Regeringen bør trække på erfaringer fra tidligere reformer, når ny ungdomsuddannelse skal se dagens lys

04-10-2024

Kigger man på udviklingen af de seneste års uddannelsesreformer, er det tydeligt, at meget kan gå galt på vejen fra politiske visioner til ønsket forandring.

Indlægget er bragt i Altinget Uddannelse 4. oktober 2024

Af Kristine Hecksher og Kristian Quistgaard Steensen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Regeringen har præsenteret sit længe ventede udspil til en ny ungdomsuddannelse, epx, som bliver en realitet fra 2030. Den nye uddannelse skal være mere praksisnær, vare tre år og forberede eleverne til erhvervsuddannelser, erhvervsakademier eller professionsuddannelser – med mulighed for en overbygning, der giver adgang til universitetet. Samtidig skal et lavere karaktergennemsnit end de karakterkrav, vi kender fra vores nuværende gymnasieuddannelser, give adgang.

Nu er næste skridt at færdigudvikle og etablere uddannelsen. Har man fulgt med i de reformer, der har været inden for (ungdoms-)uddannelsesområdet de seneste år, står der klart, at der er meget, der kan gå galt på vejen fra politiske visioner til ønsket forandring. På EVA har vi fulgt flere af de reformer, og vil særligt pege på tre væsentlige forhold, som regeringen bør tage i betragtning, når den nye ungdomsuddannelse skal rulles ud.

1. Skab klarhed gennem lovgivningen  

Det første skridt mod at omsætte politiske visioner til handling går gennem lovgivningen, og erfaringer fra tidligere reformer viser, at gode intentioner allerede kan komme til kort her. Eux-uddannelsen er et tydeligt eksempel på, hvor vigtigt det er, at en ny uddannelse har en selvstændig lovgivning, som klart fastlægger formål, indhold og struktur.

På eux har man skullet finde sin egen vej i tilrettelæggelsen af uddannelsens indhold ved at håndplukke elementer fra bekendtgørelserne om både erhvervsuddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Det har ført til situationer, hvor eux-eleverne eksempelvis har skullet nå de faglige krav for dansk A i htx-bekendtgørelsen med 40 % færre dansktimer til rådighed end eleverne på htx. Det har resulteret i sammenpressede forløb, der har udfordret både elever og undervisere og spændt ben for uddannelsens intention om at skabe sammenhæng mellem den almene og praksisfaglige undervisning.

Det er derfor en vigtig læring fra eux, at en ny epx skal have en veldefineret lovgivning fra starten, der beskriver uddannelsens formål, indhold, organisering og didaktik. Det er afgørende for, at intentionerne med epx også bliver mulige at realisere i praksis. Uden en grundig fastlæggelse af sammenhængen mellem epx’s formål og indhold risikerer man – som det skete med eux – at skulle ”hjælpes” af abstrakte begreber som ”faglig synergi”, der på magisk vis skal kompensere for, at uddannelsens faglige mål og rammer ikke stemmer overens.

2. Lav læreplaner og prøveformer, der matcher de politiske visioner

På Sorø-mødet spurgte Tesfaye retorisk, om elever på den nye ungdomsuddannelse skal lære om lykkepiller frem for at læse Lykke-Per. Skal underviserne på uddannelsen lykkes med at skabe en praksis- og professionsrettet undervisning, er det et vigtigt spørgsmål at tage stilling til. Det behøver ikke at være et enten-eller, men indhold og omfang er vigtigt at tage stilling til

Erfaringer fra tidligere reformer, som hf-reformen i 2017, viser, at læreplaner og prøveformer ikke altid afspejler reformens visioner.

På hf var det en politisk ambition at styrke den professionsrettede undervisning, men som evalueringen af gymnasiereformen viste, blev læreplaner og prøveformer i stedet gjort mere teoretiske. Det har skabt ”stoftrængsel” for underviserne og mindsket deres tid og incitament til at arbejde med professionsretning i undervisningen.

Hvis epx skal lykkes med at forberede eleverne til erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og professionsuddannelser, må læreplaner, tid og prøveformer stemme overens med den ambition. Det er vigtigt, at rammerne er tilstrækkelige til de opgaver, der skal løftes.

3. Undgå hastværk

Tesfaye har nu også fremlagt en tidsplan. Ambitionen er, at elever skal kunne begynde på den nye epx fra 2030. Baseret på udrulningen af tidligere reformer er det klogt at have sat tid af til at finde formen for den nye ungdomsuddannelse.

Erfaringerne fra opstarten af FGU i 2019 viser tydeligt, hvor problematisk en for hurtig implementering kan være for både ledere, medarbejdere og elever. Da FGU-institutionerne skulle skabe en ny uddannelse fra den ene dag til den anden, oplevede de udfordringer med mangelfulde it-systemer, dårlige fysiske rammer og en sammensat underviser- og medarbejdergruppe, der skulle finde et fælles fagligt fodslag. Det resulterede i markante opstartsvanskeligheder mange steder. På Fyn blev hver tiende FGU-lærer eksempelvis langtidssygemeldt på grund af overbelastning.

Processen med at skabe epx er allerede kommet godt i gang med stor inddragelse af relevante interessenter og praktikere. Men det er også vigtigt, at realiseringen af reformen får samme opmærksomhed som optakten. Her er det fx centralt at være opmærksom på systematisk afprøvning af uddannelsens vigtigste elementer, kompetenceudvikling af lærere og etablering af gode fysiske og faglige rammer. En velovervejet opstart vil give uddannelsen de bedste betingelser for at komme godt fra land og gennem de stormbølger, der måtte komme.

Relateret indhold

Kristian Quistgaard Steensen
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse
Kristine Hecksher
Chefkonsulent
Ungdomsuddannelse