”Det føles som at flyve ud i verdensrummet.” Sådan beskriver en femårig dreng sin leg på legepladsen i en undersøgelse fra Norge. Begejstringen for legepladsen er han ikke ene om. Undersøgelsen viser nemlig, at børn i udelegen oplever en følelse af frihed og af at få stimuleret deres sanser. Sanseoplevelser er nødvendige, for at børn kan lære deres krop at kende – derfor bør pædagoger understøtte gode oplevelser i uderummet.
Skønne sanseoplevelser
Forsker Kathrine Bjørgen, der står bag undersøgelsen, slår fast, at det er en vigtig del af barnets udvikling at sanse verden. Hvis sanserne ikke bliver udfordret, får barnet svært ved at udvikle sin kropsbevidsthed og lære sig selv og sin krops formåen at kende.
Netop for børn spiller uderummet en vigtig rolle. ”Børn siger: ’Jeg elsker at løbe’, ’Det giver kræfter i fødderne at hoppe’ eller ’Det kilder i maven’, når de skal beskrive deres kropslige erfaringer i uderummet. De får ikke bare kropslige, men også følelsesmæssige indtryk, når de leger udendørs,” siger Kathrine Bjørgen.
Pædagogisk uderum
Uderummet er et vigtigt pædagogisk rum, fordi børnene her kan få andre typer sansestimuli, end man kan finde indendørs, fortæller forskeren. Uderummet er foranderligt på en anden måde end inderummet. Det ændrer sig med vejr, vind og årstid, dag for dag, og kan derfor hele tiden udforskes på ny og give nye sanseindtryk. ”Uderummet byder på mange spontane oplevelser, og det er tiltrækkende for børn, fordi der hele tiden er nye oplevelser at få. Eksempelvis er det at hoppe i en mudderpøl en meget sanselig oplevelse, som barnet kan have lyst til at opleve igen og igen, uden at der er et egentligt formål med aktiviteten,” siger Kathrine Bjørgen.
”Voksne går bare omkring og sådan”
Voksne understøtter børns begejstring for den fysiske udeleg ved at være aktivt til stede. Kathrine Bjørgens undersøgelse viser imidlertid, at de fleste børn oplever uderummet som et rum, hvor de voksne kun i et lille omfang deltager. Børnene siger for eksempel: ”Nej, de (voksne, red.) snakker bare, når de er ude …” eller ”Nej, voksne kan ikke lege. De går bare rundt omkring og sådan”. Kathrine Bjørgen mener, at det blandt andet er et spørgsmål om tradition, når pædagoger ikke er lige så deltagende i legen udenfor som indenfor. ”Man kan godt være deltagende ved at være opmærksom, spørgende eller kommenterende uden direkte at være med i legen. Men der har været tradition for, at når børn var udendørs, skulle de kunne lege frit og tage en pause fra de voksne.
Uderummet er for mange blevet synonym med fri, ikke voksenstyret aktivitet, og det er synd, for børnene elsker, når de voksne deltager i legen,” siger hun. Når voksne er nærværende og deltagende i børns leg, hjælper de børnene med at få en bedre forståelse af, hvad de kropsligt mestrer. For at få adgang til uderummets pædagogiske potentiale har vi derfor brug for at gøre op med opfattelsen af, at udelegen er børnenes fristed fra de voksne, konkluderer forskeren.
Vis kropslig glæde
At pædagogerne skal engagere sig, er dog ikke det samme som, at de skal overtage styringen af børnenes leg i uderummet. Det handler snarere om, at de skal støtte børnenes udforskning af grænserne for kroppens formåen, for eksempel ved sprogligt at opmuntre børnene til at forsøge sig med nye kropslige udfordringer, ved selv fysisk at vise nye muligheder for leg og bevægelse eller med et anerkendende smil, siger Kathrine Bjørgen: "Det er vigtigt, at voksne engagerer sig og viser en kropslig glæde og begejstring for, hvad barnet finder på. For hvis den voksne både balancerer og klatrer sammen med barnet, så inspirerer det barnet og bidrager til, at barnet får et positivt kropsligt selvbillede og syn på fysisk aktivitet. Det er meget vigtigt, fordi børn også lærer af at se, hvad de voksne gør. De voksne er rollemodeller for børnene – også når de ikke direkte deltager i legen, det er vigtigt at huske.”