Teamsamarbejde må ikke blive et mål i sig selv

12-06-2019

Det professionelle samarbejde fylder meget i skolens hverdag. Derfor er det vigtigt at kunne se forskel på et tilsyneladende godt samarbejde og et samarbejde, der reelt er fagligt givende.

Indlægget var bragt i Politikens Skoleliv.

Af Lise Tingleff Nielsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

De fleste af os kender det med at gå til møder eller være i samarbejdsrelationer, som ikke rigtig fører til noget. Samarbejdet ser muligvis godt nok ud på overfladen. Det er ikke nødvendigvis konfliktfyldt, men det er heller ikke fagligt meningsfuldt eller givende. Hvad skal der til for, at et samarbejde bliver fagligt givende?

Det korte svar er, at det er helt afgørende, at samarbejdet fokuserer på ’det egentlige’. Det gælder også for det professionelle samarbejde rundt om på skolerne.

Der kan bruges lang tid på at aftale, organisere og holde møder. Men hvis møder og samarbejder ikke handler om ’det egentlige’, altså undervisningen, elevernes læring og skolehverdagen som helhed, bliver de ligegyldige.

Det er ikke nyt, at lærere - og ofte også pædagoger - i grundskolen samarbejder i teams.

Disse teams kan være struktureret omkring klasser, årgange eller fag. De senere år har dette samarbejde fået ny inspiration fra forskning i professionelle læringsfællesskaber.

Ideen og erfaringen er, at lærerne via fælles faglig dialog og via konkret arbejde med planlægning og evaluering af undervisning kan få ny indsigt i deres egen undervisningspraksis.

Dette kan føre til udvikling og justering af den daglige undervisning, hvilket gerne skulle få positiv betydning for elevernes læring og trivsel.

3 pointer om professionelles læringsfællesskaber

Den megen opmærksomhed på teams og professionelle læringsfællesskaber må ikke føre til, at samarbejdet bliver et mål i sig selv. De professionelle skal derfor holde fokus på det konkrete arbejde med undervisningen. Det lyder enkelt, men er det langt fra.

Hverdagen på skolerne er nemlig fyldt med et væld af gøremål, strukturer, rutiner og selvfølgeligheder, som ikke altid gør det lige oplagt at prioritere og fastholde et fokus på ’det egentlige’.

Sidste år udgav vi på Danmarks Evalueringsinstitut i samarbejde med A. P. Møller Fonden et hæfte, der på baggrund af erfaringer fra 41 kommuner, giver et indblik i arbejdet med professionelle læringsfællesskaber.

Det er blandt andet erfaringer herfra, der ligger bag følgende tre pointer. Tre pointer, som kan være konstruktive at have i baghovedet, når man vil sikre, at de mange varianter af team og professionelle læringsfællesskaber rent faktisk giver mening –  i forhold til både undervisningen og skolehverdagen.

1. pointe: Undervisningen som et fælles anliggende

Hvis samarbejdet omkring 4.b eller på 8. årgang skal give faglig mening og få konkret betydning, er det vigtigt, at man som team ser undervisningen som et fælles anliggende – selvom man underviser i forskellige fag og derfor ikke er tilstede i alle timer.

Det kan f.eks. handle om, at man drøfter og tager ansvar for fælles tilgange til klasseledelse eller har fælles opmærksomhed, på hvordan undervisningen i højere grad kan bidrage til, at eleverne bliver mere varierede i deres skriftsprog eller mere udforskende i deres opgaver i natur- og samfundsfag.

2. pointe: Tal ind i undervisningen – ikke rundt om den

Når man samarbejder i et team, er det sjældent svært at fortælle hinanden om sin undervisning i overordnede vendinger og måske dele nogle af de overvejelser, man som lærer har i forhold til gruppedannelser eller praktisk afvikling af en ekskursion. Man kan kalde dette at tale ’rundt om’ undervisningen.

Det er langt vanskeligere, men ofte også langt mere fagligt givende at få lejlighed til at ’tale ind i’ undervisningen. Det kan f.eks. handle om, at man drøfter konkrete opgaveformuleringer eller elevbesvarelser. Det kan også være, at man taler om specifikke undervisningsforløb og sammen reflekterer over, i hvilken grad eleverne fik mulighed for at gøre sig de erfaringer og få indsigt i de faglige sammenhænge, som var intentionen med forløbet.

3. pointe: Ledelsen prioriterer

Hvis teams og professionelle læringsfælleskab ikke blot skal blive et mål i sig selv, må samarbejdets indhold prioriteres og tildeles betydning. Her spiller ledelsen oplagt en rolle.

Det kan f.eks. handle om at spørge ind til teamets refleksioner og indsigt og bidrage til at vigtig viden og erfaring kommer hele skolens til gavn. Det kan også handle om at bidrage med at følge om på teamets arbejde ved f.eks. at prioritere skemalægning og ressourcetildeling, så det så vidt muligt støtter op om teamets faglige og didaktiske arbejde.

Professionelt samarbejde kan oplagt give anledning til konstruktiv pædagogisk udvikling. Men det gælder om hele tiden at have blik for, om samarbejdet er fagligt givende. Der er nemlig forskel på teams.

Relateret indhold

Lise Tingleff Nielsen
Områdechef
Grundskole