DEBAT

Myter og realiteter står i vejen for unges valg af erhvervsuddannelse

16-01-2023

Syv procent af de nyoptagne på videregående uddannelser overvejede også at tage en erhvervsuddannelse, men valgte det fra. For en stor andel var det frygten for lavt fagligt niveau og en forestilling om lav løn og dårlige arbejdsvilkår, der stod i vejen.

Indlægget har været bragt i Altinget i januar 2023.

Af Anne Sophie Madsen og Marie Seliger. Hhv. områdechef og seniorkonsulent i enhed for ungdomsuddannelse, EVA

Flere og flere unge søger ind på videregående uddannelser og fravælger erhvervsuddannelserne. Men der er intet, der tyder på, at behovet for faglærte i fremtiden bliver mindre.

Derfor er det vigtigt, at flere unge får øjnene op for de muligheder, der ligger i en erhvervsuddannelse, og et oplagt sted at se hen er mod de unge, der faktisk er interesseret i en erhvervsuddannelse, men ender med at vælge den fra.

For nylig viste en ny EVA-undersøgelse desværre, at negative forestillinger om hvordan arbejdslivet ser ud for erhvervsuddannede, har betydning for fravalget.

Syv procent overvejer erhvervsuddannelse

Det positive først. EVA-undersøgelsen viser, at det faktisk var syv procent af de optagne på en videregående uddannelse i 2021, der enten også havde søgt eller overvejet at søge en erhvervsuddannelse, men endte med at vælge det fra.

Næsten hver tredje studerende falder dog fra deres videregående uddannelse, hvilket må betyde, at der er et potentiale blandt de studerende på de videregående uddannelser, når det handler om at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.

Men det kræver, at vi får gjort op med både fordommene og de forestillinger, der rent faktisk har hold i virkeligheden.

Myter om løn og fagligt niveau

23 procent af de studerende, der har overvejet en erhvervsuddannelse, svarede, at deres oplevelse var, at arbejdsvilkårene for erhvervsuddannede ikke er gode nok, 20 procent var i tvivl om det faglige niveau var for lavt på den erhvervsuddannelse, de overvejede, og 17 procent havde en oplevelse af, at lønnen blandt erhvervsuddannede er for lav.

Svarerne afspejler desværre en generel oplevelse af erhvervsuddannelsesområdet, som er udbredt blandt unge generelt – og i øvrigt også deres forældre.

Vores undersøgelser viser dog, at forestillingerne sjældent er baseret på reelle erfaringer med erhvervsuddannelserne og brancherne. Og faktum er, at man ikke generelt kan tale om et lavt niveau på landets erhvervsuddannelser – tværtimod er der store forskelle mellem uddannelserne, og nogle kræver et endog meget højt fagligt niveau.

Der er desuden sket en enorm teknologisk udvikling i fagene, som har stor betydning for hvordan arbejdslivet som for eksempel smed eller elektriker ser ud i dag set i forhold til for bare ti år siden.

Mange af erhvervsuddannelserne leder også til en god løn: Ifølge AE-rådet tjener hver tredje faglærte mere end personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens hver tiende faglærte tjener lige så meget som den typiske akademiker.

Fordomme kommer ikke ud af det blå

Samtidig er der dog også et stort men, som vi som samfund bliver nødt til at handle på. Fordommene om erhvervsuddannelserne kommer nemlig ikke ud af det blå.

I den offentlige debat taler vi sideløbende med behovet for flere faglærte om Arne-pension og nedslidning – senest i 3F's kampagner op til valget. Og i en frafaldsundersøgelse gennemført i 2021 for Det Faglige Fællesudvalg for bager- og konditorfagene, forklarer 37 procent af de elever, der er faldet fra, at det skyldtes dårligt arbejdsmiljø på deres læreplads.

Undersøgelsen afdækker eksempler på elever, som er bange for deres mester, som oplever fysisk ubehag ved tanken om at skulle på arbejde eller som generelt bare mistrives på grund af en hård tone i virksomheden. Det er også virkeligheden.

Vi må håndtere både myter og realiteter

Der ligger en stor opgave i at håndtere både myterne og realiteterne, hvis vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Det gælder i vejledningen, hvor det er vigtigt, at man får adresseret myterne, så unge får et mere retvisende billede af de arbejdsvilkår, lønforhold og karrieremuligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne, og ikke fravælger dem på forkert grundlag.

Samtidig har skoler, virksomheder, faglige organisationer og politikere et stort ansvar for at sikre, at det faktisk er attraktivt at vælge erhvervsuddannelsesvejen.

Relateret indhold

Marie Seliger
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse