Elever skal udvikle skarpe læringsstrategier
Han mener, at skolelederen kun har fået behov for en endnu bredere palet af kompetencer i løbet af de seneste år som følge af en række overordnede udfordringer, der præger mange skolelederes hverdag.
Den første handler om, hvad skolens elever skal lære. Jason Dougal peger på, at skoler i USA er præget af et grundlæggende dilemma: På den ene side er man fokuseret på målbare resultater i forskellige nationale tests. På den anden side er de fleste enige om, at hvis eleverne skal klare sig på fremtidens arbejdsmarked, skal de kunne andet end at svare rigtigt på multiple choice-tests:
”Hver eneste elev skal være i stand til at reflektere på et meget højt niveau og være skarpt trænet i læringsstrategier, for det eneste, vi med sikkerhed kan sige om deres fremtid er, at de vil skulle lære nyt og fortsætte med at uddanne sig gennem hele livet,” siger Jason Dougal.
Lærerne skal have mulighed for at dygtiggøre sig hele livet
Derfor er lærernes kompetencer ifølge Jason Dougal skoleledernes næste store udfordring. Amerikansk forskning peger på, at lærere har en meget stejl læringskurve de første tre år af deres professionelle virke, hvorefter kurven stabiliserer sig. Jason Dougal mener, at det skyldes, at lærere arbejder meget alene, og derfor bør skoleledere i højere grad skabe teams og mentorordninger, der giver lærerne mulighed for dygtiggøre sig gennem hele livet.
Her mener Jason Dougal, at amerikanske skoler bør lade sig inspirere af skoler i fx Singapore, hvor mentorordninger og kompetenceudvikling i teams er en formaliseret del af lærernes job. Men det kræver, at lederne lader nogle lærere træde i forgrunden:
”Skoleledere skal blive bedre til at fordele ansvar og udviklingsopgaver blandt dygtige lærere. Det skal ikke kun handle om lærerens anciennitet. Som leder skal man turde sige til en lærer, ung eller gammel: Du er særligt dygtig til at undervise på i geometri, og derfor skal du være mentor for en gruppe lærere med det fokus. Når lederen tør fremhæve, at én lærers arbejde fungerer særligt godt, sætter lederen også en retning for, hvor de andre lærere skal bevæge sig hen med deres undervisning,” forklarer Jason Dougal.
Lederen skal kombinere strategisk tænkning og fokus på læring
En tredje grundlæggende udfordring for skolelederen i forhold til at understøtte arbejdet med elevernes læring er ifølge Jason Dougal, at der stadig er langt fra forskning om undervisning til lærernes praksis. Kun få skoleledere og lærere kender og bruger forskning til at skabe den bedst mulige undervisning.
Her ligger endnu en vigtig opgave for lederen. Men som med de to forrige udfordringer kan den opgave kun løses, hvis lederen tænker strategisk og tilpasser forskningen til sin vision for skolen, siger Jason Dougal.
For Jason Dougal er der ikke noget dilemma i at mene, at skolelederens største udfordring er strategi og samtidigt insistere på, at forbedring af elevernes læring og trivsel og lærernes arbejde er kernen i skolelederens opgave:
”Mange ledere – det gælder både skoleledere og andre – er blevet ledere, fordi de er succesrige praktikere og handlingens mænd eller kvinder. De har i forvejen stort kendskab til lærergerningen, til elevernes behov og undervisning. Det, de skal trænes i, er i virkeligheden at træde et skridt tilbage. De skal lære den strategiske tilgang til opgaver og skubbe deres trang til at handle operationelt lidt i baggrunden,” siger Jason Dougal.