammenlignet med unge, som gennemfører.”

Fagligt engagement og social tilknytning er afgørende

Et af de mest markante resultater i EVA’s undersøgelser af frafald er, at der er en stærk sammenhæng mellem både de studerendes niveau af fagligt engagement og social tilknytning og deres risiko for at falde fra i løbet af de to første år på uddannelsen.

”Det er et af vores hovedfund, og det sætter en tyk streg under, at det er vigtigt, at man på studierne gør alt, hvad man kan, for at skabe nogle rammer, hvor de studerende både er fagligt engageret og føler social tilknytning til deres medstuderende under studierne. Det gode er, at det også er noget, som man har mulighed for at påvirke på uddannelserne,” siger Bjarke T. Hartkopf.

Flere af EVA’s undersøgelser peger også på andre ting, som uddannelserne selv kan gøre ting for at sikre, at så mange studerende som muligt bliver på studiet.

”Vi kan blandt andet se, at lange studiestartsforløb, der har et stærkt socialt aspekt hænger sammen med en lavere frafaldsrisiko. Tilsvarende er der også en sammenhæng mellem dårlige studiestartsoplevelser og risikoen for at falde fra. Så det er vigtigt, at studierne tilrettelægger en studiestart, hvor der er tænkt grundigt over hvordan man tager godt imod de studerende, og hvor man husker, at der findes mange forskellige typer, der ikke har samme behov. Det er for eksempel ikke alle, der trives med store fester med meget alkohol” siger Bjarke T. Hartkopf.

God vejledning er vigtig

Der også faktorer, der ligger uden for selve uddannelserne, men som har betydning for frafaldsrisikoen. EVAs analyser har blandt andet vist:

  • Studerende, der er afklarede med deres studievalg, har mindre risiko for at falde fra
  • Unge, der vælger studie efter faglig interesse, har mindre risiko for at falde fra
  • Studerende, der optages på deres førsteprioritet, er mere afklarede med deres studievalg og har mindre risiko for at falde fra
  • Studerende med høje karakterer fra de gymnasiale uddannelser har mindre risiko for at falde fra
  • Karakterer i enkeltfag kan styrke udvælgelsen på visse uddannelser og mindske frafaldet

Hvad kan man bruge de resultater til?

”Det er jo ting, man ikke kan påvirke direkte fra uddannelserne. Men det er god viden at have, og så er det værd at overveje, om man i højere grad kan sætte ind inden de unge søger ind på uddannelserne. Fx bakker resultaterne op om vigtigheden af god vejledning i studievalgsprocessen, ligesom optagelsessystemet også kan spille en rolle mht. at sikre et godt match mellem studerende og uddannelse,” siger Bjarke T. Hartkopf.

Et stædigt problem

Selvom analyserne leder frem til en række forskellige handlemuligheder, så minder Bjarke T. Hartkopf om, at frafald er et stædigt problem, og at der er behov for en flerstrenget indsats.

”I jagten på at nedbringe frafaldet må vi ikke lade os forblinde af enkeltstående indsatser, der kan skygge for betydningen af kerneydelsen: at man leverer undervisning der motiverer og engagerer de studerende, og at man i tilrettelæggelsen af uddannelser arbejder bevidst med at skabe et godt studiemiljø. Når det er sagt kan der også være brug for at adressere konkrete udfordringer, som det er vanskeligt for undervisere at håndtere i en undervisningskontekst, som fx alvorlig mistrivsel eller funktionsnedsættelser”

Relateret indhold

En del af:

Generelt om frafald

Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Områdechef
Videregående uddannelse