Indlægget var bragt i Altinget Forskning 17. januar 2022
Af Bjarke Tarpgaard Hartkopf, Områdechef for videregående uddannelser, EVA
Regeringen har i forlængelse af udflytningen af uddannelsespladser varslet en justering af optagelsessystemet, som skal modvirke en stigning i adgangskvotienterne og øget karakterpres blandt de unge.
Ud over denne overordnede målsætning er det tilsyneladende ganske åbent, hvilke konkrete ændringer regeringen har i tankerne, og hvilke udfordringer en evt. reform af optagelsessystemet skal adressere.
Så hvad skal politikerne fokusere på, hvis de ønsker at reformere optagelsessystemet? Her følger tre bud.
Giv flere ansøgere en ’second chance’ via kvote 2
På mange uddannelser udgør kvote 2 en beskeden andel af optaget. I alt optages omkring en ud af fire ansøgere via kvote 2. På universiteterne er det 13 procent. Langt størstedelen optages altså alene på baggrund af deres karaktergennemsnit.
Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af optagelsessystemet fra 2020 viser tilmed, at hele tre ud af fire uddannelser også anvender karakterer til at vurdere ansøgerne i kvote 2.
Der tegner sig dermed et billede af, at ansøgere med et lavt karaktergennemsnit reelt har ret begrænsede muligheder for at få en ”second chance”. Hvor problematisk det er, afhænger naturligvis af øjnene der ser. UFM’s evaluering peger på, at muligheden for en ”second chance” i Danmark er ganske indskrænket sammenlignet med andre lande.
Ved at styrke ansøgernes mulighed for en reel ”second chance”, kan man formentlig også afhjælpe noget af det karakterpres, mange unge oplever. Man kunne fx beslutte politisk, at karakterer ikke må indgå i vurderingen i kvote 2, evt. kombineret med at øge andelen, der optages via kvote 2. Eller man kunne basere en del af optaget på adgangsprøver, som man gør i Sverige. Der er flere muligheder, men hvis man vil være sikker på, at det lykkes, bliver man formentlig nød til at regulere det fra politisk side.
Overvej at lade karakterer i enkeltfag fylde mere på visse uddannelser
I dag kan uddannelserne se på karakterer i enkeltfag, når de optager ansøgere i kvote 2.
Men flere debattører har påpeget, at man bør lægge mere vægt på karakterer i enkelte gymnasiale fag i kvote 1.
Undersøgelser fra EVA har tidligere vist, at man på naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige uddannelser kan opnå en bedre udvælgelse, hvis man inddrager karakterer i enkeltfag sammenlignet med kun at bruge karaktergennemsnittet. Det er især karaktererne i matematik A, fysik A og kemi A, der kan styrke udvælgelsen af studerende, som i mindre grad falder fra og klarer sig bedre fagligt på disse uddannelser. Resultaterne fra uddannelser på andre hovedområder er til gengæld mindre entydige.
Øget brug af karakterer i specifikke fag ville imødekomme kritikken om, hvorfor det fx kan være vigtigt med 12 i oldtidskundskab, hvis man vil læse til ingeniør. En ulempe kan på den anden side være, at karakterer i udvalgte fag lettere kan blive påvirket af tilfældigheder, fx fordi klappen går ned eller man trækker et særligt svært emne sammenlignet med karaktergennemsnittet, der er baseret på langt flere bedømmelser.
Investér i udvikling af kvote 2
En tredje mulighed for at forbedre optagelsessystemet er at investere i udvikling af kvote 2. Udover at de mange forskellige adgangskriterier i kvote 2-systemet kan være vanskelige at gennemskue for de unge, eksisterer der kun begrænset viden om, i hvilken grad kriterierne virker efter hensigten.
Ministeriets evaluering dokumenterer, at de eksisterende kvote 2-kriterier bidrager med noget andet end karaktergennemsnittet, ligesom EVA har vist, at kvote 2 formentlig er med til at nedbringe frafaldet, som generelt er lavere i kvote 2 sammenlignet med kote 1.
Kvote 2 består dog af en myriade af forskellige kriterier. Ikke alle kriterier fungerer lige godt, fx i forhold til at forudsige de studerendes frafaldsrisiko. Der er derfor god grund til at styrke fokus på at undersøge betydningen af de kriterier, der anvendes, og bruge det til at udvikle tilrettelæggelsen af kvote 2-optaget.