Èt ud af fire børn, der går i et kommunalt dagtilbud, er indskrevet i dagpleje. Det svarer til 24.120 børn mellem 0-2 år.
Tallene stammer fra Danmarks Statistik og understreger, at den kommunale dagpleje stadig er populær. Sådan lyder det fra chefkonsulent Laura Detlefsen, der har været med til at udarbejde EVA’s nye analyse af den kommunale dagplejes udbredelse og udvikling. Hun uddyber:
”Dagplejen fremhæves ofte som en type dagtilbud, der kan give børn nærhed til én kendt voksen og en mindre gruppe børn i et overskueligt pædagogisk læringsmiljø.”
Dagplejen er udbredt – især i Jylland og på Fyn
Analysen viser, at 96 ud af Danmarks 98 kommuner tilbyder kommunal dagpleje. Hvor stor den kommunale dagpleje er, afhænger af, hvor i Danmark, man bor:
”Antallet af dagplejere varierer meget på tværs af regionerne, og overordnet set er den kommunale dagpleje mest udbredt i Jylland og på Fyn og langt mindre øst for Storebælt,” siger Laura Detlefsen.
Hun peger på, at knap to tredjedele (59 %) af alle landets ansatte dagplejere er fordelt nogenlunde ligeligt mellem Region Midtjylland og Region Syddanmark, mens Region Sjælland og Region Hovedstaden hver har ansat 9 % af den samlede gruppe dagplejere.
Færre børn indskrives i den kommunale dagpleje
Selvom dagplejen er et væsentligt dagtilbud i Danmark, så er den over tid blevet mindre:
”I 2017 var ca. ét ud af tre 0-2-årige børn i dagpleje, og i 2023 er vi nede på ét ud af fire børn. Det svarer til et fald på 27 %,” siger Laura Detlefsen.
Antallet af indskrevne børn i kommunale og selvejende daginstitutioner på 0-2 år er i samme periode steget med 19 %. Analysen siger ikke noget om, hvad ændringerne skyldes, men Laura Detlefsen peger på et par mulige forklaringer:
”Det kan handle om ren praktik – fx at der ikke er en dagpleje i nærheden af, hvor familien bor, eller at forældre, der også har børn i børnehavealderen, foretrækker at hente og bringe i den samme integrerede daginstitution. Det kan også handle om, at nogle forældre er bekymrede over, hvem der skal passe deres barn, når dagplejeren er syg eller på ferie,” siger hun.
Knap halvdelen af dagplejerne når pensionsalderen inden for 10-15 år
Selvom færre børn går i dagpleje nu end tidligere, ser det ud til, at kommunerne kan komme til at mangle mange dagplejere i den nære fremtid. Hver anden dagplejer vil nemlig nå pensionsalderen inden for de næste 10-15 år. På tværs af regionerne er 44 %, altså knap halvdelen af dagplejerne 56 år eller ældre, mens blot 10 % er 35 år eller yngre.
Laura Detlefsen peger derfor på, at kommunerne allerede nu kan begynde at overveje, hvordan de vil løse opgaven med at rekruttere dagplejere i fremtiden:
”De kommuner, vi har talt med, vil gerne holde fast i dagplejen som en del af deres dagtilbud. De peger selv på, at en del af løsningen på den potentielle rekrutteringsopgave kan være at tilbyde mere faglig sparring til dagplejere. Det vil både gøre det mere attraktivt at blive og være dagplejer og mere attraktivt for forældre at vælge dagplejen til. Og så kan man sige, at når mange kommuner står over for nogenlunde den samme rekrutteringsopgave, vil det være fornuftigt at lade sig inspirere af hinandens strategier,” siger Laura Detlefsen.
Dagplejen blev oprettet som en nødløsning for de udearbejdende mødre tilbage i 1964, og den har historisk været det mest anvendte dagtilbud for børn mellem 0-2 år. I 1982 blev den en selvstændig ordning på lige fod med øvrige dagtilbud til børn i aldersgruppen og skal i dag leve op til den samme formålsbestemmelse som daginstitutioner.