Hvordan kom I i gang med læring med kroppen forrest?
Vi var to af sted på et kursus i tankegangen omkring læring med kroppen forrest. Vi var de eneste pædagoger på kurset, hvilket måske var lidt overraskende, for indholdet gav rigtig meget mening for vores fag. Da vi kom hjem, og vi skulle introducere vores kolleger for tankegangen, valgte vi at gøre det ikke ved bare at fortælle om det, men ved at sætte baner op, som vores kolleger skulle prøve på egen krop ved et personalemøde.
Hvordan arbejder I med tankegangen?
Vi reflekterer mere over, hvad vi kan gøre for at skabe de bedste rammer for, at børnene får kroppen med i løbet af dagen. Børn lærer noget hele tiden, og de skal have mulighed for at kunne lære med kroppen, fx både i rutinesituationer og i aktiviteterne. Derfor eksperimenterer vi en del med vores måltider, og hvordan vi kan få kroppen og sanseligheden med. Fx spiser vi frugt på gulvet på puder, hvor man har lov til at sidde i børnehøjde, ligesom vi lægger forskellige situationer ind i spisesituationer. Det kan være små øvelser med mundmotorikken, før vi skal til at spise, for at aktivere hjernen og vores kroppe til, at der skal foregå noget med vores munde.
Når vi arbejder med børnenes sprog, og vi fx taler om bogstaver, giver det også mening at inddrage kroppen ved at bruge ler til at bygge sit forbogstav med for at få en kropslig forståelse af noget abstrakt.
Hvordan oplever I helt konkret, at læring med kroppen forrest virker?
Vi oplever, at når vi bliver ved med at gentage og gentage noget med kroppen, lærer børnene mere. At øve sig på at tage tøj på er et eminent eksempel, her er det de kropslige gentagelser af bevægelserne, der gør, at erfaringen indlejrer sig som en ny kompetence, så kroppen i samspil med hjernen lærer at gøre det af sig selv. Vi er meget optagede af, at vi skal give børnene redskaberne – fx lære dem, at når skoene skal på, skal fingrene ned dér – og af at holde fast i det og blive ved med at opfordre dem til at prøve og at øve sig.
Er der noget, I gør anderledes?
Et nyt tiltag for alle børnehavebørn er, at vi i langt højere grad arbejder med at give dem pauser i løbet af dagen. Her læner vi os jo også op ad hjerneforskningen, der viser, at det er i fraværet af aktivitet, i roen, at man kan optage det, man har lært
Et nyt tiltag for alle børnehavebørn er, at vi i langt højere grad arbejder med at give dem pauser i løbet af dagen. Her læner vi os jo også op ad hjerneforskningen, der viser, at det er i fraværet af aktivitet, i roen, at man kan optage det, man har lært.
Vi giver børnene en mulighed for at sidde med fx iPads med lydbøger med høretelefoner på, andre sidder bare stille for sig selv og tegner eller leger og mærker sig selv og deres egen krop. Vi har jo alle brug for en pause, og mens vi voksne selv kan tage den, skal børn opfordres til det; det gør vi langt mere ud af i dag. Vi kan se, at der er en effekt for de børn, der lige har en pause – at de kommer ned igen og bliver klar.
Hvordan kan I mærke, at det har ændret noget for børnene?
Vi har arbejdet en del med at italesætte kroppen for at gøre børnene klogere på sig selv og på hinanden. Vi har fx talt meget om følelser med børnene, hvor vi bruger kroppen som referencepunkt. Hvordan føles det i kroppen, når man er glad – har man lyst til at danse rundt, kildrer det i maven? Og hvordan når man er sur, hvordan er kroppen så? Børnene er blevet rigtig gode til at sætte ord på deres følelser og fornemmelserne i deres kroppe. Nu kan vi nogle gange se børnene stoppe op i en leg på legepladsen og lægge hånden på deres eget hjerte og sige ”Ih, det banker hurtigt.”
Hvad kræver det af jer?
Vi er jo i den grad rollemodeller for børnene, for de lærer af, hvad vi gør, og af den måde, vi bruger vores kroppe på. Derfor er det vigtigt, at vi fx er aktivt involverede i legene og også selv tager udgangspunkt i kroppen, når vi i det hele taget er sammen med børnene, fordi det for os handler om at have en kropslig legende tilgang med børnene.