3 trin til at vurdere viden om dagtilbud

17-05-2017
Artikel Dagtilbud for børn

En udgivelse fra EVA giver dig en 3-trins guide til at sortere og vurdere forskning om dagtilbud. Samtidig får du også præciseret nogle begreber, som kan bruges til at tale om forskning og evidens.

I mange kommuner og dagtilbud er der et ønske om at blive endnu bedre til at bygge på den nyeste viden fra forskningen. Men det kan være både svært og tidskrævende at læse og vurdere ny forskning. Ofte støder man også på forskellige forståelser af og holdninger til, hvad der er forskning af høj kvalitet og evidens på dagtilbudsområdet. I en ny udgivelse fra EVA får du en guide til at vurdere og sortere viden om dagtilbud, og samtidig får du præciseret nogle begreber, som kan bruges til at tale om forskning og evidens. Alt sammen for at lette arbejdet med at anvende forskningsbaseret viden i kommunerne.

Guide: Vurdér viden om dagtilbud

Vurdering af viden i dagtilbud består af 3 trin. Det første trin er at vurdere kvaliteten og skelne forskning af høj kvalitet fra forskning af mindre høj kvalitet.

Når du skal vurdere kvaliteten af en undersøgelse, skal du se på tre overordnede parametre: gennemsigtighed, troværdighed og generaliserbarhed

  • Gennemsigtighed handler om, hvorvidt det er beskrevet tydeligt, hvordan de børn eller dagtilbud, der indgår i undersøgelsen, er udvalgt, hvem og hvor mange der deltager i undersøgelsen, hvad der kendetegner deltagerne (alder, køn, geografi m.m.), og hvordan data er indsamlet og analyseret.
  • Troværdighed handler om, hvorvidt det er sandsynligt, at studiet rent faktisk svarer på det eller de spørgsmål, det har til hensigt at besvare. Eller om data er påvirket af fejlkilder, eller om studiet på andre måder er begrænset i sin evne til at besvare undersøgelsesspørgsmålet.

  • Generaliserbarhed handler om, i hvilken grad studiets konklusioner også er gyldige uden for den kontekst, studiet blev til i, fx andre dagtilbud, lande eller anvendelsesområder.

Selv om en undersøgelse er vurderet til at være af høj kvalitet, betyder det ikke, at dens konklusioner eller anbefalinger vil skabe den samme forandring eller de samme resultater, hvis de implementeres i en anden kommune eller dagtilbud. Derfor er det andet trin at vurdere anvendeligheden.

En undersøgelses anvendelighed kan vurderes fra tre parametre: relevans, forudsætninger for implementering og økonomi

  • Relevans har at gøre med, om en undersøgelse forholder sig til et problem, der er aktuelt i din kommune eller dagtilbud, om børnegruppen og konteksten er sammenlignelig, og om konklusioner og anbefalinger er passende i forhold til det børnesyn og de pædagogiske værdier m.m., der eksisterer på dagtilbudsområdet.
  • Forudsætninger for implementering handler om de væsentlige forudsætninger, der skal være til stede, for at de anbefalinger eller løsninger, der peges på i en undersøgelse, rent faktisk kan implementeres effektivt. Det handler bl.a. om uddannelses- og supervisionskrav. 

  • Økonomi handler om, hvad det vil koste at implementere konkrete anbefalinger eller løsninger set i forhold til den forventede gevinst. Det er et spørgsmål, der kan være svært at svare på, men som ofte vil være tungen på vægtskålen, når en undersøgelses anvendelighed vurderes samlet.

Sidst men ikke mindst er det tredje trin i guiden at understøtte en forskningsinspireret pædagogisk praksis i forvaltningen og de enkelte dagtilbud. Her er især 3 forhold vigtige: skab adgang til viden, bring viden i spil og skab gode betingelser

  • Skab adgang til viden handler om at gøre det lettere for pædagogiske konsulenter, ledere og medarbejdere at finde relevant viden. Det kan fx være en hjælp, når de pædagogiske konsulenter indsamler viden inden for et bestemt tema og sender den til dagtilbuddene.

  • Bring viden i spil handler om, at ny forskningsviden opleves som meningsfuld og relevant for det pædagogiske personale, og at den spiller sammen med det pædagogiske personales viden og erfaring og organisering af arbejdet.

  • Skab gode betingelser handler om at bidrage til viden og forskning rent faktisk bringes i spil i det pædagogiske arbejde. Det kan gøres ved at inspirere lederen og det pædagogiske personale til at tilrettelægge hverdagen på måder, der sikrer, at faglig viden og forskning inddrages, fx på personalemøder eller i forbindelse med planlægningen og opfølgningen af det pædagogiske arbejde.

Relateret indhold

Line Buer Bjerre
Chefkonsulent
Dagtilbud for børn