Artikel

“Vi er blevet mere nysgerrige på børnenes udtryk"

21-01-2021
Artikel Dagtilbud for børn

I børnehaven Albert har kvalitetsmåling betydet noget for forståelsen af, hvad der er god kvalitet for børn, fortæller leder Britta Demuth Jensen og pædagog Gerda Agerbæk.

Hvad tænkte I, da I hørte, at I skulle til at måle kvaliteten af jeres institution?

Britta: Det er jo noget nyt, at der kommer nogen ud til os udefra og kigger på vores praksis. Jeg var spændt. Og nåede også lige kort at tænke, at der jo ligger en form for kontrol i at måle. Jeg var meget opsat på, at det ikke skulle handle om kontrol. Men om at vi skulle udvikle noget sammen i personalegruppen. Og at det er godt, at der kommer mere fokus på, hvad det er, vi går og gør i dagtilbud.

Gerda: Jeg synes, vi har en god institution med fokus på fagligheden. Så jeg tænkte, at jeg måske får en mulighed for at blive bedre til mit arbejde. Det ligger i faget, at det arbejde, jeg laver, må folk gerne se. Det er vigtigt at kunne rumme, at nogle hele tiden er opmærksomme på, hvad du gør. Børn, kolleger, forældre… alle ser på, hvad du gør.

Hvordan forberedte I jer på kvalitetsmålingen?

Britta: Jeg var inden da blevet klædt godt på af forvaltningen og min områdeleder i forhold til, at det handlede om at få en bevidsthed om, hvad vi gjorde godt, og hvad vi skulle fokusere på, at blive bedre til. Det talte jeg også med personalet om – at det handlede om at udvikle noget sammen. Og om dialog.

Gerda: Vi havde talt meget om, at det ville være et øjebliksbillede, vi ville få en tilbagemelding på. Vi ville ikke få alt at vide om alt.

Hvordan foregik det?

Gerda: Den dag, observatørerne kom, kom de ind i min gruppe. De var søde og rare, og de observerede bare – jeg havde ingen dialog med dem. De sad bare som fluer på væggen og skrev ned.

Britta: Når de kommer ud, følger de en gruppe. Og derfor kan nogle i institutionen godt få mere fokus end andre. Som leder var det vigtigt for mig at italesætte, hvordan vi alle sammen får fulgt op på det, vi får at vide. Nu er der gået halvandet år siden det første besøg, og vi skal have nummer to. Og allerede anden gang er det meget anderledes. Vi er spændte på, om de lægger mærke til, at vi har arbejdet med vores læringsrum. Om de observerer, at ting har rykket sig.

Hvad er det vigtigste, I har fået ud af at få sat ord på kvaliteten?

Britta: Vores bevidsthed er blevet skærpet. Vi har et materiale at holde vores oplevelser op imod. Når vi fx taler om interaktion mellem personale og børn, har vi et fælles blik for, hvad der faktisk er god kvalitet. For år tilbage kunne den type dialog være mere baseret på, hvad folk syntes. Nu, når vi kan tage udgangspunkt i data, er vores faglige sprog blevet mere professionelt.

Gerda: Vi har fået indsigt i særligt to ting:

1. Hvor vigtigt det er for børnene med samspillet i legen. Og hvordan vores rolle er. Før i tiden ville vi måske hurtigere have stoppet en leg, hvis den ikke fungerede. Nu er vi mere bevidste om, hvordan vi kan tilføre nyt. Hvordan vi kan inspirere børnene. Vi har fx indrettet et rum, hvor de kan lege hospital. Her er vi blevet opmærksomme på, hvordan vi kan hjælpe børnene ind i legen. Ved at læse noget litteratur om at være på hospital. Eller selv at være patienten. Jeg har lært meget af at være en patient, der skal kigges på. Her kan jeg ligge og observere, hvem der tager styring i legen, hvem der kan udsætte sine behov, hvordan børnenes indbyrdes relationer er og kan så derigennem understøtte børnenes leg.

2. Dokumentationen – hvad har vi på væggene? Vi forsøger at dokumentere meget, men vi er blevet mere bevidste om, hvordan vi inddrager børnene i dokumentationen. Det handler ikke bare om at beskrive, at det skal se pænt ud på en væg, men om processen og børnenes læring.

Britta Demuth Jensen, leder

Vi er blevet bedre til at være opmærksomme på, hvad der er godt for børn. Vi er blevet mere nysgerrige og lægger derved mere mærke til børnenes udtryk. 

Hvad er det vigtigste, I har fået ud af at få sat ord på kvaliteten?

Britta: Vores bevidsthed er blevet skærpet. Vi har et materiale at holde vores oplevelser op imod. Når vi fx taler om interaktion mellem personale og børn, har vi et fælles blik for, hvad der faktisk er god kvalitet. For år tilbage kunne den type dialog være mere baseret på, hvad folk syntes. Nu, når vi kan tage udgangspunkt i data, er vores faglige sprog blevet mere professionelt.

