DEBAT

Vi skal have mindre fokus på planer, valg og bedømmelser i udskolingen

26-04-2022

Udskolingens fokus på bedømmelser, vurderinger og valg af ungdomsuddannelse presser en del unge og understøtter ikke nødvendigvis de unge i at blive bevidste om egne styrker og interesser. Det viser EVA-undersøgelsen ”Unges valgproces og start på ungdomsuddannelse”.

Indlægget har været bragt i Altinget Uddannelse d. 22. april 2022

Af Christina Barfoed-Høj, direktør, Danmarks Evalueringsinstitut, EVA

Når unge i udskolingen skal vælge ungdomsuddannelse, oplever mange valget som stort og afgørende med konsekvenser for resten af deres liv.

Selvom tvivl er - og må være - et grundvilkår, når der skal træffes valg, er det bemærkelsesværdigt, at tvivlen for nogle unge bliver så altoverskyggende, at uddannelsesvalget opleves som et stort pres. Færre planer og et mindre fokus på valget i sig selv - i kombination med undervisning og aktiviteter, der giver unge et godt fagligt og personligt fundament - kan understøtte unges forudsætninger for at vælge, hvilken uddannelsesvej de vil gå.

For stort fokus på uddannelsesvalg og prøver

I en velment intention om at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og udfordre den enkelte unges valg, har vi igangsat mange processer i folkeskolen, der skal kvalificere valget:

Unge skal i løbet af udskolingen uddannelsesparathedsvurderes fire gange, der skal udarbejdes en uddannelsesplan, arbejdes med elevplaner og studievalgsportfolier, og de unge skal deltage i kollektiv vejledning, undervisning i uddannelse og job, introkurser og brobygningsaktiviteter. Hensigten med disse initiativer er at skærpe og udfordre unges valg af ungdomsuddannelse, men der er risiko for, at de mange processer og fokus på valget i kombination med den ofte meget boglige undervisning skaber pres og mindsker de unges motivation for undervisningen.

For undervisningen i udskolingen er, som en anden EVA-undersøgelse viste for et par år siden, blevet mere boglig og med fokus på effektivt at bane vejen til de afsluttende prøver. En stor del af lærerne oplever at have travlt med at gøre eleverne uddannelsesparate og klar til prøver. Eleverne fortæller om ensformige skoledage med skriftlige opgaver, og hvor karakterer og prøver fylder på en stressende måde.

Nedtoning af valgdiskursen

Derfor er der de senere år berettiget også kommet fokus på at skabe en mere praksisorienteret skole.

Det er vigtigt, at vi får skabt en mere rummelig, faglig og motiverende udskoling, der danner et godt fundament for valg af ungdomsuddannelse – uden yderligere pres.

Kunne en nedtoning af ’valgdiskursen’ tidligt i folkeskolen og et styrket fokus på unges læreproces og udvikling give unge et bedre udgangspunkt for at vælge? Kunne en mere praksisrettet undervisning koblet med boglige elementer (også i andre fag end valgfag) understøtte unges indsigt i egne styrker og interesser – og måske som bonus en interesse for undervisningen på erhvervsuddannelserne?

Alle planer og vurderinger skal ikke væk. Elever, forældre, lærere skal have et fælles fundament for dialog. Dog skal vi være opmærksomme på ikke at fjerne fokus fra det egentlige – nemlig undervisningen og fællesskabet.

Det er det, der skaber dannelsen og motivationen for skolen og videre uddannelse.

Målet må være at udvikle nysgerrigheden

Fokus på færre og bedre planer samt styrket praksisfaglighed er også på dagsordenen hos børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og partnerskabet Sammen om Skolen, der består af ordførere og interessenter.

Her er det fx aftalt at fjerne elevplanen, som den ser ud i dag, og der arbejdes med en model for vurderinger af den unges uddannelsesmuligheder i stedet for den nuværende uddannelsesparathedsvurdering. Det bliver spændende at følge det videre arbejde. På EVA vil vi gerne bidrage til det arbejde i tæt samarbejde med andre aktører på området.

Det fælles mål må være, at unge i udskolingen møder en faglighed, der bidrager til at udvikle deres nysgerrighed, udforske sig selv i relation til faglige arbejdsområder og uddannelsesveje, reflektere over hvad der kan være en god vej for dem, og få indsigt i, hvordan den vej også kan ændres undervejs.

 

Relateret indhold

Christina Barfoed-Høj
Direktør
Direktion