Indlægget har været bragt i Jyllands Posten 23. september 2018.
Af Anne Sophie Madsen, Områdechef for ungdomsuddannelse, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Færdig med skolen, og så videre på en ungdomsuddannelse, som du ikke senere kan vælge om. Sådan er der mange unge, der oplever de forventninger og krav til deres valg af ungdomsuddannelser, som omverdenen i form af samfund, lærere og forældre har til dem. Du skal helst gå den lige vej, og frygten for at vælge forkert er stor. Det bliver ikke nemmere af, at ungdomsuddannelsessystemet er svært at gennemskue med over 100 forskellige erhvervsuddannelser og en række gymnasiale uddannelser med hver deres særegne profil – og adgangskrav.
I det lys er det ikke overraskende, at 10. klasse igen er ved at blive et populært valg blandt de unge. I 2018 var det 46,2 procent af en 9. klasses årgang, der søgte ind i 10. klasse, hvilket er en stigning efter en lang periode med et fald i søgningen.
10. klasse giver tid til eftertanke
EVA’s undersøgelser peger på, at én forklaring kan være, at 10. klasse opleves som et accepteret break fra et stadigt stigende pres i udskolingen. Et pres, der bunder i oplevelsen af at skulle vælge rigtigt første gang, men som også handler om skærpede faglige krav, præstationskultur, uddannelsesparathedsvurderinger, forældres forventninger og så en usikkerhed om de helt grundlæggende spørgsmål; Hvem er jeg? Hvad interesserer jeg mig for? Hvad er jeg god til? Mange unge oplever, at de har brug for mere tid til at blive klogere på de spørgsmål.
EVA har siden 2016 fulgt en årgang af unge i deres overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelse. Undersøgelserne viser, at de unge angiver en række – for dem – gode grunde til, at de ønsker et år i 10. klasse:
Først og fremmest oplever de unge, der vælger 10. klasse, enten på efterskole eller i en kommunal 10.-klasse, at dette valg giver betænkningstid og dermed bedre mulighed for, at man kan vælge den rigtige ungdomsuddannelse. På den måde udskyder de unge valget af ungdomsuddannelse og sikrer sig, at de får lidt længere tid, før den endelige beslutning skal tages. Mange af de unge begrunder deres valg om at tage 10. klasse med en følelse af ikke at være klar til at skulle videre i uddannelsessystemet. De har brug for en pause, og de har en forventning om, at 10. klasse kan gøre dem ”mere klar” – det gælder både personligt og fagligt.
Afklaring og faglig kvalificering
Personligt kan det handle om at lære sig selv bedre at kende eller blive mere moden – ikke mindst så man kan klare en ungdomsuddannelse, hvor det er oplevelsen, at man skal være mere ”voksen” og ansvarlig. Men der kan også være faglige grunde til, at de unge vælger 10. klasse til. Mange unge fortæller, at de ønsker at blive bedre i specifikke fag og få mulighed for at hæve deres karakterer. For nogle af de unge, som allerede ved, at de skal i gymnasiet efter 10. klasse, er der en forventning om, at ”gymnasiet er et meget højere niveau”. Disse unge er vurderet uddannelsesparate, men de føler sig ikke klar, og 10. klasse skal derfor bruges som forberedelse til gymnasiet.
Endelig kan året i 10. klasse give en pause fra det, der opfattes som det traditionelle uddannelsessystem. Uanset om der er tale om 10. klasse på en efterskole eller i en kommunal 10. klasse, er det et år, hvor den unge får chancen for at prøve noget nyt i andet miljø, der er præget af mindre pres, en mulighed for at blive inspireret af nye ting og undgå at blive skoletræt. Særligt de unge, der skal på efterskole, ser efterskolen som et sted, hvor de har muligheden for at dyrke interesser og afprøve nye sider af sig selv.
Uanset hvilken slags 10. klasse de unge går efter, er det tydeligt, at målet er en efterfølgende ungdomsuddannelse. Dette er også formålet med 10. klasse; at give eleverne faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Og selv om denne opgave starter i grundskolen, så er der i dag en stor gruppe unge, som oplever, at de har brug for et 10. år for at komme godt videre.