Indlægget var bragt i Altinget børn den 24. September 2025.
Af Dina Theis Madsen, områdechef for dagtilbud, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Regeringen har i sit udspil til finansloven afsat 1,1 milliarder kroner til at ansætte flere i daginstitutionerne. Det betyder, at området tages alvorligt, og at de bekymrende resultater fra den nationale kvalitetsundersøgelse af danske dagtilbud, som EVA og Vive udarbejdede i 2023 og tidligere i år, har givet anledning til politisk handling.
Undersøgelsen viste, at kvaliteten generelt er udfordret, og at der er store forskelle på kvaliteten i daginstitutionerne og endda på kvaliteten mellem to stuer i samme institution, for eksempel når det kommer til arbejdet med relationer, børnefællesskaber og børn i udsatte positioner.
Når man vil løfte kvaliteten ved at ansætte flere medarbejdere, er det vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen også pegede på, at pædagoguddannet personale har betydning for den pædagogiske kvalitet i daginstitutionerne.
Samtidigt ved vi, at rekruttering af pædagoger er en udfordring mange steder – især i bykommuner. Flere penge og ønsket om at ansætte flere pædagoger er ikke nok, hvis der ikke er nogen pædagoger at ansætte. Omvendt er ansættelse af flere medarbejdere uden en stærk faglighed ikke en garanti for højere kvalitet.
Tydelig retning for det pædagogiske arbejde
Flere medarbejdere kan være med til at løfte kvaliteten, hvis kommunerne samtidigt prioriterer at bruge nogle af midlerne til at styrke faglig ledelse og kollegial sparring i den enkelte børnehave og vuggestue.
De store forskelle i kvaliteten mellem daginstitutioner og mellem stuer peger nemlig på, at der ikke altid eksisterer en fælles forståelse af, hvad der er god kvalitet i det pædagogiske arbejde. Og det kan gøre det sværere at løfte i fællesskab. Derfor er en tydelig retning for det pædagogiske arbejde og et velfungerende kollegialt samarbejde et vigtigt udgangspunkt for kvalitetsløftet.
Ifølge regeringens forslag er midlerne afsat til at ændre forudsætningerne for de nuværende minimumsnormeringer, så lederen i en daginstitution ikke længere tæller med i normeringen.
Som Kristine Schroll, formand for lederforeningen i BUPL og dagtilbudsleder i Aarhus Kommune, skrev i et indlæg 15. september, kan det netop frigive tid til, at lederen har bedre mulighed for at prioritere faglig ledelse, så pædagogikken løbende bliver udviklet.
Erfarne medarbejdere skal inspireres
Lederen skal ikke væk fra gulvet på blå stue, men i stedet i højere grad blive faglig facilitator for et stærkt samarbejde og faglig sparring i hverdagen. Så den kvalitet, børnene møder, ikke er afhængig af, om den enkelte medarbejder har overskuddet. Pædagogikken er et fælles anliggende.
En tydelig retning og fælles praksis vil også øge mulighederne for, at den store gruppe af yngre medhjælpere, der arbejder i en daginstitution efter endt gymnasial uddannelse, kan bidrage mere kvalificeret til praksis. De medarbejdere er jo samtidig potentielle nye pædagoger, der meget gerne må opleve og få interesse for pædagogfagets styrker. Ligesom det er centralt at inspirere erfarne medarbejdere til at tage en meritpædagoguddannelse.
Hvis de afsatte midler kan løfte fagligheden i hele teamet og samtidigt skabe faglig interesse for pædagoguddannelsen blandt medarbejdere uden pædagogisk uddannelse, er pengene givet godt ud. For både højere faglighed nu og her og flere pædagoger på sigt er afgørende for at løfte kvaliteten i daginstitutionerne.