Elever i udskolingen ville ønske, at de gik mindre op i karakterer

27-04-2020

Allerede i 8. og 9. klasse taler eleverne om et regulært karakterpres. Det kan motivere elever til at arbejde hårdere, men også lægge bånd på deres spørgelyst og kreativitet, skriver chefkonsulent Mia Lange.

Indlægget var bragt i Politiken - Skoleliv 27. april 2020..

Af Lise Tingleff Nielsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

»Nu bliver det snart alvor,« og »husk, om ikke ret længe får I karakterer«.

Sådan kan det lyde, når lærere i udskolingen minder elever i 7. klasse om, at de får karakterer i 8. og 9. klasse. Lærere fortæller, at de forsøger at forberede eleverne, så de ikke bliver for overraskede, når de får deres første karakter. Men ifølge eleverne sker der det, at karakterpresset indledes længe inden, den første karakter er givet. Og det fortsætter på ungdomsuddannelserne.

Når elever i 7., 8. og 9. klasse bliver bedt om at sætte ord på, hvordan de oplever udskolingen, går der sjældent mere end et øjeblik, før de nævner, at de får karakterer.

Eleverne forbinder udskolingen med karaktergivning, og de fortæller, at karakterer fylder, stresser og presser – på godt og ondt. Det kan man læse i rapporten ’Undervisningspraksis i udskolingen’, som EVA offentliggjorde i februar.

Eleverne forklarer, at de står i en konstant ufrivillig konkurrence med sig selv og deres kammerater

Mens karakterer f.eks. kan motivere og disciplinere nogle af eleverne til at gøre en ekstra indsats, fortæller eleverne samstemmigt, at de ville ønske, at de kunne gå mindre op i egne og andres karakterer. For en karakter peger ikke på, hvad man skal gøre for at udvikle sig. Men eleverne har svært ved at sætte sig ud over deres eget, deres forældres, lærernes og hele uddannelsessystemets karakterfokus. Eleverne forklarer, at de står i en konstant ufrivillig konkurrence med sig selv og deres kammerater.

Karakterer kan forstyrre elevernes spørgelyst og kreativitet

Tanken om en højere karakter kan ifølge eleverne disciplinere og motivere til at gøre noget ekstra ud af en opgave. Omvendt kan karakterer ifølge eleverne spænde ben for, at man lærer det, man skal. For når eleverne er opmærksomme på, at de får karakterer igen om lidt, undlader de nogle gange at spørge, når der er noget, de ikke forstår, og de undlader at kaste sig ud i kreative løsninger og byde ind med spontane eller alternative svar.

Tanken om karakter kan altså bevirke, at eleverne, stik imod deres egne ønsker og stik imod fagenes formål, kommer til at lægge låg på den nysgerrighed og kreativitet, der hænger uløseligt sammen med det at lære.

Karakterpresset bliver ifølge eleverne forstærket af andre væsentlige forhold i udskolingen.

I rapporten beskriver både elever, lærere og ledere, at undervisningen i de sidste skoleår er kendetegnet ved at såkaldt ’boglige’ og ’faglige’ aktiviteter skygger for en mere alsidig undervisning. Karakterer gør altså deres entré på et tidspunkt, hvor undervisningen retter sig mod de afsluttende prøver. Samtidigt forventer både lærere og elever, at eleverne i stigende grad ’kører selv’.

Kombinationen af karakterer, prøvefokus og forventningen om, at elever kan og skal selv, betyder, at nogle elever strammer sig an i jagten på den gode karakter, mens andre giver op i fag, hvor de ikke oplever at kunne få de instruktioner og demonstrationer, der skal sætte dem i stand til at blive selvkørende. I den sammenhæng understreger rapporten, at der, ikke mindst på ministerielt niveau, er behov for at drøfte, hvordan udskolingen både kan fungere som overgang til ungdomsuddannelse, men også som tre skoleår, der vægter elevernes alsidige udvikling og har en værdi i sig selv.

Undersøgelsen af undervisningspraksis i udskolingen sætter klare billeder på, hvordan elever oplever at blive socialiseret ind i en karakterkultur allerede fra 7. klasse.

Det pres, de unge synes at opleve på ungdomsuddannelserne, kan derfor næppe løses isoleret der. Karakterpresset kalder derfor på en bredere diskussion af, hvordan og hvor meget karaktergivning – som en af flere evalueringstilgange – skal fylde for at støtte op om elevernes udvikling. I grundskolen såvel som på ungdomsuddannelserne.

 

Relateret indhold

Lise Tingleff Nielsen
Områdechef
Grundskole