Kronikken har været bragt i Altinget d. 23 april 2025
Af Christina Barfoed-Høj, direktør, EVA
Mens vi venter på epx'en, er der stadig en masse unge, der skal vælge mellem de eksisterende ungdomsuddannelser.
Søgetallene kom for nogle uger siden, og i mellemtiden er der også nedsat en ekspertgruppe, der skal se på rammerne for en ny gymnasialuddannelse epx.
Det er meget stabile tal sammenlignet med tidligere år. Tallene viser, at hovedparten fortsat vælger en gymnasial uddannelse, og at cirka 20 procent vælger en erhvervsuddannelse.
Men hvad kendetegner de unges valg, og hvad skal vi og ekspertgruppen være opmærksomme på, hvis vi gerne vil sikre, at flest muligt unge vælger ud fra faglig interesse og styrker?
Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det blandt andet handler om rådgivningen fra forældre, fagpersoner og venner, de unges egne faglige interesser, identitetsforståelse samt skoleerfaringer og faglige selvtillid.
Det er alle forhold, der går forud for det endelige valg i 9. klasse.
Vi ved også, at de unge allerede i 8. klasse har en plan for, hvad de vil vælge, og de færreste afviger fra denne plan. Og hvis de afviger, vælger de gymnasiet.
Det opleves som en helgardering, da de unge ser gymnasiet som stedet, der holder flest døre åbne.
Det vil altså også sige, at det er for sent at sætte ind med brobygning og praksisfaglighed i 8. og 9. klasse.
Fundamentet for valg lægges tidligere.
Dårlige skoleerfaringer skræmmer for mange ud af uddannelsessystemet
Valget afhænger som nævnt blandt andet af de unges skoleerfaringer og faglige selvtillid.
Vi kan se, at hf-elever og eud-elever oftere har mindre positive grundskoleerfaringer og ringere faglig selvtillid end de elever, der vælger de tre årige gymnasiale uddannelser.
Sidstnævnte gruppe har i grundskolen haft mere faglig selvtillid (for eksempel en tro på, at de kan klare sig godt i skolen), en større indre motivation (for eksempel at de kan lide fagligt udfordrende aktiviteter) og har oplevet bedre lærerrelationer (for eksempel at få respekt og god feedback fra lærerne).
Den dårligere relation, som eud-elever har haft til deres lærere i grundskolen, findes også, når man kontrollerer for socioøkonomiske forhold og karakterer.
Konkret har 52 procent af unge i gymnasiet oplevet et godt forhold til deres lærer i grundskolen, mens det kun gjaldt for 31 procent af eud-eleverne.
Det er derfor centralt at have en opmærksomhed på, at alle elever får en skoletid, hvor de oplever at have en anerkendende og respektfuld dialog med læreren, der præsenterer dem for en varieret undervisning.
Det skal også gælde for de elever, som ikke kender skolekoderne, og som kommer fra hjem, hvor der ikke drøftes Grundtvig over middagsbordet. Alle elever skal også opleve at indgå i sociale og faglige fællesskaber helt fra indskolingen.
Alle elever skal således opleve at høre til, at der er tydelige og positive forventninger, og at de har noget meningsfuldt at byde ind med fagligt.
Gode skoleerfaringer bidrager til at lægge sporene til at vælge ungdomsuddannelse ud fra interesse og kompetencer – og ikke ud fra, at man vil hurtigst muligt igennem og slippe for lærere.
Gode skoleoplevelser bidrager til, at man også senere i livet forbinder læring med noget positivt og udviklende, så livslang læring ikke bare bliver noget, der står i festtalerne, men også noget der reelt kommer til at ske.
Forældre og internetguruer får det sidste ord
Det er en klassiker, at mor betyder meget for valget af uddannelse. Det viser alle undersøgelser om temaet.
De senere år er far også begyndt at fylde, og der er også andre aktører – såsom lærere, vejledere og venner, der har betydning. Tre ud af fire af de unge i 8. klasse angiver, at deres forældre har haft betydning for deres overvejelser om valg af ungdomsuddannelse.
Men der er også forskel på, hvad forældrene kan rådgive om.
