Unges veje mod ungdomsuddannelse 2025

Hvordan træffer unge deres uddannelsesvalg, og hvad påvirker deres beslutninger? EVA følger en generation af unge fra 8. klasse og videre gennem deres uddannelsesvej. Denne side er til de skoler, som er udvalgt til at bidrage den vigtige undersøgelse. Her finder du information om undersøgelsen og rapporter fra tidligere undersøgelser.

Informationsbrev

Informationsbrev om undersøgelsen 'Unges veje mod ungdomsuddannelse 2025'

Her kan du downloade et informationsbrev fra EVA, som beskriver undersøgelsens formål og hvad deltagelse i undersøgelsen indebærer for skoler og elever. 

Download informationsbrevet her

Sonja Marie Staffeldt
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse

Hvorfor denne undersøgelse?

Unge står over for en stor beslutning, når de skal vælge deres videre vej efter grundskolen. Samtidig har ungdomslivet ændret sig markant i de senere år,  bl.a. med en tiltagende digitalisering og et større fokus på trivsel. Derudover er der store reformer i uddannelseslandskabet i støbeskeen.

EVA har i mange år beskæftiget sig med unges valgprocesser, og denne undersøgelse skal hjælpe med at belyse de nyeste tendenser og erfaringer. Indsigterne  fra undersøgelsen vil bidrage til at give viden om, hvordan vi bedst støtter og vejleder de unge i grundskolen.

Undersøgelsen er en gentagelse af en lignende undersøgelsesrække, hvor EVA fulgte en generation af unge fra de gik 8. klasse i skoleåret 2016/17 frem mod 2023. Se de tidligere udgivelser nederst på siden. 

Hvad indebærer undersøgelsen? 

Undersøgelsen løber fra foråret 2025 til foråret 2026, mens de unge går i 8. og 9. klasse. I årene herefter følger vi de unges uddannelsesvej via registre i Danmarks Statistik.Resultaterne fra undersøgelsen vil blive offentliggjort i rapporter og notater, der kan give indsigt og inspiration til både skoler og forældre.

Undersøgelsen består af to dele:

  • Spørgeskemaundersøgelse: Over 2000 elever fra 8. klasse på mere end 150 skoler deltager og besvarer spørgeskemaer i 8. og 9. klasse.
  • Kvalitative interviews: 40 elever fra seks skoler over hele landet deltager i interviews i 8. og 9. klasse for at give et mere nuanceret billede af deres
    oplevelser

Tidligere udgivelser om unges vej til ungdomsuddannelse