”Men selvom det er forståeligt, er det også ærgerligt, at den praktiske undervisning fylder så lidt i udskolingen. Her oplever eleverne for alvor at blive skoletrætte og demotiverede af for meget stillesiddende undervisning. Det, at eleverne deltager aktivt, er jo netop afgørende for, at de får udbytte af undervisningen – både socialt og fagligt. Ligesom det er centralt som fundament for at orientere sig i forhold forskellige ungdomsuddannelser,” påpeger Lise Tingleff Nielsen.
”For lærere giver faktisk udtryk for, at den praksisfaglige undervisning kan motivere eleverne mere. Det oplever 71 % af lærerne i vores undersøgelse,” siger Lise Tingleff Nielsen
Praktisk undervisning fylder lidt mindre i udfordrede klasser
Undersøgelsen viser også tegn på, at der kan være mindre praksisfaglig undervisning i udfordrede klasser:
I klasser, hvor eleverne i mindre grad eller slet ikke har faglige eller sociale udfordringer, vurderer lærerne nemlig, at praktisk opgaveløsning fylder 36 % af undervisningen, mens lærere i klasser, hvor eleverne i høj grad har faglige udfordringer, vurderer, at praktisk opgaveløsning fylder 27 % af undervisningen, mens det gælder for 29 % af tiden i klasser, hvor eleverne i høj grad har sociale udfordringer.
”Det er en lille, men synlig tendens, der muligvis kan forklares ved, at lærerne oplever, at eleverne generelt skal kunne arbejde ret selvstændigt, når de løser praksisfaglige opgaver, og det kræver, at lærerne hjælper og støtter eleverne endnu mere, end når der er tale om en mere boglig undervisningsform med læreren ved tavlen og eleverne i mere lyttende positioner,” siger Lise Tingleff Nielsen.