Indlægget blev bragt i Skolemonitor 11. august 2025.
Af Ditte Nissen Storgaard, chefkonsulent, EVA
02, 7 eller 12. Når karakterer bliver en del af skolelivet, får de stor opmærksomhed fra eleverne, som efterspørger karakterer.
Lidt over halvdelen af eleverne i 7. klasse angiver i EVA’s nye undersøgelse om karakterer i udskolingen, at de har prøvet at få karakterer. Og 83 procent af eleverne i 7. klasse foretrækker at få karakterer - med eller uden feedback.
Karaktergivning fylder også i den politiske debat og befinder sig i et spændingsfelt.
På den ene side giver man politisk udtryk for, at man vil mindske præstationsorienteringen i skolen ved at reducere antallet af prøver.
På den anden side bliver kravet for at komme videre til stx og hhx sat op fra 5,0 til 6,0 i 2030, og fra dette skoleår bliver det muligt for skolerne lokalt at beslutte at starte med karakterer i 6. og 7. klasse.
Derfor er der behov for, at skolerne taler om og tager stilling til, hvordan og hvornår karakterer skal gives i udskolingen.
Særligt to forhold er vigtige at overveje, når man diskuterer, hvilken rolle karakterer skal spille.
En fælles retning
For det første er det vigtigt at tale om en fælles retning i teamet såvel som på skolen.
Foruden de obligatoriske standpunktskarakterer for 8., 9. og 10. klasse stilles der ingen formelle krav til karaktergivning i udskolingen. Det betyder, at det er op til den enkelte skole - og ofte den enkelte lærer - at afgøre, hvorvidt og hvordan karakterer gives.
Vores undersøgelse peger også på, at lærerne har forskellige strategier, når de giver karakterer.
Nogle bruger dem jævnligt – andre sjældent, nogle giver højere karakterer, end præstationen måske tilsiger, for at styrke elevens faglige selvtillid, mens andre giver lavere karakterer for at mindske forventningspresset.
Det kan derfor være en god anledning for årgangens lærere og ledelsen til at drøfte en fælles introduktion for eleverne til karaktergivning og karakterskalaen, og hvordan man kommunikerer om karakterer på tværs af fag og lærere.
Et trygt læringsmiljø
For det andet kan undersøgelsen inspirere lærere og ledelsen til vigtige drøftelser om, hvordan man kan skabe et trygt læringsmiljø med karakterer.
Når karakterer bliver en del af hverdagen, gør eleverne en ekstra indsats og retter deres deltagelse mod, hvad de forventer vil give en god bedømmelse.
Men der er også elever, som afholder sig fra at vise usikkerhed, prøve noget nyt og risikere at begå fejl, fordi de ikke ønsker, at det skal få negativ betydning for deres bedømmelse.
Karakterer er med til at forme elevernes forståelse af, hvor dygtige de er. Det kan lede til, at eleverne sammenligner egne karakterer eller sig selv med kammerater.
Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan man kan skabe et trygt miljø, hvor eleverne på den ene side klædes godt på til de faglige præstationer, men samtidig har plads til at prøve nyt, begå fejl og stille spørgsmål, da det kan bidrage til en ny og dybere læring.
Hvilken rolle skal karakterer spille?
Skolerne står over for en ny mulighed: Skal vi begynde med karaktergivning allerede i 6. og 7. klasse?
EVA’s undersøgelse viser, at karakterer ikke alene er en evaluering af elevernes læring; de gør noget ved elevernes deltagelse i undervisningen og relationerne i klassefællesskabet. Der kommer en ny oplevelse af hierarki i klassen.
Det er derfor værd at tale om, hvad det gør, når man bringer karakterer i spil, og drøfte, hvornår karakterer skal gives, og hvordan man gør det bedst, så man sikrer mest mulig gennemsigtighed og samtidig fremmer læring og dannelse hos eleverne.