Børn, der har gået i et dagtilbud af høj kvalitet, men går i en skole af lav kvalitet, klarer sig næsten lige så godt ved 11-års-alderen, som børn, der både har gået i et dagtilbud og i en skole af høj kvalitet. Det vil sige, at børn, der har gået i et godt dagtilbud, får meget ud af skolen, nærmest uanset hvor god skolen er.
Omvendt klarer børn, der både har gået i et dårligt dagtilbud og i en dårlig skole, sig markant dårligere.
Det viser en stor engelsk undersøgelse, der har fulgt 3000 engelske børn, fra de var tre år gamle, på deres vej gennem dagtilbud og skolesystem, og resultaterne taler deres klare sprog: God kvalitet i dagtilbud gør en positiv forskel for børnene, og jo højere kvaliteten er, jo større gevinst får børnene af at gå i dagtilbud.
Edward Melhuish, som er professor ved Birkbeck University of London og leder af forskningsprojektet ”The Effective Provision of Pre-School Education” – også kaldet EPPE - har tidligere omtalt denne virkning, som at dagtilbud af høj kvalitet ”vaccinerer” børn med effekterne af en dårlig skole.
En betydning, der varer ved
Med EPPE-studiet har forskerne påvist, at dagtilbud gør en positiv forskel, når man regner baggrundsfaktorer som fx social baggrund fra. Forskerne indsamlede en lang række informationer om børnene i studiet - lige fra fødselsvægt til godnatlæsningsaktiviteter og social baggrund. Og da børnene startede i dagtilbud, indsamlede forskerne også en lang række informationer om deres dagtilbud.
”I projektet vurderede vi jævnligt børnenes kognitive, sproglige og sociale udvikling, og vi kan se, at effekterne af dagtilbud er vedvarende,” siger Edward Melhuish.
God kvalitet er det, der gør en forskel
I EPPE-studiet definerede man god kvalitet som det, man kan se, gør en forskel for børnenes udvikling. God kvalitet består både af det, Edward Melhuish kalder ”strukturelle faktorer” som fx normering, pladsforhold og personalets uddannelsesniveau, og ”processuelle faktorer”, der knytter sig til dagtilbuddets pædagogiske praksis.
EPPE viser, at der er en sammenhæng mellem de strukturelle faktorer og de processuelle faktorer. Hvis den strukturelle kvalitet er høj, er den processuelle kvalitet det sandsynligvis også.
”Det er egentlig meget enkelt. Hvis der for eksempel er flere voksne, vil de have mere tid til at tale med det enkelte barn. Barnet vil derfor høre mere sprog og dermed få flere læringsmuligheder i forhold til at udvikle sit eget sprog, ” siger Edward Melhuish.
Han understreger dog samtidig, at det ikke er sådan, at den strukturelle kvalitet afgør den processuelle kvalitet. Den strukturelle kvalitet sætter nogle rammer, men det er det pædagogiske personale, der udfylder dem.
Konfliktløsning og samarbejde er vigtigt for læring
EPPE har også undersøgt, hvad der skal til for at udfylde rammerne, så børnene får det størst mulige udbytte af den tid, de tilbringer i dagtilbud. Et af de områder, der er særligt vigtige, er personalets kompetencer i forhold til at understøtte børns konfliktløsning.
Konfliktløsning kan fx være, at et barn lærer at dele sit legetøj med andre børn. Når Sylvester på tre år giver den flotte brandbil til Andreas, selv om han også gerne selv vil lege med den, lærer han at udskyde sine egne behov. Det er ikke særligt rart at gå af med brandbilen, og Sylvester får da heller ikke noget ud af det lige nu, men han lærer, at han på et senere tidspunkt får lov til at lege med et stykke legetøj, som Andreas deler med ham.
”Det er et vigtigt princip at lære, fordi belønningssystemet i samfundet i store træk er bygget op på den måde. For eksempel er der både i skolen og i arbejdslivet ofte en afstand mellem indsats og belønning,” siger Edward Melhuish.
Samtidig er det også vigtigt, at barnet lærer at samarbejde, for hvis det fx er meget aggressivt og konkurrerende, vil de andre børn ikke have lyst til at interagere med det.
”Dermed vil det gå glip af samværet med andre børn og de læringsmuligheder, der ligger her,” forklarer Edward Melhuish.
Læring betyder ikke skole
EPPE viser, at de dagtilbud, der er bedst til at gøre en forskel for børn, anvender en blanding af legebaserede læringsaktiviteter og legeaktiviteter, som børnene frit kan vælge imellem, men som samtidig kan bidrage til børnenes læring.
”Leg er en af de mest effektive måder at lære på, og derfor bør dagtilbud tilbyde børnene legebaserede læringsaktiviteter,” kommenterer Edward Melhuish.
Vejen mod dagtilbud af høj kvalitet handler ifølge Melhuish om at sætte fokus på børnenes udbytte af at være i dagtilbuddet.
”Man ændrer ikke et dagtilbudssystem fra den ene dag til den anden, men hvis alle ansatte i dagtilbud tænker ’hvilke bittesmå ændringer kan jeg gøre i dag, så børnene får mere ud af at være her’, så vil det give en positiv virkning. Det er måske en af de vigtigste pointer i studiet: Det pædagogerne gør, gør virkelig en forskel,” siger Edward Melhuish.