Forældrebestyrelsen skal have blik for forskellighed

Aldrig one-size-fits-all

Forskningen viser, at det gode forældresamarbejde er baseret på åbenhed og nysgerrighed både mellem dagtilbud og hjem og mellem hjem og dagtilbud, så forældrenes unikke viden om deres børn bliver bragt i spil i det pædagogiske arbejde. Men hvad har I brug for at vide, når I og jeres bestyrelser står over for at skulle udarbejde principper for forældresamarbejdet?

Lene S. K. Schmidt er forsker på Professionshøjskolen Absalon, Center for Pædagogik. Hun har sammen med sine kolleger i sin forskning undersøgt samarbejder mellem pædagoger og forældre og peger på, at der er en række lokale forhold, der betyder noget for, hvordan samarbejder kan foregå. Det er forhold, som er vigtige at have blik for, når man skal drøfte principper for samarbejdet.

"Pædagogers og forældres samarbejde er ikke blot formet af fx dagtilbudsloven og forældrebestyrelsesarbejde, men også af lokale institutionsformer og den daglige praksis: fx pædagogiske traditioner, om institutionen ligger på land eller i by, er offentlig eller privat, integreret eller aldersopdelt, ledelsesformer, og om der er klyngestruktur eller ej, osv.," siger Lene S. K. Schmidt, ph.d. på Professionshøjskolen Absalon.

Hun har i sin forskning særligt fokus på bl.a. forældresamarbejde, børneperspektiver, tværprofessionelle samarbejde og sprogtiltag for børn. 

Lokale forhold og organisering sætter rammen

De lokale forhold betyder noget for, hvordan en institution organiserer selve forældrebestyrelsen, men også for, hvordan pædagogers og forældres samarbejde til daglig i praksis bliver til. I kommuner med en klynge- og områdestruktur kan det være en udfordring, hvis arbejdet rykker tættere på fx forvaltningen og længere væk fra den pædagogiske hverdag. Også organiseringen af forældrenes og det pædagogiske personales daglige samarbejde betyder noget for, hvad pædagoger, forældre og børn forventer af hinanden. Det kan fx handle om, hvilke nyheder og informationer, de voksne deler om barnets hverdag, om de bruger intranet, hvilke daglige rutiner der er for at hente og bringe, osv.

Hvad der bliver forstået som godt forældresamarbejde, er der altså ikke én bestemt opskrift på, som alle så skal følge. Lene S. K. Schmidt anbefaler, at ledere, pædagoger og forældre tager udgangspunkt i deres lokale institutions forhold, organisering og praksis og i fællesskab drøfter, hvilke traditioner der er for at samarbejde mellem pædagoger og forældrene i daginstitutionen, hvilke muligheder for deltagelse det giver forældrene, og hvad der kan være en hindring for at tage del i det, der foregår i dagtilbuddet.

"Afhængigt af, om man spørger en leder, en pædagog eller en forælder, kan der blive svaret forskelligt på de spørgsmål. Hvis der kun bliver taget afsæt i opfattelsen hos den ene part, så bliver mulighederne for at deltage i samarbejder og bidrage mindre for dem, der ikke er medtaget," siger Lene Schmidt.

Forskeren peger på, at den aktuelle dagsorden om tidlig læring kan risikere at give forældrene en bestemt rolle som nogle, der bare skal vejledes. Hvilket giver snævrere muligheder for samarbejde, end de øvrige formål for dagtilbud, som der også er mulighed for at lægge vægt på.

"Pædagogerne forventes at vejlede forældrene i, hvordan deres daglige aktiviteter sammen med barnet kan få læringssigte. På den måde bliver forældrene set som nogle, der skal løse en bestemt opgave. Men dagtilbuddets formål handler ikke bare om læring, men også om fx omsorg, trivsel, leg, udvikling og en tryg opvækst. Det giver pædagoger og forældrene alsidige muligheder for samarbejde, hvis de ellers har rammerne til det" forklarer Lene S. K. Schmidt.

Børn i centrum – også for forældresamarbejdet

Det er en vigtig pointe for Lene S. K. Schmidt, at børnene er i centrum, når man drøfter samarbejde mellem forældre og dagtilbud.

