Indlægget blev bragt i Altinget den 29. januar 2025
Af Bjarke Tarpgaard Hartkopf, områdechef for videregående uddannelse på EVA og Bella Marckmann, chefkonsulent på EVA
Søgningen mod de store velfærdsrettede professionsuddannelser falder og falder. Siden 2015 er søgningen til pædagoguddannelsen faldet med 45 procent, og samme tendens ses på sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen med et fald på hhv. 37 og 33 procent.
Vi har i to tidligere indlæg peget på, at reformen styrker fundamentet for gode praktikforløb, ligesom den giver bedre forudsætninger for at nedbringe frafaldet, men det er mindst ligeså centralt at forholde sig til, om reformen kan rette op på den vigende søgning til uddannelserne.
Regeringen har med sit reformudspil til professionsuddannelserne sat en klar retning for at gøre uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, lærer og andre professioner mere attraktive. Med en investering på 2,1 mia. kr. til blandt andet flere undervisningstimer, mindre hold og bedre brobygning mellem ungdomsuddannelser og professionsuddannelser er der mange gode takter i reformen i forhold til det, vi ved er vigtigt for rekruttering og gennemførelse.
Hvis det lykkes at lave et kvalitetsløft, og hvis fortællingen om uddannelser med højere kvalitet bider sig fast hos unge, kan det få flere til at søge dem. Det gælder især elever med de højeste karakterer fra gymnasiet, som er mest tilbøjelige til på forhånd at fravælge professionsuddannelserne på grund af en frygt for et lavt fagligt niveau på uddannelsen.
Mere attraktive uddannelser
På baggrund af den viden, vi har, er der især tre elementer i regeringens udspil, som vi vurderer kan styrke kvaliteten af professionsuddannelserne og medvirke til, at flere vil søge dem.
- Flere ressourcer: Med penge til mindre hold, flere undervisningstimer samt mere feedback og vejledning kan kvaliteten af undervisningen løftes mærkbart. Det kan give de studerende bedre muligheder for faglig fordybelse og skabe bedre læringsmiljøer.
- Bedre brobygning: Regeringen vil styrke forbindelsen mellem ungdomsuddannelser og professionsuddannelser. EVA’s evaluering af projektet ”Faglig bro fra gymnasier til professionsuddannelser” mellem Københavns Professionshøjskole og lokale gymnasier viser, at det kan lykkes at skabe undervisningsforløb på ungdomsuddannelserne, som betyder, at flere unge får et klarere billede af, hvad professionsuddannelserne tilbyder, og hvilke karrieremuligheder de åbner op for.
- Udviklingsmuligheder: En ny mulighed for at tage en SU-berettiget professionsmaster i direkte forlængelse af professionsbacheloren, talentforløb for fagligt stærke studerende samt gratis efteruddannelse i et livslangt perspektiv kan især tiltrække ambitiøse unge med stærke faglige forudsætninger. Det adresserer nemlig en vigtig bekymring blandt de fagligt stærkeste unge: frygten for at ”sidde fast” i en profession uden udviklings- og karrieremuligheder.
Med disse elementer i reformen har uddannelsesinstitutionerne mulighed for, at gøre deres uddannelser mere attraktive og få flere til vælge en professionsuddannelse. Men spørgsmålet er, om alt vil lykkedes i praksis, og om det er nok.
Negative forestillinger om professionerne er en udfordring
En EVA-undersøgelse fra 2023 viser, at en stor del af de unge, der overvejer professionsuddannelserne, ender med at fravælge dem – ikke på grund af uddannelserne, men på grund af bekymringer for det arbejdsliv, de peger hen imod.
For sygeplejerskeuddannelsen angav hele 73 % af dem, der overvejede uddannelsen, at bekymringer for arbejdsvilkårene var afgørende for deres fravalg. For pædagoguddannelsen gjaldt det 53 %, for læreruddannelsen 43 % og for socialrådgiveruddannelsen 31 %.
Til sammenligning var der 22 % af dem der overvejede at søge ind på pædagoguddannelsen og 18 % af dem, der overvejede læreruddannelsen, som angav tvivl om, hvorvidt det faglige niveau var for lavt som afgørende for deres fravalg.
Bekymringerne om arbejdsvilkår handler blandt andet om høje krav og lav autonomi, et stressende arbejdsmiljø og begrænset mulighed for at balancere arbejdsliv og privatliv.
Lønnen er en anden vigtig faktor. 55 % af dem, der overvejede sygeplejerskeuddannelsen, angav lønnen som en afgørende grund til at fravælge den. Det samme gjaldt for 52 % af dem, der overvejede pædagoguddannelsen og 36 % af dem, der overvejede læreruddannelsen.
Løn og arbejdsvilkår er ikke forhold, som man direkte kan påvirke på uddannelsesinstitutionerne, men vores undersøgelse tyder på, at det er så vigtig en faktor i unges valg af videregående uddannelse, at man ikke kan se bort fra det, når man skal vurdere om uddannelsesreformen kan vende billedet med et stigende fravalg af professionsuddannelserne.
Regeringen har allerede taget et skridt mod at adressere lønproblematikken med et ekstraordinært lønløft til sygeplejersker og pædagoger. De negative forestillinger om arbejdsvilkår og løn i daginstitutioner og på skoler og sygehuse bygger på mange forhold. Det gælder bl.a. fortællinger i medierne, erfaringer fra venner og familie og for mange unge også egne oplevelser i sabbatårsjob som fx lærervikar eller pædagogmedhjælper. Det betyder, at forbedringer i arbejdsvilkår og løn kan være lang tid om at slå igennem i de unges bevidsthed. Om det får den ønskede effekt, mangler vi derfor fortsat at se at resultaterne af.
Behov for flerstrenget indsats
Alt i alt er det altså svært at sige entydigt om reformen af uddannelserne til bl.a. pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver vil få flere unge til at vælge dem. Det er utvivlsomt godt med en bedre kvalitet på uddannelserne, men unges uddannelsesvalg er komplekst, og der er ikke én enkeltstående faktor, der i sig selv kan løse udfordringerne med den vigende søgning.
Der er derfor brug for at man politisk og på uddannelserne gør flere ting samtidigt. Der er behov for, at at man stimulerer elevernes interesse og forståelse for professionerne gennem mere praksisnær undervisning allerede i folkeskolen og når de går på deres ungdomsuddannelse, at man sørger for en høj kvalitet af uddannelserne, og at man adresserer de unges bekymringer for dårlige løn- og arbejdsvilkår i professionen.
Udspillet til reformen af professionsuddannelserne bidrager med svar på noget af det, men det kræver en indsats på flere fronter, hvis flere skal ende med at søge uddannelserne til de store professioner, som danner grundlaget for centrale dele af vores velfærdssamfund.