Vi taler meget om undervisningen i den danske folkeskole, når den ikke lykkes, og meget mindre om den, når den gør. Men i en ny undersøgelse sætter EVA fokus på, hvordan god undervisning ser ud. EVA har fulgt 12 lærere, der på hver deres måde gennemfører god undervisning, og undersøgelsen giver mange konkrete eksempler på, hvordan lærerne i det daglige formår at skabe en undervisning, der motiverer eleverne.
Lærernes praksis er den vigtigste faktor for elevernes læring
Forskning viser, at lærernes praksis i klasseværelset er den vigtigste faktor i forhold til at motivere eleverne og skabe gode læringsmuligheder for alle elever. EVA’s undersøgelse illustrerer mere præcist, hvad det er, lærerne gør, når de skaber motiverende undervisning.
”Undersøgelsen viser, at lærere, som har en god undervisningspraksis, især gør tre ting: De investerer i det gode læringsmiljø, de er ambitiøse på elevernes vegne, og de søger feedback fra eleverne, så de løbende kan justere deres praksis,” fortæller specialkonsulent Signe Mette Jensen, der har været projektleder for undersøgelsen.
Læs EVA’s rapport: ”Motiverende undervisning. Tæt på god undervisningspraksis på mellemtrinnet.”
Lærere investerer i det gode læringsmiljø
Lærere, som gennemfører motiverende undervisning, investerer i at skabe et godt læringsmiljø. De opbygger tillidsfulde lærer-elev-relationer, så eleverne deltager aktivt og har mod på at prøve sig frem, også selvom de ikke lykkes i det første forsøg.
Lærerne i undersøgelsen skaber et fagligt fokuseret læringsmiljø ved at bruge forskellige greb. De er fx meget optagede af, hvordan de kan give eleverne faglige succesoplevelser, og de arbejder meget bevidst med konfliktløsning.
”Lærerne arbejder med elevernes trivsel som en integreret del af det faglige arbejde og vice versa, fordi faglighed og trivsel i praksis hænger meget tæt sammen. Så der er både et fokus på faglighed og en opmærksomhed over for elevernes trivsel og de sociale aspekter i klassen,” fortæller Signe Mette Jensen.
Lærerne tænker forud i deres planlægning af undervisningen. De skaber muligheder for læring ved at have blik for og stort kendskab til netop deres elevers behov. Det kan fx ske ved at arbejde visuelt, fysisk eller praktisk og ved at gøre opgaverne tydelige og konkrete for eleverne.
”Vi ser ofte, at lærerne er et skridt foran og ved, hvordan de skal hjælpe eleverne videre, hvis de støder på barrierer for læring. Det gør de fx ved at præsentere opgaver på en særlig måde eller ved at give elever særlig støtte eller ekstra udfordringer,” siger Signe Mette Jensen.
Lærerne er ambitiøse på elevernes vegne
Lærerne i undersøgelsen arbejder med læringsmål, og de har fokus på elevernes læring i deres undervisning. Lærerne arbejder med mål på forskellige måder, som passer til deres elevgrupper og til deres undervisning. Lærerne reflekterer over og analyserer elevernes læring, de er i dialog med eleverne om deres læring, og de iagttager eleverne, mens de arbejder, så de kan give eleverne den bedst mulige feedback på deres arbejde.
Lærerne er både ambitiøse på elevernes vegne, og de kommunikerer tydeligt til eleverne, hvilke forventninger der er til dem.
”Lærerne støtter elevernes læring på forskellige måder. Det kan være fagligt stærke elever, som skal opmuntres til at gå i gang med nye udfordringer, eller det kan være elever, som på grund af forskellige sociale vanskeligheder skal have særlig støtte, så de kommer i gang med opgaverne og får succesoplevelser. Lærerne støtter og udfordrer dem på forskellige niveauer – alt efter deres forudsætninger og behov,” siger Signe Mette Jensen.
Lærerne er fleksible og justerer løbende deres undervisning
Undersøgelsen viser også, at den gode undervisning afhænger af, at læreren er i stand til at reagere på uforudsete situationer – som at eleverne reagerer helt anderledes end forventet – og løbende vurderer og justerer sin undervisning i forhold til elevernes reaktioner.
”En undervisningssituation er kompleks, og selvom man tilrettelæger undervisningen grundigt, kan man ikke undgå, at uforudsete ting opstår, og her er det vigtigt, at lærerne kan ændre kurs og inddrage elevernes perspektiv i sin undervisning” siger Signe Mette Jensen.
Lærerne opsøger fx feedback fra eleverne om, hvilke arbejdsformer der fungerer bedst i den pågældende klasse, og om undervisningens niveau og tempo:
”Feedback er helt afgørende for, at lærerne kan tilpasse undervisningen, så eleverne får de mest optimale læringsmuligheder” siger Signe Mette Jensen.