EVA har for TrygFonden, Villum Fonden, Tuborgfondet og Novo Nordisk Fonden undersøgt dansk forskning i erhvervsuddannelser.
Fondene har ønsket et overblik over dansk forskning for at kunne vurdere, hvordan den kan styrkes og i højere grad bidrage til udviklingen af erhvervsuddannelsesområdet som helhed. Formålet er i sidste ende at understøtte, at vi kan rekruttere unge til erhvervsuddannelser, og at flere erhvervsskoleelever får en stærk faglighed, trives og gennemfører deres uddannelse.
Undersøgelsen bygger på en international ekspertvurdering af fire danske forskningsmiljøer, der forsker i erhvervsuddannelser: DPU ved Aarhus Universitet, IKL og IKP ved Aalborg Universitet, NCE ved Københavns Professionshøjskole og Professionshøjskolen Absalon. I undersøgelsen indgår også erfaringer fra to stærke internationale forskningsmiljøer, hhv. schweiziske SFUVET og tyske ITB.
Et lille, men relevant forskningsfelt
Undersøgelsen viser, at den danske forskning ofte har høj relevans for både praksis og policy, men fortsat er et lille og spredt felt sammenlignet med stærke internationale miljøer.
De danske forskningsmiljøer rummer stærke enkeltforskere og gode forbindelser til praksis, men kapaciteten er sårbar, og forskningen er ofte præget af projektmidler frem for langsigtede satsninger.
Forskningen vurderes samlet set at ligge på et ”medium”-niveau i forhold til internationale standarder om bl.a. publicering, forskningsstrategi, kapacitet, samarbejde og organisering.
Strategier og videnskabelig gennemslagskraft kan styrkes
Kun ét af de fire forskningsmiljøer har en egentlig strategi for forskning i erhvervsuddannelser, og mange aktiviteter er spredte og kortsigtede. Samtidig arbejder alle miljøer aktivt med formidling til praksis.
Ekspertpanelet vurderer, at der er behov for en mere systematisk tilgang og større international orientering. Der publiceres i stigende grad i fagfællebedømte tidsskrifter, men antallet af internationale publikationer er begrænset, og forskningsmiljøerne er præget af spredning i små grupper og mangler kontinuitet og tydelige strategiske retninger.
Ekspertpanelet vurderer også, at forskningen i høj grad lever op til krav om national relevans og anvendelighed, men at den kan styrkes, så den i højere grad matcher internationale standarder for videnskabelig gennemslagskraft, citationshyppighed og internationalt samarbejde.
”Ekspertpanelet i vores undersøgelse vurderer, at mere langsigtede og samlede strategier for, hvordan området skal udvikle sig, vil kunne gavne forskningen – især i forhold til, man kan tænke internationalt på den lange bane med vidensdeling, publikationsmål og engelsksprogede udgivelser, men også ift. at sikre større kontinuitet i finansieringen,” siger Karen-Lise Krog Udsholt, der står bag EVA’s undersøgelse for fondene.
Ekspertpanelets anbefalinger
I undersøgelsen kommer ekspertpanelet med en række anbefalinger til de danske forskningsmiljøer.
Her er et udpluk af anbefalingerne:
- Tænk internationalt på den lange bane for at styrke kvaliteten af forskningen: Læg langsigtede strategier for internationalisering, herunder publikationsmål for internationale udgivelser, deltagelse i internationale netværk og international finansiering
- Styrk forskeruddannelse, talentudvikling og klarere karriereveje, bl.a. gennem partnerskaber mellem universiteter og professionshøjskoler
- Sigt mod større kontinuitet ift. finansiering, fx via flerårige forskningsprogrammer og øget institutionsstøtte
- Prioriter todelt formidling, så forskning både publiceres videnskabeligt og omsættes til praksisnære produkter
- Sørg for systematisk opfølgning på forskningens impact.
Læringspunkter fra udlandet
I undersøgelsen har EVA også analyseret erfaringer fra to stærke internationale miljøer – SFUVET (Schweiz) og ITB (Tyskland) for at se, hvad vi kan lære af dem. Deres erfaringer viser blandt andet, at stærke forskningsmiljøer kræver langsigtet planlægning, en høj grad af autonomi til forskerne og løbende talentudvikling med ph.d.-forløb. Samtidig er tæt samarbejde med erhvervsskoler og virksomheder vigtigt for forskningens relevans.