Kortere skoledage kan betyde mere SFO. Men hvad med kvaliteten?

23-10-2023

I regeringens folkeskoleudspil lægges der op til kortere skoledage. Det vil give børn og unge mulighed for mere tid i SFO eller klub. Der skal derfor skabes sammenhæng mellem samfundets ambitioner og de rammer, der kommer med udspillet, skriver Christina Barfoed-Høj, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut, på baggrund af ny undersøgelse af kvalitet og indhold i fritids- og klubtilbud.

Indlægget var bragt i Skolemonitor d. 23. oktober 2023

Af Christina Barfoed-Høj, Direktør, EVA

Jeg har for nyligt hørt den tidligere X Factor-deltager Kristoffer fortælle om sin SFO-tid. Kristoffer syntes, at tiden var ulidelig lang i skolen. Derfor var lyspunktet, når klokken blev 12, og han kunne løbe over i SFO´en, hvor der var tid og plads til at spille fodbold, blive set på en anden måde end i skolen og afprøve sig selv kunstnerisk. De gode år i SFO´en betød, at Kristoffer uddannede sig til pædagog. For som pædagog i en SFO kunne han bidrage til, at andre fik en bedre skoletid og barndom. Men det, Kristoffer nu oplever, er, at der ikke længere er tid til at skabe de rum og den nærhed, som han selv oplevede. Tiden i nutidens SFO er blevet for knap.

Kristoffer peger ellers på noget af det, der gør fritidstilbud unikke. Noget man også har fokus på politisk, hvor det har været fremhævet, at tilbuddene kan medvirke til at modgå bl.a. stigende mistrivsel og ensomhed. Det er rigtigt, at SFO og klub har et potentiale til at skabe fællesskaber omkring aktiviteter, hvor man kan være sammen om et fælles tredje uden for en selv. Fx at bage, debattere, skate, spille fodbold eller musik sammen. Der kan trækkes tempo ud af hverdagen, og børnene og de unge kan skabe noget sammen. Her kan man tillade sig fordybelse, fri tid og medbestemmelse, fordi der ikke er et læringskrav forbundet med samværet, som der er i undervisningen eller forventning om konkurrence som i andre dele af fritidslivet.

Men EVA’s nye spørgeskemaundersøgelse blandt lederne af landets fritids- og klubtilbud peger på, at tiden ikke altid går med fordybelse i fælles aktiviteter. Lederne svarer, at de mangler gode fysiske rammer (38 pct.) og pædagogisk personale (46 pct.). Og en stor andel af lederne (61 pct.) vurderer, at børnene og de unge er for kort tid i deres SFO og klub til at kunne nå at indgå i fælles aktiviteter.

Lad mig opridse et eksempel på en SFO-virkelighed: Når undervisningen er slut, samles børnene i det samme klasselokale, hvor der netop har været matematik. En pædagog, måske den samme pædagog fra matematiktimen, tager kreating, spil og bolde ud af et skab. For nogle børn indeholder skabet kimen til to timers frirum og fællesskab. Men mistrivslen kan også bo i lokalet og skabet. Hvis et barn ikke trives i skolen, er det sandsynligvis ikke nok at udskifte skolebøger med malergrej for at barnet kommer med i fællesskabet. Der skal derfor både være faciliteter, et kompetent personale og tid nok til at understøtte, at alle børn bliver en del af fællesskabet og kan fordybe sig i fx kreative udtryksformer.

Det er godt, at politikerne fortsat har ambitioner om, at SFO og klub skal give børn og unge ligesom Kristoffer oplevelsen af fællesskaber, fordybelse og kreativitet. Samtidig må vi lytte til lederne, når mange af dem oplever, at de ikke kan leve op til ambitionerne. Og lytte til børnene og de unge, for de skal om nogen være med til at beskrive, hvad det gode fritids- og klubtilbud er for dem i en tid efter Corona, med SoMe og kortere skoledage. Vi må aktivt forholde os til, hvad vi vil med fremtidens fritidstilbud, og hvordan rammerne skal være.

Relateret indhold

Christina Barfoed-Høj
Direktør
Direktion