Det kan måske lyde voldsomt, at flere end hver tredje studerende falder fra på de videregående uddannelser. Men størstedelen af dem, der dropper ud, er tilbage på en videregående uddannelse, inden der er gået seks år. Det viser en undersøgelse fra EVA, der kortlægger studerendes frafald og studieskift.
12 pct. af de studerende, der blev optaget i 2013, er faldet fra uden at påbegynde en ny videregående uddannelse seks år efter studiestart. Med andre ord er det altså kun én ud af otte studerende, som falder ud af det videregående uddannelsessystem, når først de er startet. Det tyder på, at mange frafald i virkeligheden er studieskift.
Zoomer man ind på andelen af studerende, der falder fra i løbet af deres første eller andet studieår, starter næsten to ud af tre (64 pct.) på en videregående uddannelse igen, inden der er gået tre år.
»Det er positivt, at så mange vender tilbage og får taget en videregående uddannelse. Foruden de åbenlyse gevinster for den enkelte, så er det også mindre omkostningstungt for samfundet. En tidligere analyse fra EVA har fx vist, at unge, som ikke færdiggør en videregående uddannelse, har markant højere risiko for at modtage offentlig forsørgelse,« forklarer chefkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf, der står bag undersøgelsen.
Halvdelen skifter til en helt ny sektor
Når de studerende vender tilbage til studielivet, vælger mange at prøve kræfter med noget helt nyt. EVA’s undersøgelse viser, at knapt halvdelen af studieskifterne vælger en ny sektor. Dvs. de hopper mellem de tre sektorer inden for videregående uddannelser: universitetsuddannelser, professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser. Det kunne fx være en medicinstuderende, der skifter til sygeplejerskeuddannelsen eller en pædagogstuderende, der skifter til sociologi.
»Når vi ser så mange, som vælger en helt anden sektor, tyder det på, at studieskift for mange handler om at finde den rette hylde i det store udbud af videregående uddannelser. Resultaterne vidner om, at vi har et uddannelsessystem, hvor det er muligt at vælge forkert i første forsøg og stadig nå i mål med en videregående uddannelse,« siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Mange studieskiftere bliver i samme by eller søger ud af storbyerne
Rent geografisk er den mest almindelige tendens, at studieskiftere vælger en ny uddannelse i samme by, som deres tidligere uddannelse lå i. Hvert fald når man kigger på de fire største studiebyer: København (73 pct. ), Aarhus (62 pct.), Odense (55 pct.) og Aalborg (63 pct.).
Og blandt de studerende, der vælger at søge nye geografiske græsgange, vælger mange til gengæld at søge helt uden for de fire store byer frem for at rejse fra en stor by til en anden. Der er fx dobbelt så mange studieskiftere i Aarhus (18 pct.), som søger uden for de tre øvrige store byer, som der søger til København (9 pct.). Et bemærkelsesværdigt fund ifølge chefkonsulent, Bjarke Tarpgaard Hartkopf:
»De store studiebyer er selvfølgelig stadig de største trækplastre, men vi ser alligevel en ret markant andel, som skifter til et studie helt uden for København, Aarhus, Aalborg eller Odense. Denne dynamik er sammen med undersøgelsens øvrige fund med til at tegne et billede af, at vi i Danmark har et temmeligt fleksibelt uddannelsessystem samt fleksible studerende, som også er interesserede i at læse uden for de store byer.«