Indlægget er bragt Uddannelsesmonitor 14. april 2025
Af Camilla Thorgaard, områdechef for ungdomsuddannelser, EVA
Epx-reformen er efterhånden blevet bredt accepteret af aktører inden for ungdomsuddannelsesområdet, herunder gymnasier, erhvervsskoler og deres interesseorganisationer, og vi er mange, der afventer den kommende epx-ekspertgruppes anbefalinger til epx’ens struktur og indhold.
Mange skoler ser frem til at eksperimentere med det, som de opfatter som det nye ved epx – f.eks. at afprøve nye pædagogiske tilgange eller have et stærkere fokus på, hvordan gode fælles campusmiljøer kan samle unge på tværs af uddannelser.
Bag denne entusiasme og en tilsyneladende enighed tegner der sig dog et billede af store forskelle i forståelsen af, hvad formålet med reformen er.
Den politiske aftale om epx er fleksibel nok til, at uddannelsesaktører og uddannelsesinstitutioner kan tolke den ud fra deres egne interesser, rammer og traditioner. Risikoen er, at vi antager enighed, mens aktørerne i virkeligheden arbejder i forskellige retninger.
Da reformen de næste fire år er under udvikling, risikerer vi, at institutionerne hver især etablerer deres egne praksisser uden at koordinere med hinanden.
Dilemmaet er, at det på den ene side er vigtigt at sætte gang i en udviklingsproces, hvor der bygges bro mellem policy og praksis. Men hvis man sætter udviklingen i gang på en bund af falsk enighed, er der på den anden side en risiko for, at vi ender med en fragmenteret udviklingsproces, hvor epx fortolkes og praktiseres forskelligt på tværs af institutionstyper.
En yderligere konsekvens kan være, at udviklingsprojekter, som institutionerne iværksætter, viser sig kun i begrænset omfang at kunne overføres til andre skoler, fordi de er skabt ud fra lokale behov og ikke med blik for en bredere anvendelse. Dermed bliver epx udviklet i siloer frem for, at der skabes et samlet, erfaringsbaseret grundlag for den uddannelse, som eleverne skal møde i 2030.
Tre vigtige tiltag kan understøtte udviklingen af en stærk epx
For at understøtte en mere koordineret og fremtidssikret udviklingsproces er mindst tre tiltag vigtige i den kommende tid:
- Arenaer for fælles drøftelse på tværs af ungdomsuddannelser
For at undgå falsk enighed bør der skabes muligheder for på tværs af institutioner at drøfte de forskellige fortolkninger og nuancer i synet på epx. For eksempel gennem konferencer, hvor skoler, lærere, elever og interesseorganisationer kan udveksle perspektiver, og hvor vi dermed kan få identificeret meningsfulde forskelle og uenigheder og skabe muligheder for nye analyser og synteser på tværs af de forskellige tilgange.
- Mekanismer for erfaringsudveksling mellem udviklingsprojekter
Vi må forvente, at mange udviklingsprojekter vil blive sat i gang – ofte med støtte fra fonde. Her er det afgørende, at der etableres systematiske mekanismer for videndeling og erfaringsudveksling på tværs af projekterne. F.eks. kunne man fremme faglige netværk eller erfa-grupper, der samler undervisere fra forskellige institutionstyper til løbende dialog. Dette for at aktører kan lære af hinanden, og erfaringer fra forskellige uddannelser kan berige hinanden.
- Fokus på generaliserbarhed og skala
Interesseorganisationer, skoler og fonde bør være opmærksomme på, at udviklede modeller kan anvendes bredt. Det kræver, at man lokalt overvejer, hvordan de erfaringer, man gør sig, kan tilpasses andre kontekster. F.eks. vil det være en fordel, at institutioner, der søger midler til epx-relaterede projekter, tydeliggør, hvordan deres arbejde bidrager til helheden
Flere aktører kan bidrage til at sikre en mere koordineret og fremtidssikret udviklingsproces. Fra centralt hold kan Børne- og Undervisningsministeriet eller Stuk spille en rolle ift. at etablere konferencer eller digitale platforme, der kan understøtte videndeling.
Regioner og interesseorganisationer kan tage initiativ til at fremme dialog og samarbejde på tværs af projekter. Endelig kan fonde, der støtter udviklingsprojekter, stille krav om videndeling og generaliserbarhed.
Hos EVA vil vi arbejde for systematiske sammenfatninger af eksperimenter og forsøg. Vi vil i den forbindelse også række ud til aktører og have blik for relevant videndeling.
Det er afgørende for at skabe et solidt videngrundlag for epx’en. Vi vil tage initiativer inden for de rammer, vi har på EVA, men hvis vidensgrundlaget skal løftes i den skala, som en så omfattende reform kræver, forudsætter det en bredere indsats og øget prioritering.
Epx-udviklingsarbejdet har potentialet til at styrke ungdomsuddannelserne, men det er centralt, at der sikres en fælles forståelse og systematisk videndeling. Ellers risikerer vi, at reformen bliver en samling af spredte eksperimenter, som ikke for alvor giver os den viden, vi har brug for til at kunne give eleverne en stærk epx.