Gerda: Vi har fået indsigt i særligt to ting:

1. Hvor vigtigt det er for børnene med samspillet i legen. Og hvordan vores rolle er. Før i tiden ville vi måske hurtigere have stoppet en leg, hvis den ikke fungerede. Nu er vi mere bevidste om, hvordan vi kan tilføre nyt. Hvordan vi kan inspirere børnene. Vi har fx indrettet et rum, hvor de kan lege hospital. Her er vi blevet opmærksomme på, hvordan vi kan hjælpe børnene ind i legen. Ved at læse noget litteratur om at være på hospital. Eller selv at være patienten. Jeg har lært meget af at være en patient, der skal kigges på. Her kan jeg ligge og observere, hvem der tager styring i legen, hvem der kan udsætte sine behov, hvordan børnenes indbyrdes relationer er og kan så derigennem understøtte børnenes leg.

2. Dokumentationen – hvad har vi på væggene? Vi forsøger at dokumentere meget, men vi er blevet mere bevidste om, hvordan vi inddrager børnene i dokumentationen. Det handler ikke bare om at beskrive, at det skal se pænt ud på en væg, men om processen og børnenes læring.

Gerda Agerbæk, pædagog

Før i tiden ville vi måske hurtigere have stoppet en leg, hvis den ikke fungerede. Nu er vi mere bevidste om, hvordan vi kan tilføre nyt. Hvordan vi kan inspirere børnene.

Hvordan har I fulgt op på kvalitetsvurderingen?

Britta: På lederniveau har vi arbejdet med det i vores team, der tæller i alt 12 institutioner. Vi har delt os ind i tre ekspertgrupper, der er dykket ned i hver sit område og har været nysgerrige på, hvad der lykkes og hvor vi er udfordret. Vi har haft fokus på hvordan vi som ledere sammen kan understøtte og hjælpe hinanden med hele tiden at udvikle på den pædagogiske praksis. På personaleniveau har vi arbejdet med vores udvalgte områder på personalemøder og teammøder og jeg har også lagt nogle få ekstra møder ind.

Gerda: Det har været konstruktivt, fordi det ikke har handlet om fejlfinding, men været positivt og anerkendende. Fx var der feedback i forhold til læringsrum og dokumentation og i forhold til børnenes ventetid i rutinesituationer, som vi har taget op.

Hvad har børnene fået ud af jeres blik på kvalitet?

Britta: Bevidstheden hos voksne betyder noget for børnene. Vi er blevet bedre til at være opmærksomme på, hvad der er godt for børn. Vi er blevet mere nysgerrige og lægger derved mere mærke til børnenes udtryk. Og så skruer vi hele tiden på det, der går godt. Børnene udvikler sig jo også hele tiden. Jeg tænker, at de kan mærke små forskelle i dialog og interaktion.

Gerda: Det bliver vægtet højere, hvordan samspillet er med det enkelte barn. Vi har også større fokus på at lave inspirerende læringsmiljøer til børnene.

Kan I give et godt råd til andre, der står over for en kvalitetsmåling?

Gerda: Man skal ikke være nervøs. Man skal tage imod observatørerne, som om man har lidt fine gæster. Så man har selvfølgelig ryddet op og vil gerne vise huset fra sin bedste. Vi har betragtet det som at tage imod søde gæster.

Britta: Tag imod det positivt. Tænk, at det er en mulighed, som kommer til at gavne vores fag, og at det er en gave, at nogen kommer ud til jer og gør jer opmærksomme på, hvilke små justeringer I kan gøre for at blive endnu bedre.

Måling af kvalitet i Hjørring Kommune

I Hjørring Kommune arbejder man med kvalitetsmålingsværktøjet ECERS. Det er et observationsredskab, som fokuserer på en række forhold med betydning for læringsmiljøets kvalitet. Det gælder fx interaktioner, sprogunderstøttelse og fysiske rammer. Kommunen har valgt ECERS som værktøj, fordi det er systematisk, forsknings-baseret og giver et godt fagligt sprog, forklarer Peter Larsen, chef for Skole- og Dagtilbud i Hjørring Kommune.

"Formålet var at få styrket det pædagogisk faglige sprog for, hvad der er godt læringsmiljø i dagtilbud, og hvordan vi arbejder med det. Og det var svært at få øje på en standard, som var lige så forskningsbaseret som ECERS. Samtidig er det et dialog- og udviklingsværktøj, der bruges som element i udviklingssamtaler. Der er ingen tal i rapporterne. Kun tekst. Det er ikke en dom, men et godt ledelsesværktøj for ledere på alle niveauer."

Kvalitetsmålingerne bliver gennemført hvert andet år, og data herfra bruges også som en del af tilsynet og indgår i kvalitetsrapporter.

Marie Louise Poulsen
Kommunikationskonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte