Guide: Sådan kan data bruges til at styrke kvaliteten af undervisningen på erhvervsuddannelserne

EVA’s undersøgelse viser, at det er afgørende, at lærerne har tillid til resultaterne af ETU’en, hvis de skal synes, at det er relevant for dem at bruge data til at udvikle undervisningen.

Derfor er det blandt andet, helt lavpraktisk, vigtigt, at lærerne oplever, at eleverne har forstået de spørgsmål, de skal svare på. Spørgsmålsformuleringerne i ETU’en indeholder nemlig ord, som ikke alle elever forstår, hvilket gør det svært for dem at svare på spørgsmålene.

EVA’s undersøgelse viser også, at mange elever er trætte af evalueringer og har svært ved at se meningen med at skulle udfylde en ETU. Derfor skal man sætte eleverne rigtig godt ind i formålet med ETU’en, hvad spørgsmålene handler om, og hvordan resultaterne bliver brugt. Giv fx eleverne eksempler på, hvilke tiltag der kan komme ud af opfølgningen på ETU, og forklar dem, at deres besvarelser behandles anonymt.

Det er vigtigt at ETU’en times helt rigtigt. Dels skal den ligge på et tidspunkt, hvor eleverne har gået længe nok på uddannelsen til at have dannet sig et indtryk af undervisningen, dels skal eleverne helst ikke samtidig blive bedt om at deltage i andre slags undersøgelser (for at undgå, de bliver ’evalueringstrætte’).

Da ETU’en skal ligge i en bestemt periode, kan man selvfølgelig ikke frit vælge, hvornår det passer allerbedst, men prøv alligevel at tage højde for, hvor meget undervisning eleverne har deltaget i, når besvarelserne indsamles. Da eleverne starter på deres uddannelse på forskellige tidspunkter, er det også væsentligt at have in mente. For elever, der fx begynder i oktober, kan det give mening at vente med deres besvarelse til sidst i perioden, mens andre elever, der er i gang med deres uddannelse, kan besvare den tidligere.

EETU’en giver ikke i sig selv et præcist billede af, hvad eleverne oplever som godt og mindre godt i skolens undervisningsmiljø. Spørgsmålene er meget overordnede og handler om mange forskellige problemstillinger, og eleverne svarer med afsæt i deres generelle erfaringer med undervisningen. Så det er altså ikke muligt at læse direkte ud af besvarelserne, hvilke specifikke undervisere de går på.

Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at udbygge og sætte flere nuancer på deres besvarelser, fx i et opfølgende gruppeinterview, hvor eleverne også kan prioritere i, hvilke problemstillinger der er mest betydningsfulde for dem. Måske er det ikke klas­sens lærere, men en vejleder eller en lærer fra en anden uddannelse, der skal stå for interviewet, så eleverne oplever, de kan tale mere frit om svære problemstillinger.

Lav en spørgeguide, så I sikrer, at I kommer rundt om det, der er relevant. Og skriv et kort og præcist resumé af, hvad eleverne fortæl­ler, så I bagefter kan samle op med teamet eller hele lærergruppen.

Der er stor forskel på, hvordan man på de enkelte skoler drøfter og følger op på resultaterne af ETU, men uanset praksis er det alfa og omega, at de pædagogiske ledere rammesætter drøftelserne på en måde, så der ikke er tvivl om, hvilken samlet opfølgningsproces drøftelserne indgår i.

EVA’s undersøgelse peger på, at to forhold er vigtige:

• Der skal være tid til, at lærerne drøfter resul­taterne af ETU, så det ikke bare skal ’klares i en pause’. Det er vigtigt, at lærerne har tid og ro til at reflektere over og tale om resultaterne for at sikre, at det også bliver relevant at følge op og gøre noget anderledes på baggrund af undersøgelsen.
• De pædagogiske ledere kan hjælpe lærernes drøftelser på vej ved at udvælge de resultater og aspekter, der er særligt vigtige at fokusere på. Det kan være resultater, der overrasker, hvor der har været en stor udvikling, eller det kan være et tema, som generelt er i fokus på skolen.