Principper for samarbejde åbner for, at flere forældre kan involvere sig

Hvordan inddrog I resten af forældregruppen?

LINE: Jeg stod for at designe processen i samarbejde med ledelsen. Vi havde kick-off med en fra kommunen, hvor vi udviklede en overordnet vision. Til den konkrete adfærd ville vi gerne have input fra den samlede forældregruppe. Derfor faciliterede jeg et fælles forældremøde, hvor vi brainstormede ud fra diskussionsspørgsmål, vi havde lavet i bestyrelsen. Forældrene skulle ikke blive enige, de skulle bare komme med input. Fx til et udsagn som "Vi tager ansvar for gode relationer." Hvad betyder det i hverdagen? Og hvad kan man som forældre selv gøre? Det skulle ikke bare være en ønskebod for forældrene, men en måde at blive opmærksom på, hvordan man selv kan bidrage til en ligeværdig relation. Vi havde tolke til de tosprogede, og alle bidrog.

Hvilke dilemmaer eller udfordringer oplevede I undervejs?

PAULA: Det var en balance som leder at sikre, at alle forældre, der bidrager til en proces, bliver hørt, men at alles input ikke kan blive direkte afspejlet i principperne. Det skal man adressere eksplicit og tale om.

LINE: Udfordringen er, hvordan man fremadrettet holder visionen og værdierne i live. Vi besluttede, at forældrene får principperne udleveret, når deres barn starter. Og personale-gruppen genbesøger dem ved personale-møder og ved forældresamtaler.

Hvad er der kommet ud af at arbejdet med principper?

PAULA: Mange forældre oplever, at det er muligt for dem at give et bidrag ud fra det, de selv står for. Fx var der for nylig en mor, der kontaktede mig, fordi vi ikke havde fået taget stuefotos. Hun ville gerne hjælpe med at undersøge, hvordan vi kunne få det gjort. Det er et udtryk for, at det er blevet muligt for forældrene at være med til at yde i det omfang, der er passende for ens familie.

LINE: Nu er mit barn gået ud. Men jeg oplevede, at man kunne have nogle andre snakke med pædagogerne. Fx omkring hvordan man kunne sikre, at alle blev inkluderet. Pædagogerne havde været i tvivl om, hvor meget vi ville involveres som forældre. Og det gik op for dem, at flere forældre havde overskud og lyst til fx at lave legeaftaler med de børn, der havde lidt ekstra brug for det.

Hvordan har personalet oplevet arbejdet med principperne?

PAULA: Vi taler meget om forældresamarbejdet, og det skærper personalets opmærksomhed. Jeg synes, de er gode til at danne relationer med forældre og se tingene ud fra deres perspektiver. Også at undersøge, om der er noget, vi mangler at være opmærksomme på. Vi har 20 forskellige nationaliteter i vores børnehuse – og udgangspunktet er, at forældrene er forskellige, når de træder ind ad døren.

Forskellighed er en vigtig værdi. Vi kan ikke bare lave regler for, at sådan gør vi. Men må have plads til, at der kan komme nogen, som gør noget andet, som også kan inspirere os. Vi tror, at det gode børneliv handler om, at vi mødes med forældrene i samarbejde om deres barn. Det handler også om at være nysgerrig på hinandens viden om barnet. I det daglige møde er vi opmærksomme på, at alle forældre vil deres børn det gode. Det kan være, at vi ikke altid er enige om, hvad det gode præcist er, men den snak må man så tage med hinanden. Det er personalet gode til.

Hvor lang tid skal man sætte af til arbejdet med principper?

LINE: Vi brugte et år.

PAULA: Forældre har som alle andre supertravlt. Så selv om Line stod for processen, skulle ledelsen også selv investere en masse tid. Det skal man jo, når man arbejder med nye tiltag – og det kræver tålmodighed, særligt hvis man har et ønske om en bred involvering. Det tager mere end tre måneder.