Magasinet EVA TEMA 29: Faglig sparring har kastet begreber som ”faglig sparring”, ”faglig kollegaledelse” og ”evalueringskultur” op i luften og sat dem i spil i forskellige sammenhænge. Dette refleksionsværktøj griber begreberne igen og viser, hvordan de konkret kan bruges som inspiration ind i den pædagogiske hverdag.
Værktøjet indeholder fire opmærksomhedspunkter til jer i kollegafællesskabet og ét til dig som leder – og derudover en række refleksionsspørgsmål.
Udarbejdet med input fra No Emil Sjöberg Kampmann, forsknings- og udviklingsleder på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Opmærksomhedspunkt til lederen
Lederen kan som rollemodel vise vejen ved at have særligt fokus på at stille nysgerrige og faglige spørgsmål til den pædagogiske praksis – fx med fokus på betydningen af personalets initiativer og handlinger i konkrete situationer.
Lederen har også et særligt ansvar for at sætte ord på pædagogiske intentioner ud fra fælles faglige standarder og dermed vise, at det er legitimt og et afsæt for udvikling at udvise tvivl og reflektere over egen, andres og fælles praksis.
Og så kan lederen se på, om konkrete ændringer i rammer og organisering kan gøre det lettere for medarbejderne at sparre med hinanden i hverdagen, fx ved at prioritere faglig feedback og sparring i mødestrukturen i dagtilbuddet.
4 opmærksomhedspunkter til kollegafællesskabet
1: Fælles faglige standarder legitimerer sparring
Fælles faglige standarder gør det mere legitimt at tage fælles ansvar for og involvere sig i den fælles pædagogiske praksis. Når en personalegruppe samlet har haft fx fysisk indretning på dagsordenen, oparbejder de også et fælles fagligt blik og sprog for, hvordan man kan indrette berigende fysiske miljøer.
Dermed bliver det legitimt som kollega at forholde sig refleksivt og nysgerrigt til daginstitutionens indretning af stuer, alrum og fx stillerum og dukke- og køkkenkroge. Og at spørge ind til kollegernes intentioner med indretningen, både der, hvor man oplever, at den fungerer rigtig godt, og der, hvor den ikke gør. Fælles faglige standarder kan hermed lette den enkelte medarbejders adgang til at modtage og give feedback.
2: Sparringen skal også handle om samspillet med børnene
Hverdagens samtaler kan ofte gå med at drøfte praktik, overordnet organisering eller udfordringer med fx enkelte børn eller forældre.
Men udviklingen af praksis sker først og fremmest, når kollegafællesskabet sætter fokus på det pædagogiske samspil med børnene i hverdagen, fx håndteringen af en konflikt mellem to børn i garderoben eller gårsdagens frokost, hvor flere børn ikke ville spise. Derfor er det afgørende, at kollega-fællesskabet hjælpes ad med at holde fokus også på samspillet med børnene i hverdagens sparring.
3: Formen på sparringen har betydning for, om den kan finde sted i hverdagen
Det kan være sårbart at stille sin praksis til skue, og derfor er det afgørende, hvordan man som kollega giver faglig feedback og sparring.
Fx giver det ofte en god samtale at holde fokus på at inspirere – frem for at finde fejl i den eksisterende praksis. Det kan også være en støtte i kollegafællesskabet at vælge eller udvikle en særlig tilgang eller ramme for feedback og sparring. Det kan fx være i form af bestemte formuleringer, man kan støtte sig op ad, når man giver eller beder om sparring, og det kan være forslag til nye øvehandlinger. Det vigtige er, at kollegafællesskabet har en fælles, kendt ramme, som giver tryghed for alle.
4: Faglig kollegaledelse handler om at gå forrest og tale højt om pædagogiske intentioner
Faglig kollegaledelse opstår, når dygtige og erfarne pædagoger kan gå forrest i udviklingen af praksis på stuen og i institutionen. Præmissen er, at kollegafæl-lesskabet og lederen sammen skaber gode rammer og en kultur for, at pædagoger har mandat og evner at forholde sig aktivt til den fælles pædagogiske praksis, så de i fællesskab med kollegerne styrker den pædagogiske kvalitet.
Kollegaledelse er en svær opgave som kræver noget af både af den, der giver, og den der modtager feedback og sparring. For man kan nemt komme til at blande sig for lidt, eller man kan blande sig på måder, der ikke understøtter kollegaernes praksis. Derfor kræver faglig kollegaledelse øvelse og en nysgerrighed på hinandens faglige overvejelser og tvivl.