Indlægget var bragt i i Weekendavisen 15. juni 2018
Af Mikkel Haader, Direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
”EVA gør undertiden uddannelserne bedre, end de faktisk er”. Sådan kunne man læse i Weekendavisen i sidste uge. Mikael Busch har læst en nylig rapport fra EVA, og den bryder han sig ikke om.
I rapporten, der er bestilt af Undervisningsministeriet, undersøger vi fagligheden i gymnasiet over de seneste 50 år. Det er selvsagt en stor opgave, som mange vil have meninger om. Man skal holde tungen lige i munden, når det kommer til, hvordan faglighed skal forstås, hvordan faglighed skal undersøges samt hvilke dele af fagligheden man kan – og ikke kan – udtale sig om.
Der foretages en ny gradbøjning af faglighedsbegrebet”, skriver Busch. Han bryder sig ikke om begrebet intenderet faglighed, som EVA bruger.
Faglighed skal altid defineres
Faglighed kan undersøges på flere niveauer, og det er vigtigt at definere begrebet præcist. I undersøgelsen skelner vi – i tråd med international curriculumforskning – mellem den intenderede faglighed, altså det, som eleverne ifølge læreplaner og bekendtgørelser skal lære; den implementerede faglighed, forstået som det, lærerne underviser i og måden, de gør det på; samt den tilegnede faglighed, som er det, eleverne lærer gennem undervisningen og arbejdet med faget. For at få det fulde billede af fagligheden, bør man ideelt set undersøge alle tre niveauer og graden af overensstemmelse imellem dem.
Tilgængelighed af data og kilder har stor betydning for, hvilke dele af fagligheden man kan undersøge. Når det kommer til at belyse faglighed, findes der ikke data til at belyse den implementerede og den tilegnede faglighed over 50 år. Vi kan ikke observere undervisning, der foregik i 1970. Undervisningsministeriet har ikke en repræsentativ samling opgavebesvarelser, der kan danne basis for en sammenligning (som i øvrigt ville skulle håndtere at opgaveformuleringer, vurderingskriterier og bedømmelsesgrundlag ændrer sig). Og selvom karakterer er en indikation for elevernes faglige niveau, er det ikke entydigt om en ændring i karakterer er udtryk for det tilegnede faglige niveau eller for, at vurderingskriterier og bedømmelsesgrundlag har ændret sig.
Læreplaner og eksamenssæt er vigtig data
EVAs undersøgelse fokuserer på den intenderede faglighed. Både fordi det er den, vi reelt og med metodisk belæg kan sige noget om, og fordi læreplaner og eksamenssæt er gode pejlemærker. Læreplaner giver naturligvis ikke et 1:1 billede af, hvad eleverne lærer, men de sætter rammerne for undervisningen, ligesom eksamenssæt udgør et element ikke bare af den intenderede, men også af den implementerede faglighed, fordi det er krav, eleverne i praksis bliver testet i.
Der er jævnligt nogle, der skyder EVA sære motiver i skoene. ”Reelt er EVA selv en integreret del af det uddannelsespolitiske kredsløb”, skriver Mikael Busch. Jeg oplever nu ikke, at vi taler uddannelsesverdenen efter munden. Tværtimod synes jeg, at vores arbejde ofte giver anledning til meget nødvendige diskussioner.
Nogle eksempler fra de senere år er vores arbejde om skolelederuddannelsens manglende effekt, om mange voksnes manglende basale færdigheder, om effekten af 10. klasser på folkeskoler, om kommunernes tilsyn med dagtilbud og om pædagoguddannelsens udfordringer.
Undersøgelsen af fagligheden i gymnasiet bør ligeledes danne afsæt for en fornyet diskussion om faglighed i gymnasiet. Hvis man læser, hvad der står i rapporten, i stedet for at læse efter det, der ikke står, så giver den et glimrende grundlag for en mere præcis diskussion af hvilke faglige krav, vi skal stille til eleverne i fremtiden. Det er der brug for.
En af rapportens gennemgående pointer på tværs af fagene dansk, matematik, engelsk og fysik er, at over de 50 år er de faglige krav øget i bredden, uden at man har slækket på krav til dybden, samtidig med at der er færre timer til undervisning og til skriftlige afleveringer. Der er efter min mening brug for en mere bevidst prioritering af, hvad vi vil lære vores unge, og rapporten er et rigtig godt grundlag for den politiske og faglige diskussion herom.