I kølvandet på den første nationale undersøgelse af kvaliteten i dagtilbud for 0-2-årige, der udkom i maj 2023, har det fra politikere, forældre, eksperter og ikke mindst fra pædagogisk personale og kommunerne lydt: Kvaliteten skal blive bedre! Så hvordan kan vi sammen understøtte, at alle børn trives og udvikler sig i deres dagtilbud? Her ser seks organisationer på muligheden for at øge trivslen gennem mere fokus på de vigtige børnefællesskaber
Psykolog i Børns Vilkår, Malene Angelo
Omsorg for det enkelte barn er nøgleordet i arbejdet med fællesskaber mellem børnene. Når børnene oplever nærhed og omsorg fra pædagogisk personale og dagplejere, vil de også i højere grad føle sig trygge, og når de er trygge har de også mod og lyst til at gå ud og undersøge og blive en del af børnefællesskaberne. Vi skal være mere opmærksomme på, at omsorg er en pædagogfaglig kerneopgave, som dagtilbud skal have et fælles fagligt sprog for. Omsorg handler om at møde det enkelte barns behov for nærhed og støtte til udforskning. For at kunne engagere børn i leg, fælles oplevelser og aktiviteter skal man kende dem, forstå dem og møde dem i deres følelser, oplevelser og behov. Derfor vil opmærksomhed på omsorg også være første skridt hen mod at styrke børnefællesskaberne.
Formand for FOLA, Signe Nielsen
Jeg så gerne, at det, som børn er fælles om - leg og aktiviteter -prioriteres højere i dagtilbuddene. En aktivitet behøver ikke være stor og kompliceret, men udfordringen kan være at finde tid og ro til fordybelse. Pointen er, at personale og dagplejer har brug for at tage sig tid til at få alle med, inden det igen er tid til at lukke ned, fordi man skal videre til noget andet. Nogle børn har brug for fem minutter til at se aktiviteten an. Hvis man fx fylder en balje vand og hælder kartoffelmel i, så vandet bliver til en jævn masse, vil det være meget forskelligt, hvordan børnene reagerer. Nogle vil med det samme stikke hænderne i, andre har brug for tid til at observere og vurdere og se, hvad der sker. Og så vil nogle synes, at det er ulækkert og hurtigt trække hænderne til sig, andre vil ikke kunne få nok af at plaske. Men både i sådan en aktivitet og i mange andre vil det være tiden, der giver mulighed for at invitere alle ind i et fællesskab. Og i det fællesskab kan relationerne mellem børnene vokse.
Næstformand for den pædagogiske sektor i FOA, Joan Lindskov
På kort sigt har vi brug for at styrke fællesskaberne ved at inspirere både de yngste og de ældste børn til at lege og være sammen om noget – også i dagplejen. Inspiration til leg børnene imellem kan fx handle om helt små fornyelser i indretningen. Vi skal både sikre genkendeligheden samtidig med at legetøjet introduceres på nye måder. Der kan også skiftes lidt ud i legetøjet, så ikke alt er fremme på én gang. Når legetøj kommer tilbage efter et stykke tid, kan det booste legen på nye måder. Som dagplejer kan man også arbejde med at invitere børnene til at få øje på hinanden i fælles oplevelser, meget gerne med udgangspunkt i børnenes egne interesser. Har Oliver fx en bamse med, kan dagplejer arrangere et teselskab for bamsen og alle børnene, så de andre børn inviteres med ind i Olivers interesse. Men det kræver viden og opmærksomhed at skabe relationer barn og barn imellem. Derfor har vi også på den lange bane brug for mere uddannelse og kompetenceudvikling – så vi får flere uddannede pædagogiske assistenter og pædagoger.
Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal
En de umiddelbare muligheder vil være at se nærmere på indretningen. Både forvaltning og dagtilbud kan overveje, om indretningen af inde- og ude-arealerne inviterer til at skabe fællesskaber. Selvom resultaterne for arbejdet med børnefællesskaber er nedslående, er vi opmuntrede af, at undersøgelsen giver perspektiver og inspiration. Men der er også et langt, sejt træk, der handler om at få flere uddannede pædagoger og kompetenceløfte det personale, der ikke er pædagogisk uddannet. Og så skal vi i højere grad gøre brug af specialpædagogisk viden for at løfte de sårbare og udsatte børn, så vi sikrer, at de også er en del af det vigtige børnefællesskab.
Formand for BUPL, Elisa Rimpler
Jeg håber og tror, at kvalitetsundersøgelsen vil skabe større fokus på betydningen af høj faglighed og høj pædagogandel i daginstitutionerne. Vi skal sørge for, at rammerne understøtter ambitionerne. Det er den afgørende forudsætning for at styrke kvaliteten af børnefællesskaberne. Pædagogerne ved godt, hvad der skal til, men mangler helt generelt tid til opgaven. Og så skal der fokus på fagligheden, så vi sørger for, at der er pædagoger nok ude på den enkelte stue, som har den faglige ballast, der er nødvendig.
Ud over manglende tid til opgaven og for langt mellem pædagogerne, tror jeg, at der er brug for mere fokus på forberedelsestid, hvor personalet i fællesskab kan udvikle og evaluere det pædagogiske arbejde. Der vil man netop kunne fokusere på forskellige aspekter af den daglige praksis – fx understøttelsen af børnefællesskaber. Men det kræver tid til forberedelse.
Formand for dagtilbudsnetværket i BKF, Merete Villsen
Arbejdet med de yngste børns relationer er grundlæggende for barnets følelse af at høre til. Men i dag har mange børn brug for en pause fra dagtilbuddenes fællesskaber, og det ser jeg som et tegn på, at der er noget galt med organiseringen af disse fællesskaber. Generelt kan vi blive bedre til at tage udgangspunkt i børnenes præmisser, interesser og behov. Og tilsidesætte eller ændre dagens planlagte aktiviteter og rutiner, så alle børn oplever at blive mødt i deres behov og interesser. Måske viser det sig, at 12 af stuens børn er glade for at sidde ned til samling, mens tre børn har mere glæde af at stå op eller være dem, der henter nogle gummidyr, gruppen kan tale om. Og hvis tre børn er optagede af at se på sko eller lege i garderoben kan det være vigtigt at give tid og ro til den fordybelse, selvom det betyder, at ikke alle hurtigt kommer ud på legepladsen.