"Pædagoger og forældre bliver mødt af mange krav og forventninger, og der kan være en tendens til, at målsætningerne for forældresamarbejdet kommer til at tage afsæt i, hvad voksne ser som formålet for samarbejdet. Men hvad er egentlig vigtigt for børnene? Det skal man finde ud af ved at inddrage børnene. Man kan iagttage og følge med i, hvordan børnene har det i forhold til samspil mellem dagtilbud og hjem, eller spørge dem," siger Lene Schmidt og giver et eksempel fra et af sine feltarbejder, hvor pædagogerne gjorde netop det. De opdagede, at nogle børn gik og var kede af det, når institutionen holdt "bedsteforældredage". Fordi de ingen bedsteforældre havde. Eller fordi de bedsteforældre, de havde, boede for langt væk til at kunne deltage. Samtidig havde en af forældrene i institutionen brudt med sin biologiske familie og var derfor også udfordret på at skulle have bedsteforældre med. Institutionen lavede derfor dagene om til, at børnene i stedet kunne tage "deres bedste voksen med." Den praksis rummede plads til, at flere børn og forældre nu bedre kunne se sig som en del af dagen.

Gå ikke efter konsensus

En sidste pointe fra forskeren handler om at være opmærksom på at give plads til forskellige holdninger i dagtilbuddet.

"Pædagogers arbejde og også deres samarbejde med forældre kan tit være omgivet af et ideal om, at der helst altid skal være konsensus. Her kan både pædagoger, forældre og børn hurtigt blive nogle, som andre formulerer mål for. Men både i personalegruppen og i forældregruppen er der forskellige syn på børn. Det er vigtigt for børnene, for hvis pædagoger og forældre bliver forventet hele tiden at være for enige, kan de hindre at få øje på forskellige aspekter ved børn, og hvad de behøver," siger Lene Schmidt.

Forældre er lige så forskellige som børnene

Bevidstheden om at inddrage børnenes perspektiver og om, at der skal være plads til forskellighed i forældresamarbejdet, kan være godt at have med i jeres drøftelser af principper i forældrebestyrelsen. At plads til forskellighed i forældresamarbejdet er afgørende for børns trivsel og oplevelse af sammenhæng, understøttes i en stor undersøgelse, Styrket fokus på børns læring (2018), som blandt andet Rambøll Management står bag. Undersøgelsen slår fast, at forældrene er lige så forskellige som børnene, og at inddragelsesformer og dialog om barnets trivsel, udvikling og læring derfor må udvikles med udgangspunkt i forældrenes forskellige erfaringer og behov.

Så hvis vi går tilbage til princippet om, at "Vi tager ansvar for gode relationer," kan det altså se ud på helt forskellige måder i praksis. Hvad der er den bedste måde, afhænger af jeres dagtilbud, jeres børn, jeres forældre. Måske har I fokus på at invitere forældrene ind i dagtilbuddet, fx til forældrekaffe? Måske har I en fast pædagog i garderoben til at møde børn og forældre om morgenen, så I er sikre på at få udvekslet de vigtige informationer om barnet? Det vigtige er, at I er opmærksomme på at afstemme, hvad der passer til jeres børne- og forældregruppe, og sørger for at tilbyde forskellige deltagelsesmuligheder. Så ingen bliver hægtet af, men i stedet bliver understøttet i at deltage og bidrage.

Han forsker i didaktik og læringsrum og er forfatter til en lang række bøger om bl.a. forældresamarbejdet.

Tænk i tredeling af forældresamarbejdet

Erfaringer fra de kommuner, der er i gang med at udvikle principper for forældresamarbejdet, viser, at det er vigtigt at få beskrevet, hvad de overordnede retningslinjer betyder for jer i praksis. Og her kan det være en god idé at involvere hele forældregruppen. Så jeres principper rummer den aktuelle forældregruppes værdier og ikke bliver udtryk for, hvad den siddende bestyrelse synes, er god opdragelse eller kommunikation.

Søren Smidt slutter af med at vende blikket tilbage mod den faglige indsats, som foregår i dagtilbuddet året rundt. Han peger på, at forældrene som udgangspunkt bør tænkes ind i alle pædagogiske indsatser, og at et diskussionspunkt i bestyrelsen derfor kunne være at tage stilling til, hvordan de skal inddrages. Skal de 1. informeres, 2. indgå i en dialog eller 3. reelt involveres?

"Tredelingen er et godt konkret værktøj, også i diskussionen med bestyrelsen. Fx, når man lægger en plan for næste år, kan forældrebestyrelsen sige, hvor den gerne vil inddrages, og hvor skal der skabes en dialog. Man kan ikke køre et helt år, hvor man bare informerer, for så opnår man ikke den gensidige dialog, der skaber sammenhæng og trivsel for barnet," siger Søren Smidt. Den tilgang er hermed givet også videre. Til jer og jeres bestyrelse.