Med udsigten til, at den kommende epx-uddannelse i stigende grad skal forankres i campusdannelser, bliver spørgsmålet om attraktive uddannelses- og ungemiljøer mere aktuelt end nogensinde. Et nyt katalog fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) samler erfaringer fra elever og ledere på campusser over hele landet og peger på, at et fælles campusmiljø ikke opstår automatisk, fordi flere uddannelser deler adresse.
Tværtimod kræver det et langsigtet arbejde med kultur, samarbejde og fællesskab – og særligt to forhold er afgørende for succes: Eleverne skal involveres aktivt i udviklingen af campus, og medarbejdernes forskellige fagligheder skal anerkendes og bruges som en styrke.
Eleverne skal have en reel stemme
Skal campus udvikle sig til et attraktivt lærings- og ungemiljø, skal elevernes perspektiver løbende bringes ind i både store og små beslutninger. Erfaringerne viser, at eleverne oplever større ejerskab til campus, når de kan se, at deres input faktisk gør en forskel – hvad enten det handler om sociale aktiviteter, fysiske rammer eller fælles retningslinjer for fx bæredygtighed eller skærmbrug.
"Et attraktivt campusmiljø bliver først til virkelighed, når eleverne oplever, at de ikke bare bliver hørt, men også har reel indflydelse på deres hverdag," siger seniorkonsulent Natalie Blix fra EVA.
Kataloget peger på, at elevinddragelse gennem elevråd er helt centralt, men også at det bør tænkes bredere end udelukkende de formelle demokratiske strukturer. Der kan også være elever, der ikke nødvendigvis engagerer sig i elevrådsarbejde, men vil gerne bidrage til konkrete projekter og beslutninger, der ligger tæt på deres dagligdag. Derfor anbefales det at skabe flere og forskellige veje til deltagelse.
Forskellige fagligheder er en ressource
Mens elevperspektivet er afgørende, understreges det i kataloget fra EVA også, at campusudvikling i høj grad handler om medarbejderne.
Når gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, FGU-tilbud og andre uddannelsesformer samles, mødes forskellige faglige kulturer, traditioner og professionelle identiteter. Hvis disse forskelle overses, kan de blive en barriere for samarbejde. Hvis de derimod anerkendes og bringes aktivt i spil, kan de blive en væsentlig styrke.
Kataloget fremhæver, at medarbejdere skal opleve, at deres faglighed bliver taget alvorligt og bidrager til udviklingen af campus. Det gælder både lærere, vejledere, ledere og øvrige medarbejdergrupper.
"Forskellige fagligheder skal ikke udviskes. De skal bringes sammen på måder, der skaber bedre muligheder for eleverne," lyder det fra Natalie Blix.
Konkret anbefales det blandt andet at skabe fælles udviklingsfora, hvor medarbejdere kan drøfte undervisning, elevgrupper og læring på tværs af uddannelser. Fokus bør være på den fælles kerneopgave: at skabe de bedst mulige rammer for elevernes uddannelse.
Et fælles campusmiljø kræver ledelse
En gennemgående pointe i kataloget er, at et fælles campusmiljø ikke opstår af sig selv. Hverken blandt elever eller medarbejdere.
Ledelser og bestyrelser spiller derfor en central rolle i at skabe tydelige rammer, fælles retning og ligeværd mellem uddannelserne. Erfaringerne viser, at campusmiljøer lykkes bedst, når samarbejde på tværs kobles direkte til elevernes læring, trivsel og uddannelsesmuligheder.
Samtidig understreges det i kataloget fra EVA, at store campusmiljøer kun opleves som attraktive, hvis de også rummer mindre og trygge fællesskaber tæt på elevernes hverdag. Der peges på, at klassefællesskabet og de nære faglige miljøer fortsat er fundamentet, som de større fællesskaber bygges ovenpå.
Sådan er undersøgelsen gennemført
Kataloget bygger på kvalitative interviews med 16 elever fra seks forskellige campusser og ni ledere fra campusser rundt om i landet. Derudover indgår desk research af tidligere undersøgelser samt inddragelse af relevante interessenter på området.