DEBAT

Digitale læringsforløb er ikke et quick fix

19-06-2019

Vellykkede digitale læringsforløb etableres ikke i et snuptag. Ledelsesmæssig prioritering og opbakning er afgørende, for det kræver både tid, penge og tålmodighed at udvikle gode digitale læringsforløb.

Af Michael Andersen, chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) undersøgelse af erfaringerne med digitale læringsforløb viser, at der findes eksempler på vellykkede digitale læringsforløb på alle niveauer i VEU-systemet. Undersøgelsen peger på, at det er muligt at oprette gode digitale læringsmiljøer, hvor læringsudbyttet kan være lige så højt og i nogle tilfælde endda højere end ved almindelig tilstedeværelsesundervisning. Det er alt andet lige et positivt udgangspunkt for en større udbredelse af digitale læringsforløb, som ifølge trepartsaftalen fra 2017 skal øge fleksibiliteten i og tilgængeligheden af uddannelsestilbuddene på VEU-området.

Med digitale læringstilbud på menukortet, kan institutionerne tilbyde undervisning, der er skræddersyet efter virksomhedernes og medarbejdernes forskellige behov. Det gør det nemmere at tiltrække kursister fra virksomheder, som ofte ikke ønsker at undvære medarbejdere i arbejdstiden. I digitale læringsforløb kan kursisterne selv tilrettelægge deres undervisning, og i mange tilfælde gå igennem et helt læringsforløb uden at skulle møde op fysisk en eneste gang.

Ledelsens opbakning er afgørende

Det er misforstået at tro, det er nok blot at sætte strøm til den eksisterende praksis for tilstedeværelsesundervisning, i forsøget på at skabe vellykkede digitale læringsforløb. Det er derimod en omfattende proces, som kræver tid, tålmodighed og ressourcer, og her er ledelsens opbakning af gode grunde afgørende.

EVA’s undersøgelse af erfaringerne med digitalisering af VEU viser, at de vellykkede forløb er karakteriseret ved, at de finder sted på institutioner, hvor ledelsen har satset strategisk på digitalisering og prioriteret det økonomisk. På den måde er der opbakning og ressourcer til, at underviserne kan bruge den fornødne tid dels på kompetenceudvikling og dels på i fællesskab at udvikle og afprøve nye læringsaktiviteter. Derudover kan der blive investeret i de fornødne materialer og digitale læringsplatforme, samt i at underviserne har adgang til it-didaktisk og -teknisk støtte tæt på undervisningen.

Digitalisering forandrer undervisningen

Overgangen fra analoge undervisningsaktiviteter til digitale forløb ændrer måden, der kan undervises på. Det påvirker underviserrollen og didaktikken, og underviseren har derfor brug for en række nye kompetencer. Det handler bl.a. om vigtigheden af at skabe tætte relationer til deltagerne, så de fornemmer, at der sidder et menneske i den anden ende af skærmen. Derudover handler det om, at underviseren understøtter, at deltagerne har mulighed for at skabe relationer til hinanden, så de får følelsen af at være en del af et fællesskab, selvom de ikke befinder sig i nærheden af hinanden fysisk. Det gælder nemlig også for de digitale læringsforløb, at det ofte er i erfaringsudvekslingen med andre, der står i samme situation, at kursisterne finder motivation og kan se fagets relation til og relevans for arbejdsliv.

Udviklingen af gode digitale læringsforløb kræver, at der er fokus på, hvordan og i hvilke situationer de digitale muligheder understøtter didaktikken. Det vil sige, hvordan digitale læringsaktiviteter skal udformes og anvendes for bedst muligt at understøtte deltagerne i at nå fagets læringsmål. Underviseren skal altså koble fagdidaktik med it-didaktik, og det kræver viden og kompetencer, som man ikke kan regne med alle undervisere har. Derfor er kompetenceudvikling af undervisere af afgørende betydning for, at digitale læringsforløb på VEU bliver en succes. Samtidig er det gavnligt for den fortsatte udvikling af forløbene, at man lader underviserne udnytte hinandens ressourcer ved at oprette teams og afsætte tid til sparring og refleksion over praksis.

Digitale læringsforløb er ikke for alle

Digitale læringsforløb tilrettelagt som e-læring eller blended learning stiller andre krav til deltagernes forudsætninger og kompetencer sammenlignet med almindelig tilstedeværelsesundervisning. Det handler bl.a. om it-færdigheder, hvor institutionerne med fordel kan afsætte tid til at give deltagerne en grundig introduktion til det virtuelle rum, undervisningen skal foregå i.

Det handler imidlertid også om sociale kompetencer og studiekompetencer. Derfor er det grundlæggende hensigtsmæssigt for institutionerne at bruge tid på at afklare, hvilke forudsætninger, det kræver at deltage i lige netop deres digitale forløb og at sørge for, at disse krav formidles til potentielle deltagere. Samtidig skal institutionerne tilrettelægge forløbene ud fra deltagernes forudsætninger og behov, og netop denne fleksibilitet udnytter mange institutioner til at gøre forløbene populære blandt virksomhederne.

Ikke et quick fix

Digitalisering er altså ikke en hurtig og nem løsning på problemerne med at tiltrække kursister fra virksomhederne. Det er ikke nok blot at sætte strøm til den eksisterende praksis for tilstedeværelsesundervisning, hvis man ønsker at tilføje digitale læringsforløb til institutionens uddannelsesudbud. De forandrer undervisningen for såvel undervisere som deltagere, og derfor kræver det både tid, penge og tålmodighed at etablere, udvikle og drive digitale læringstilbud

Relateret indhold

Michael Andersen
Chefkonsulent
Voksen- og efteruddannelse