1. Er det de rigtige krav, der stilles til unge for at blive optaget på gymnasiet?
"Vi er enige i, at man både for den enkelte elevs og de kommende klassekammeraters skyld bør teste, om en elev er klar til at komme ind på gymnasiet. Men karakterer er ikke den rigtige målestok. Vi er stadig børn – det vil sige, at vi hele tiden er i udvikling. Den udvikling tager hverken en UPV eller kravet om et karaktergennemsnit til afgangseksamenerne højde for i dag."

