På den 2-årige hf lykkes man med at skabe et motiverende og inkluderende læringsmiljø for en mangfoldig elevgruppe, hvor eleverne trives og værdsætter klassefællesskaber og lærerne. Det viser en ny undersøgelse fra EVA, der har set på undervisningen på den 2-årige hf.
Undersøgelsen, der bygger på spørgeskemaer og interviews med hf-elever, -lærere og ledere, peger til gengæld på, at det er svært for hf-lærerne at gøre undervisningen på hf så professionsrettet, som det ellers har været ambitionen for hf med gymnasiereformen fra 2017.
Begge pointer er vigtige at tage med i arbejdet med den nye ungdomsuddannelse, epx’en, der ser dagens lys i 2030, hvor den blandt andet kommer til at erstatte den 2-årige hf, siger projektleder, chefkonsulent Kristine Hecksher fra EVA.
”Vi kan lære meget af hf’s erfaringer med at tilrettelægge undervisning, fordi hf, ligesom epx, er et tilbud til en mangfoldig elevgruppe. Desuden kommer epx’en til at have den samme ambition som hf om at være professionsrettet og praksisnær, dvs. give eleverne indblik i professionsuddannelser og job,” siger EVA’s projektleder chefkonsulent Kristine Hecksher.
Eleverne er glade for hf’s læringsmiljø
Undersøgelsen viser, at eleverne generelt trives på hf. 86 % af eleverne oplever, at deres lærere er gode til at svare på spørgsmål, og 89 % fremhæver, at deres lærere respekterer dem. Desuden er 78 % af eleverne glade for deres klasse.
Hf-eleverne er kendetegnede ved, at en del har afbrudte uddannelser eller dårlige skoleerfaringer med sig i bagagen, nogle er målrettede ift., hvad de vil efter hf, og en del har valgt uddannelsen, fordi den er kortere end de andre gymnasiale uddannelser.
Både lærere og eleverne selv tilkendegiver desuden, at ca. halvdelen af eleverne ikke som udgangspunkt er så motiverede i undervisningen, men 63 % af eleverne oplever alligevel, at deres læreres måde at undervise på motiverer dem.
”Det er en succeshistorie, at man på den 2-årige hf formår at skabe et motiverende og inkluderende undervisningsmiljø, hvor eleverne er glade for deres klasse og lærere,” siger Kristine Hecksher.
”Vores undersøgelse tyder på, at hf-uddannelserne lykkes med det af tre grunde: For det første vægter ledere og lærere relationsarbejdet højt, for det andet arbejder man bevidst med klassesammensætningen og -kulturen, og for det tredje er der et pædagogisk fokus på, hvordan undervisningen kan differentieres og gøres motiverende og spændende for eleverne,” siger Kristine Hecksher.
Som en hf-lærer siger i EVA’s undersøgelse:
”Det kan handle om, at eleverne simpelthen får anerkendt nogle af de udfordringer, de har haft andre steder, og så oplever man, at de faktisk åbner op for at lære. Det, synes jeg, virkelig meget af vores arbejde også går ud på; at rumme alle de her krøller, eleverne har, og det er jo bare meget givende at se, hvor modtagelige eleverne så pludselig er for undervisning.”
Professionsretning er ikke integreret i undervisningen
Undersøgelsen viser til gengæld, at det er sværere for hf at leve op til ambitionerne om, at uddannelsen skal være professionsrettet, og via undervisningen introducere eleverne for forskellige professioner som fx pædagog eller sygeplejerske.
69 % af hf-lærerne vurderer, at deres undervisning slet ikke eller i lav grad er professionsrettet, og professionsretningen sjældent er en integreret del af undervisningen, men noget, der foregår i projekt- eller praktikforløb.
”Det kan tyde på, at professionsretningen ikke præger undervisningen, men mere finder sted i afgrænsede forløb, hvor en del elever ikke henter den afklaring ud af dem, som egentlig er hensigten,” siger Kristine Hecksher.
Undersøgelsen viser, at kun 37 % af eleverne oplever, at de professionsrettede forløb er med til at afklare dem om en fremtidig karriere:
”Det kan afspejle flere ting. Nogle elever finder måske ud af, hvad de ikke vil, når de får et indblik i de forskellige professionerne. Det kan også skyldes, at det er svært at tilrettelægge forløb, der så differentierede, at de passer til elevernes forskellige interesser, ” kommenterer Kristine Hecksher.
”De interview, vi har haft med lærere, ledere og elever, viser, at der er store forskelle på, hvad man forstår ved professionsrettet undervisning, og der er eksempler på lærere, der lykkes med en professionsrettet undervisning, som eleverne finder både afklarende og motiverende.”
Læreplaner og prøveformer afspejler ikke professionsretning
EVA’s undersøgelser viser, at der er flere grunde til, at professionsretningen ikke er så stærk, som det var meningen på hf. Mange lærere peger fx på, at læreplaner og prøveformer ikke har fokus på professionsretningen, og at det smitter af på undervisningen, hvor eleverne skal klædes bedst muligt på til eksamen. Desuden oplever lærerne at mangle kompetencer, tid og viden til at undervise i professionerne på arbejdsmarkedet.
Det er en vigtig læring, vi må tage med os fra hf, når epx’en skal etableres, pointerer Kristine Hecksher.
”Hvis man ønsker at give epx en tydelig professionsretning, er det afgørende, at rammerne understøtter ambitionen. Erfaringerne fra hf viser, at professionsretning skal afspejles i lovgivning og læreplaner for reelt at blive en del af undervisningen. Desuden er det vigtigt, at lærerne får de didaktiske og pædagogiske kompetencer, der gør dem i stand til at koble undervisningen til det professionsfaglige, fx gennem samarbejder med eksterne parter og en tættere kobling mellem teori og praksis.” siger Kristine Hecksher.