DEBAT

Sæt fokus på undervisningen i skolens ældste klasser

26-03-2018

Der er løbende og særligt omkring skolestarten et stærkt fokus på, hvordan den gode motiverende undervisning i skolens yngste klasser skal se ud. Det er imidlertid lige så vigtigt at have blik for, at skolens ældste elever også skal møde en undervisning, hvor de får gode erfaringer med det at lære, så de livet igennem har mod på at tilegne sig ny viden. Det er derfor vigtigt også at sætte fokus på den viden og de vigtige erfaringer, som lærerne har i forhold til at skabe den bedst mulige undervisning for skolens ældste elever.

Indlægget var bragt i Politikens tillæg Skoleliv 17. januar 2018.

Når det gælder elever i udskolingen, er der allerede et stor opmærksomhed på, hvordan de sikres en god overgang til ungdomsuddannelse – det er godt, og det er vigtigt. Det fokus skal fastholdes, men også suppleres med et skarpere blik for den undervisning, som eleverne møder i udskolingen. For at skabe det bedst mulige afsæt for elevernes videre læring må undervisningen i udskolingen være relevant, stimulerende og fagligt udfordrende. For alle elever. Både dem, der motiveres af de forestående afgangsprøver, og dem, der synes, det kan være uendelig svært at bryde problemregningens mysterier eller få tag om den engelske grammatik. Det er derfor helt afgørende, at vi i skoleverdenen med samme iver, som vi engagerer os i indskolingen, fokuserer på de ældste elevers undervisning.

Hverdagen i udskolingen rummer mange dagsordener

Når det gælder undervisning i udskolingen, er der mange gode intentioner. Fx har Undervisningsministeriet tilbage i 2016 udgivet publikationen ’En styrket undervisning i udskolingen’, som har fokus på varieret og anvendelsesorienteret undervisning. I praksis kan det imidlertid være vanskeligt at omsætte de gode intentioner. Det skyldes ikke mindst, at der er mange ting i spil for skolens ældste elever.

Ingeniør, kok eller noget med mennesker? Allerede fra 8. klasse fylder tanken om det kommende uddannelses- og jobvalg rigtig meget for de unge. Eleverne i 8. klasse tænker meget over deres kommende valg af uddannelse, og op mod halvdelen oplever det som et stort pres at skulle vælge, hvad de skal efter skolen. Det viser en undersøgelse fra EVA, der udkom i december 2017. Det er med andre ord meget andet end dagens undervisning, der optager udskolingseleverne. De sociale relationer og dynamikker fylder meget, og både lærere og elever fortæller om, at det kan være svært at fastholde de unges motivation. Nogle elever keder sig åbenlyst i timerne, mens andre deltager med et minimum af engegement. Hertil kommer, at det sidste år i grundskolen i høj grad rammesættes af de forestående prøver, hvilket ikke er lige motiverende for alle elever.

Fokus på gode erfaringer

Flere skoler har gennem de seneste år fokuseret på at motivere skolens ældste elever ved finde nye måder at organisere skoledagen på, fx gennem linjer og hold. Her er oplagt gode muligheder for at give eleverne nye læringsmuligheder, men erfaringer og undersøgelser viser også, at det ikke altid er lige til. Brud og skift kan være motiverende, med de kan også udfordre de sociale dynamikker og måske skabe utryghed blandt nogle elever. Det er derfor vigtigt ikke kun at se på struktur og organisering. Det er den konkrete undervisning, der skal i fokus.

Det er her oplagt at drøfte de muligheder, som ligger i forskellige tilgange til undervisning. Jf. fx den aktuelle debat her på siderne om projektorganiseret undervisning vs. mere velkendt fagdelt undervisning. Men også spørgsmål om hvordan abstrakte faglige begreber og begrebssammenhænge kan gøres til genstand for elevernes undren og læring er særdeles relevante. Ligesom det er vigtig at finde eksempler på, hvordan elevernes egne erfaringer og de sociale fælleskaber, som både i det fysiske rum og på digitale platforme fylder uendelig meget, kan bruges aktivt i læreprocessen. Og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan man også i de ældste klasser kan medtænke, at faglig viden tilegnes med både hånd, krop og hoved. Dvs. at der er andre veje til læring end opgaver på kopiark og i word-dokumenter.

De lærere, som hver dag arbejder med skolens ældste klasser, har ganske givet allerede en mængde gode erfaringer med, hvordan der skabes en meningsfuld og relevant undervisning for alle elever. Den undervisning må beskrives fagligt og didaktisk, så den kan inspirere andre. I 2018 ser vi på EVA nærmere på undervisningen i udskolingen. Hvordan kan den beskrives? Hvilke læringsmuligheder byder den på? Der er som antydet åbenlyst ingen hurtige tekniske fix, men spørgsmålene er vigtige. Den undervisning, som de ældste tilbydes, er nemlig på ingen måde afslutningen på et forløb. For de unge mennesker er udskolingen en vigtig fase, og et lige så vigtigt afsæt for deres videre uddannelse, som 1. klasse er for en syvårig.

 

Relateret indhold

Lise Tingleff Nielsen
Områdechef
Grundskole