Gåturen løfter aktivitetsniveauet
Gåturen til og fra en aktivitet uden for institutionen er også et væsentligt bidrag til den fysiske aktivitet hos de børn der er mest inaktive. Hvis turdagen går til et område nær børnehaven, er det ifølge Giske, Tjensvoll og Dyrstad vigtigt at tilrettelægge aktiviteter på stedet for at børnene får bevæget sig. Storli og Hagen gør opmærksom på at man ved at indlægge mere transporttid i turdagen, kan løfte nogle børns fysiske aktivitetsniveau, men at man samtidig vil kunne hæmme aktivitetsniveauet hos de børn der er mest aktive. Det er derfor vigtigt at overveje på hvilken måde den fysiske aktivitet tilrettelægges.
Den pædagogiske indsats er vigtig
Pædagogens faglige engagement og aktivitetsrepertoire er afgørende forudsætninger for at kunne virke inspirerende på de børn der har det laveste aktivitetsniveau. Når det ikke i sig selv er nok at være på legepladsen eller på tur, er det fordi der netop er store individuelle forskelle på børnenes aktivitetsniveau.
Giske, Tjensvoll og Dyrstad vurderer, at de børn som er mindst aktive i den tid de er i børnehave, også er mindst aktive uden for børnehaven. Og derfor spiller pædagogernes indsats for bevægelse en væsentlig rolle for børnenes sundhed. Samtidig påpeger Storli og Hagen at pædagogerne ikke må stirre sig blind på aktivitetsniveauet i sig selv, da det er naturligt at man ikke bevæger sig lige så hurtigt hvis man færdes i krævende terræn rent motorisk.
Pædagogen må også kigge på bevægelseskvaliteten som fx udvikling af balance og koordination og ikke konditionen alene. Derfor er den vigtigste læring man som pædagog kan drage af de norske undersøgelser, at man må se på det enkelte barn og individuelt tilrettelægge og inspirere til fysisk aktivitet.