Skoleledere i Finland underviser selv
Finske skoleledere får selv mulighed for at prøve deres egne læseplaner af. De rekrutteres ofte blandt lærere, der er dygtige formidlere og klasserumsledere, og den rolle opretholder de ved at fortsætte med at undervise mindst syv- otte timer om ugen, når de er blevet udnævnt til skoleledere:
”Det er afgørende for skolelederens arbejde med læreplaner, udvikling af skolens undervisning og for relationen til lærerne, at lederen stadig er aktiv i klasserummet,” forklarer Frans Ørsted Andersen:
”Når de selv underviser, kan de i højere grad være med til at diskutere de problemer, lærerne oplever. De kan genkende udfordringen, når lærerne står over for en klasse med store faglige forskelle mellem eleverne eller mangler redskaber i bestemte fag,” siger Frans Ørsted Andersen.
Lærernes arbejdsvilkår er anderledes på finske skoler
Også lærernes baggrund har ifølge Frans Ørsted Andersen betydning for deres relation til skolelederen. Finske lærere er akademisk uddannede og er, ligesom de danske lærere var det tidligere, ansat som en slags tjenestemænd på fuld tid. De underviser 24 lektioner hver uge, hvilket svarer til ca. halvdelen af deres arbejdstid, og skal i øvrigt selv holde øje med, hvordan de lægger deres øvrige opgaver som lejrture, forberedelse og møder. Deres arbejdsdag minder således mere om universitetslektorers og gymnasielæreres herhjemme.
”Når lærernes timetal ligger fast, oplever de ikke i så høj grad, som det sker herhjemme, at lederen detailstyrer deres arbejdstid. Leder og lærer bliver sparringspartnere, og deres relation handler meget om samarbejde om undervisning,” forklarer Frans Ørsted Andersen.
Pædagogik og undervisning bør højere op på listen hos danske skoleledere
Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet på EVA, understreger, at man ikke kan sammenligne én til én mellem danske og finske skolelederes hverdag. Men hun er enig med Frans Ørsted Andersen i, at danske skoleledere kan få meget ud af at prioritere pædagogik og læring i højere grad, end de gør i dag.
”For mig at se står danske skoleledere i en vigtig udviklingsperiode, hvor der sættes mere fokus på pædagogisk ledelse, og de finske forhold minder os om, at det er værd at stræbe efter at kunne prioritere undervisning og læring for at styrke skolernes kvalitet. Fx er skoleledere herhjemme hængt op på mange administrative opgaver. Det er oplagt at se på, om nogle af de opgaver kan løses på anden vis,” foreslår hun.
Derfor vækker finske skolers og skolelederes succes nysgerrighed hos Lise Tingleff Nielsen. Hun mener, at én af de ting, man bør arbejde for herhjemme er, at skolederen sætter rammer for og samtidigt er sparringspartner for lærerne i udviklingen af undervisningen. Men hun mener ikke, at skolelederen selv behøver at undervise for at blive det:
”Jeg har svært ved at forestille mig, at man på alle danske skoler kan afsætte tid til at undervise. Lederen kan deltage på andre måder, fx ved at sætte rammer for fælles pædagogiske og didaktiske drøftelser eller ved at tale med lærerne om deres konkrete arbejde med at udvikle undervisningen.”
Finske skolelederes hverdag kan inspirere til overvejelser om danske skolelederes vilkår
Så når man tager de forskellige vilkår og skolesystemer i betragtning, hvordan kan danske skoleledere så kan lade sig inspirere af finske? Ifølge Frans Ørsted Andersen kan historien om det, der er blevet kaldt ”Nordens bedste skolesystem” danne afsæt for herhjemme politisk, organisatorisk og forvaltningsmæssigt at diskutere skoleledernes arbejde:
”Med de gode finske eksempler in mente bør man overveje, hvad vi kan gøre for, at danske skoleledere får mere tid til pædagogisk ledelse. Hvordan kan de fx bruge mindre tid på ”skærm”-ledelse?” spørger Frans Ørsted Andersen.
Han foreslår, at skoleledernes organisation og kommunerne tager emnet op:
”Lige nu er kommunerne delvist en del af problemet, fordi de afholder utroligt mange møder, som skolelederne skal deltage i,” siger han.