Unge opfatter omveje som unødvendigt spild

12-08-2018

Folkeskolens ældste elever skal håndtere modsatrettede hensyn, når de vælger uddannelse, og det er med til at presse dem. De har brug for bedre tid og mulighed for at vælge om.

Indlægget har været bragt i Jyllands-Posten d. 12. august 2018 under overskriften "Skoleelever foretrækker den lige vej gennem uddannelsesjunglen".

Af områdechef Camilla Hutters og chefkonsulent Anne Sophie Madsen, Danmarks Evalueringsinstitut, EVA

I disse dage begynder mange unge i folkeskolens ældste klasser. Udover at gøre sig klogere og dyrke deres venskaber står eleverne over for en stor opgave: at vælge, hvilken ungdomsuddannelse de vil søge ind på efter grundskolen. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at næsten halvdelen af eleverne i 8. klasse (44%), oplever det er et stort pres at skulle vælge uddannelse.

Det rejser spørgsmålet: Hvorfor er det så svært at vælge ungdomsuddannelse? Svaret er, at elevernes oplevelse af pres i høj grad afspejler de rammer og krav, vi som samfund sætter op. På den ene side forventes de unge at gå den lige vej gennem uddannelsessystemet på kortest mulig tid. På den anden side forandrer jobmuligheder og kompetencekrav sig hurtige end nogensinde.

Komplekst uddannelsessystem presser de unge

De seneste års reformer har haft fokus på at få de unge til at gå den lige vej: Fremdriftsreform, karakterbonus, karakterkrav til ungdomsuddannelser, begrænsning af dobbeltuddannelse og færre muligheder for omvalg på erhvervsuddannelserne, vurderinger af uddannelsesparathed og uddannelsesplaner er blot eksempler.

Det har skabt en planlægnings- og målrettethedsdiskurs, som har forplantet sig til de unge i udskolingen. Når vi taler med unge i 8. og 9. klasse, er de alle meget fokuserede på at få lagt en plan. De ser det som afgørende at vælge den rigtige uddannelse i første forsøg. Og de foretrækker den lige vej gennem både ungdomsuddannelse og videregående uddannelse – omveje opfattes som unødvendigt spild.

Den måde at tænke på stiller store krav til vidensniveauet hos de unge og hos dem, de rådfører sig med. Når de unge træffer uddannelsesvalg, skal de kunne navigere i muligheder og begrænsninger, se direkte veje og undgå omveje og blindgyder. Der er flere valg og muligheder end tidligere. Vi har skabt et uddannelsessystem, der er så komplekst, at det er svært at gennemskue og planlægge sig igennem. Og langt de fleste elever i 8. klasse er slet afklarede om, hvem de er både fagligt og menneskeligt, og de ved endnu ikke hvilke valg, der vil kunne fungerer for dem.

Arbejdsmarkedets foranderlighed stiller krav

Samtidig vokser unge op i en virkelighed, der er præget af diskussioner om robotternes indtog og et arbejdsmarked i hastig forandring. Mange analyser peger på, at en stor del af de jobs, vi kender i dag, forsvinder i løbet af få år. Unge kommer derfor til at indstille sig på, at de i løbet af deres karriere skal skifte løbebane en seks-syv gange.

Den store foranderlighed både i de unges identitet og på arbejdsmarkedet stiller krav til dem om at være fleksible i deres planlægning og holde mulighederne åbne. Bevidstheden om samfundets foranderlighed står imidlertid i skærende kontrast til de unges opfattelse af det danske uddannelsessystem. Selvom der findes mange veje igennem systemet, så ser de unge dem ikke. I stedet oplever de unge et system præget af begrænsninger, og mange har en grundlæggende bekymring for at blive låst fast og afskåret fra muligheder.

Tid og rum til erfaring

De unge i dag ved mere om uddannelsessystemet end nogen generationer før dem. Og de forsøger at træffe et oplyst valg, men de kæmper med at gennemskue gældende regler og rammer. Resultatet er pressede unge, der ser opgaven at vælge uddannelsesvej som umulig, fordi der skal tages alt for mange – ofte modsatrettede – hensyn: Skal man vælge efter interesse her og nu, velvidende at ens interesser kan nå at ændre sig mange gange i løbet af uddannelsen? Eller skal man gå efter en uddannelse med høj beskæftigelse, selvom det kan nå at ændre sig, inden man bliver færdig?

Vi kan ikke informere grundskolens unge ud af problemerne, og det er ikke nok at fortælle dem, at de skal have en plan. I stedet er vi nødt til at drøfte de rammer og krav, vi som samfund stiller. De unge har brug for tid og rum til at gøre sig erfaringer og blive kloge på deres interesser, styrker og præferencer. Og de har brug for et uddannelsessystem, hvor alle valg ikke skal være planlagt til mindste detalje fra start, men hvor man må blive klogere og justere sit valg undervejs.

 

 

Relateret indhold

Camilla Thorgaard
Områdechef
Ungdomsuddannelse