Indlægget har været bragt i Altinget Uddannelse 11. november 2024
Af områdechef Camilla Thorgaard og chefkonsulent Mia Uth Madsen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Regeringens udspil om den nye ungdomsuddannelse epx er ambitiøst: Uddannelsen skal både undervise mange forskellige elevtyper under samme tag og så gøre det på en måde, hvor teori og praksis skal smelte sammen på nye måder.
Hvis de store politiske ambitioner skal blive en realitet, er der ét element, der bliver helt afgørende – nemlig lærerne. Som vi har set det under andre uddannelsesreformer – da eux og FGU blev etableret – er lærerne afgørende for, om en ny uddannelse lykkes. For det er lærerne, der hver dag skal sikre, at de politiske mål bliver omsat til elevernes almendannelse og kundskaber i klasseværelser, værksteder og i samarbejdet med arbejdsmarkedet.
Udfordringer og muligheder ved ’et blandet lærerværelse’
Regeringen lægger op til, at lærerne på epx vil komme fra forskellige dele af uddannelsessystemet, og dermed kommer de til at bringe en bred vifte af erfaringer med sig. Nogle har måske undervist i 10. klasse eller på hf, andre kan komme fra praksis og har måske arbejdet som sygeplejerske eller tømrer. Det kan bidrage til at bringe forskellige vigtige perspektiver til undervisningen.
Men som vi også har lært fra andre uddannelsesreformer, kan det være udfordrende at få lærere med forskellige faglige baggrunde til at samarbejde om en ny uddannelse. Da eux blev skabt, havde lærere fra henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler det svært med at få skabt de faglige synergier, der var målet med eux’en. Tilsvarende havde FGU-lærerstaben, der bestod af undervisere fra VUC og produktionsskoler, også vanskeligheder ved at få de almen- og praksisfaglige elementer til at smelte sammen til en sammenhængende uddannelse.
Erfaringerne fra FGU og eux viser, at der særligt er tre faktorer, som fremmer et stærk fagligt samarbejde mellem lærerne: en stærk ledelse, praksisnær kompetenceudvikling og de fysiske rammer.
1. Stærk pædagogisk ledelse sætter retning
En tydelig og stærk ledelse er nødvendig for at samle lærerene om en fælles vision.
Tidligere reformer viser, at en ledelse, der fremmer faglig udveksling og samarbejde i tværfaglige teams, er nødvendig for at skabe sammenhæng og samarbejde mellem forskellige faggrupper.
Når epx skal etableres, bliver det derudover afgørende, at ledelsen på alle niveauer – fra det politiske til skoleledelsen – sætter en klar retning for den didaktiske vision, og hvordan den skal realiseres - og fremmer en samarbejdskultur med fokus på dialog tværs af faglige baggrunde. Det handler ikke om at man fra politisk hold skal bidrage med en detaljeret styring af didaktikken, men det skal sikres politisk, at der er en klar retning for didaktikken.
2. Lærernes kompetencer udvikles praksisnært
En anden vigtig faktor for at lykkes med skabe et godt fagligt samarbejde er at lærerne har tid og plads til at udvikle en ny fælles pædagogisk praksis, der understøtter epx’s vision.
Erfaringerne fra FGU viser, at praksisnær kompetenceudvikling, som er tilpasset lærernes forskellige forudsætninger, er en effektiv vej frem mod at få et fælles fagligt fodfæste. Den særlige udfordring ved epx’en bliver at udvikle lærernes kompetencer til en undervisningspraksis, der ikke er etableret endnu.
Derfor bliver de vigtigste skridt i de første år med epx’en at se på, hvordan man kan udvikle en epx-didaktik, som er i overensstemmelse med visionerne for uddannelsen, og så sørge for at opsamle og systematisere erfaringerne. Vi må samtidig acceptere, at en stor del af kompetenceudviklingen først kan ske, når de forskellige lærergrupper og elever samles på uddannelsen. Når dørene åbnes til epx, vil kompetenceudviklingen både skulle omfatte individuel opkvalificering, skolebaseret udvikling og videndeling på tværs af skoler.
3. Fysisk nærhed spiller ind
De fysiske rammer er den sidste medspiller i samarbejdet mellem lærerne.
Erfaringer fra eux viser, at det kan være svært at opbygge en fælles identitet og fremme faglig udveksling, hvis lærerne ikke har mulighed for at arbejde tæt sammen i hverdagen. Derfor bør hensynet til samarbejde også spille ind i beslutningerne om epx’ens placering og indretning.
Fx vil fælles forberedelseslokaler give mulighed for at udveksle erfaringer, og naturlige mødesteder som kantiner og fællesområder kan føre til mere uformelle snakke. Begge dele kan styrke det faglige og sociale samarbejde.