Indlægget var bragt i Jyllands-Posten 26. september 2019.
Af Dina Celia Madsen, områdechef Danmarks Evalueringsinstitut.
Legen er barnets første sprog. Det er i legen, at børn får kontakt til og udtrykker deres tanker og følelser. Og det er gennem legen, at de udvikler fantasi, sociale kompetencer og identitet.
Det er faktisk sådan, at leg er børns måde at være i verden på. Og leg er så vigtig, at den er blevet en grundlæggende rettighed i FN’s børnekonvention. Ligesom retten til omsorg og rent drikkevand.
For børn er legen, som den norske forsker Berit Bae beskriver det, det modsatte af depression. Legen er livskvalitet.
Det er i legen, børn skaber deres forestillingsverden – og et alternativ til den aktuelle virkelighed. Det er i legen, børn forhandler roller og deltagelsesmuligheder – og dermed udvikler deres sociale kompetencer. Det er her, de får venner, øver sig i konflikter og i at gå ud og ind af fællesskaber.
Her, de eksperimenterer med kulturelle fænomener, moral og etik. Når de for eksempel leger fastelavn, leger at ”så kom bankrøveren i fængsel” eller er optagede af, om man må sige nej til en, der gerne vil være med i legen og ja til en anden?
Pas på med at forstyrre
Voksne kan forstyrre legen med formål, for leg er kendetegnet ved at være spontan og lystfyldt og frivillig. Leg har ikke andet formål end legen i sig selv. Og ophører med at være leg, lige så snart nogen synes, at den skal have til formål at lære noget bestemt.
Netop dét er vores store udfordring som forældre – eller som pædagogisk personale i et dagtilbud. Børn vil gerne have voksne med i legen, men oplever, at vi som voksne har for dårlig fantasi til faktisk at kunne lege.
Til gengæld er vi meget hurtige til at give legen et formål og – hvis vi deltager i legen – at styre den i retning af formålet. Vi kommer til at fokusere på, hvad der skal komme ud af legen, snarere end selve processen i den. Og så ødelægger vi den.
Skab trygge rammer, og giv legen tid og rum
Hvis man som voksen vil understøtte legen, skal man kunne indtræde i forskellige positioner. Man skal for eksempel ikke altid deltage i legen fuldt ud. Nogle gange skal man være tæt på legen, andre gange skal man lege med, og atter andre gange ”dryppe” ind med input.
Groft sagt kan voksne understøtte legen på især to forskellige måder. For det første ved at skabe gode og trygge rammer for legen – altså anerkende legen, skabe tid og rum for legen og sørge for et spændende fysisk legemiljø.
For det andet kan man som voksen hjælpe med at udvikle legen på legens egne præmisser. Eksempelvis kan man komme med nye idéer, som at spørge ”hvad sker der, hvis I dykker dybere ned i sandet?” eller indføre nye redskaber, der kan hjælpe en leg videre, som ellers var ved at gå i opløsning.
Når man kommer med et tæppe, så ”bjørnene” i legepladsens krat kan lave en hule. Eller ved at styrke det sociale samspil ved at løse eller forebygge konflikter.
Find din egen rolle
Endelig kan man hjælpe børnene til at være med i legen – noget de selv er meget optagede af. Det handler om at hjælpe børnene til at kende forskellige legestrategier til at komme ind i legen.
Så de frem for at spørge ”må jeg være med?” observerer legen for selv at finde en rolle, så de kan komme ind i legen på dens præmisser. Det kan for eksempel være ved at spørge: ”Må jeg være faren?” Eller de kan handle sig ind i legen ”så kom jeg og lavede isvafler””
Voksne, der sammen med børnene er nysgerrige på legen og hjælper med at understøtte den, er med til at styrke børns livsglæde, motoriske og mentale udvikling. Det kræver, at man ser, forstår og anerkender legen på legens præmisser. For at gøre det, må man selv lege sig i gang.