For eksempel kender forældre bedst stx og hf, så elever på for eksempel htx og hhx oplever ikke, at deres forældre har haft samme betydning for valget. De unge, der vælger stx, lader sig i stedet i højere grad påvirke af deres venner, mens vennerne har mindst betydning for de unge, der vælger htx.
Den helt nye "rådgiver" i dette rådgivningslandskab er forskellige medier og SoMe, hvor rollemodeller som for eksempel forretningsmanden Jesper Buch optræder meget, men hvor også kampagner mod visse uddannelser kan bidrage til at skræmme nogen væk.
Unge tilbringer mange timer på SoMe, så de fortællinger, der optræder her med blandt andet succesfulde forretningspersoner, influencere og opslag om musicals på gymnasier vil bidrage til at konstituere de forestillinger, de unge har om de gode uddannelser og det gode liv.
Det vil i de kommende år været meget relevant at følge betydningen af den information og påvirkning, der kommer fra disse medier, og om de slår mor af pinden som primær rådgiver.
Htx- og hhx-elever er drevet af faglige interesser
Også de unges faglige interesser, identitetsforståelse og fremtidsblik har betydning for valget af uddannelse. Unges valg er ikke kun en følge af, hvad der sker i skolen og i vejledningen, men også hvilken oplevelse de har af, hvad der er det gode liv nu og senere. Hvad opleves som attraktivt?
Generelt angiver størstedelen af de unge i 8. klasse, at det i høj grad har betydning for deres valg af ungdomsuddannelse, at de vælger en uddannelse, de virkelig interesserer sig for.
De unge, der vælger hhx, lægger i højere grad end andre unge vægt på, at uddannelsen kan føre til gode jobmuligheder, mens unge, der vælger stx, i højere grad fokuserer på, at uddannelsen holder deres muligheder åbne og er et sted, hvor man ikke behøver at være afklaret med, hvilken retning ens uddannelse og liv skal tage.
Htx- og hhx-elever er i højere grad drevet af faglige interesser.
Endelig er det karakteristisk, at de unge, der har valgt en erhvervsuddannelse, skiller sig ud i forhold til gymnasieeleverne ved at have større viden om egne evner og interesser, og i forlængelse af det oplevede mindre pres over fremtidens valg af uddannelse, da de gik i 9. klasse.
Ensformig undervisning skygger for mulighederne
Grundskolen skal ikke afskaffe al tvivl om, hvad der er ens faglige interesse, identitet og styrker.
Tvivl er en del af livet, og det er sundt ikke at lægge sig fast, når man er 15-16 år. Men en styrket opmærksomhed på, at skolen skal bidrage til et undervisningsmiljø, der fremmer et bredt fundament af refleksion, færdigheder og kundskaber, der ikke udelukkende er boglige, er centralt.
Det handler blandt andet om, at eleverne i grundskolen møder en undervisning, der er mere anvendelsesorienteret og virkelighedsnær, end det sker alle steder i dag.
Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere vist, at undervisningen i folkeskolens udskoling ofte er stillesiddende og med relativt få praksisfaglige elementer sammenlignet med de tidlige år i skolen. Og en anvendelsesorienteret undervisning bliver ikke mindre relevant med alderen.
Spørg elektrikeren, lægen eller pædagogen.
Derfor bliver det også interessant at se om det styrkede fokus, der er i kvalitetsprogrammet på skoleområdet, hvor der både indføres erhvervspraktik, juniormesterlære, fagplaner med fokus på en mere praktisk orienteret undervisning og en ekspertgruppe, der skal se på prøverne, vil styrke en mere bredt funderet undervisning, der kan fremme flere unges interesse i og viden om forskellige uddannelser, fag og job.
Mens vi venter på epx'en og andre ændringer af ungdomsuddannelseslandskabet, er det derfor vigtigt, at vi fortsat har stor opmærksomhed på den tid, der går forud.
Hvad det er for en skolegang – også i de helt unge år – vi tilbyder børn og unge, hvad det er for rådgivning og informationer de får og hvorfra, og hvordan kan undervisningen fremme et stærkt og bredt fundament for valget.
Det skal være interesse og styrker, der er afgørende for valget og ikke en dårlig relation til læreren i grundskolen.