Indlægget har været bragt i Altinget d. 27. februar 2025.
Af direktør Christina Barfoed-Høj og områdechef Camilla Thorgaard, EVA
I den politiske aftale om den kommende epx-reform indgår også en plan om at justere den nuværende karakterskala, 7-trinsskalaen. Udfordringerne med skalaen har EVA beskrevet i en evaluering fra 2019, og ekspertgruppen for ændring af karakterskalaen pegede i 2020 på samme udfordringer. Udfordringerne består særligt i, at de store spring mellem karaktererne på midten gør det vanskeligt at synliggøre progression. Dansk Erhverv har sidste år endvidere vist, at der er social slagside ved de store spring.
Derudover viste evalueringen, at den negative karakter -3 er svær at bruge, fordi den ifølge lærere og undervisere sender et unødvendigt negativt signal til eleven eller den studerende. Desuden bidrager springene til, at kun 10 og 12 opfattes som gode karakterer, hvilket kan være en medvirkende årsag til den karakterinflation, man ser på de videregående uddannelser.
Karakterer skal synliggøre progression – ikke kun præstation
De store spring mellem karaktererne gør det vanskeligt for lærere og undervisere at synliggøre elevernes faglige fremskridt. EVA’s evaluering peger særligt på udfordringerne mellem karaktererne 4 og 7 samt 7 og 10, hvor mindre forbedringer i elevens og den studerendes præstation ofte ikke afspejles i karakteren.
Dette er problematisk, fordi elevers og studerendes motivation hænger tæt sammen med deres oplevelse af progression. Når elever og studerende kan se, at deres indsats fører til konkrete fremskridt, øges deres lyst til at lære. En mere differentieret skala kan derfor bidrage til at understøtte det, der kaldes et growth mindset – en forståelse af, at evner kan udvikles gennem vedholdenhed og hårdt arbejde.
Ekspertgruppen for ændringen af karakterskalaen fremlagde et bud på en ny skala med trinnene 0, 2, 4, 6, 8, 10 og 12. Denne skala vil kunne bidrage til at håndtere de nævnte udfordringer med ujævne spring, den manglende mulighed for at vise faglig progression og karakteren -3.
Fra fejlfokus til fokus på progression og fagligt engagement
En anden central kritik af 7-trinsskalaen handler om dens trinbeskrivelser, der i høj grad fokuserer på fejl og mangler frem for læring og progression. Et tydeligt eksempel er dele af beskrivelsen af topkarakteren 12 som en præstation "med ingen eller få uvæsentlige mangler", mens 7 gives for en præstation med "en del mangler".
Disse beskrivelser af de enkelte karakterer sender et signal om, at det er vigtigst at undgå fejl – og det at lære og udvikle sig kan risikere at komme i baggrunden. Det er blevet kritiseret for at forstærke en perfekthedskultur, hvor elever og studerende frygter at lave fejl og derfor enten er mere tilbageholdende i undervisningen eller oplever unødigt pres.
Ved at ændre trinbeskrivelserne til de enkelte karakterer kan vi rette fokus mod elevens og den studerendes fremskridt og opnåede færdigheder – frem for primært at pege på mangler. Men et skift væk fra fejlfokus kræver også en bredere udvikling af kulturen i klasserummet og auditoriet. Elever og studerende skal opmuntres til at tage chancer og deltage aktivt i undervisningen uden at det primære fokus er på at blive taget i at lave fejl. Beskrivelserne skal understøtte lærere og undervisere i at anerkende elevers og studerendes nysgerrighed, udvikling og deltagelse – og ikke kun deres evne til at levere den perfekte præstation.
En ny skala er et vigtigt første skridt
En karakterskala, der understøtter faglig progression og deltagelse er helt central. Det er samtidigt vigtigt, at karaktersystemet ikke blot er et teknisk redskab – men at det også er en central del af den læringskultur, eleverne og de studerende indgår i.
At indføre en ny skala er ikke en let opgave. Det kræver omhyggelig planlægning af konverteringer mellem forskellige skalaer, udarbejdelse af nye beskrivelser af karaktererne og ændringer i bedømmelsespraksis. Forventninger, normer og vaner blandt lærere, undervisere, elever, studerende og forældre skal tilpasses. En ny karakterskala mod en mere motiverende bedømmelses- og læringskultur kan med fordel ledsages en bredere indsats til at fremme, at alle elever og studerende støttes til at se deres egen progression og engagere sig i undervisningen og finder lyst og glæde ved læring.