Med podcastserien BØRNEHØJDE kan du lytte dig til, hvordan den styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag omsættes i hverdagen. Vi spørger forskere, pædagogisk personale og børnene selv og stiller skarpt på potentialer og pædagogiske dilemmaer.
Podcastserien er produceret til pædagogiske ledere og personale. Du kan lytte til den selv, eller tage den op til et personale- eller teammøde, hvor I diskuterer og arbejder med jeres pædagogiske praksis. Her kan I også bruge det tilhørende dialogkort.
I serien dykker vi ned i tre temaer: det pædagogiske læringsmiljø, evalueringskultur samt mad og måltider. Hvert podcasttema består af tre afsnit. Vært er journalist og kommunikationsrådgiver Trine Beckett.