Sådan kan din ledelse give børnene større udbytte af de pædagogiske læringsmiljøer

Den styrkede pædagogiske læreplan giver dig som leder i et dagtilbud en helt særlig rolle. Du får en ny ramme for systematisk at arbejde med og udvikle kvaliteten i jeres pædagogiske læringsmiljø. Og du får en række muligheder for at træffe beslutninger om, hvordan pædagogik og faglig udvikling skal se ud i jeres dagtilbud og spille sammen med jeres børnegruppe.

Fra lovgivning til praksis

Men hvad er det helt konkret, du har på bordet af ledelsesopgaver? Først og fremmest skal du omsætte den lovgivningsmæssige ramme til en læreplan, der afspejler jeres børnegruppes sammensætning og børnenes forskellige for­udsætninger og behov. Det vil sige, at du skal omsætte de ni elementer i det fælles pædago­giske grundlag, de seks læreplanstemaer og de tilhørende læreplansmål til pædagogisk prak­sis. Du har også ansvar for at inddrage foræl­drebestyrelsen og lokalsamfundet samt for at udvikle en evalueringskultur, som gør, at det pædagogiske personale får en fælles bevidst­hed om, hvor de lykkes, og hvor der er rum til udvikling.

Prioriter, hvor I starter

Den styrkede pædagogiske læreplan rummer mange muligheder for at arbejde med kvalite­ten i kerneopgaven. Men den kan også være en stor mundfuld. Især hvis man forsøger at gabe over det hele på en gang. Derfor er det vigtigt, at du får prioriteret, hvad du vil lægge vægt på og hvornår, lyder det fra chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Britta Conny Carl, der har mange års erfaring med ledelse på dagtilbudsområdet.

“Den styrkede pædagogiske læreplan kalder på ledelse. Og et allerførste skridt i den retning er at prioritere, hvad man vil starte med at sætte fokus på, for at kunne skabe den kvalitet, man gerne vil.”

Hvor er vi i dag?

Det kan være en god idé at bruge tid på at ana­lysere og evaluere sin nuværende pædagogiske praksis, pointerer Britta Conny Carl.

“Det er en måde at få øje på, hvor der er brug for udvikling i forhold til læreplanen. Hvor er vi i dag? Er der nogle elementer, vi er mere motiverede for at se på end andre? Eller nogle, hvor vi har særligt brug for at udvikle os? Den analyse vil for mange være en rigtig god start,” siger Britta Conny Carl og understreger, at der kan være mange veje at gå.

“Starter man med at kaste sig over et kon­kret læreplanstema? Eller danner man sig et overblik over, hvordan man i forvejen arbejder med elementerne i det fælles pædagogiske grundlag? Går man i dybden med at undersøge egen praksis, eller sammenligner man sig med andre? Og hvordan skal man etablere en eva­lueringskultur? Der er mange måder at gøre det på. Man kan bare ikke gøre det hele på en gang,” siger Britta Conny Carl.

Fokuser på barnets udbytte

Men på hvilken baggrund skal man afgøre, hvad man vælger til og fra? Hvor man starter – og hvad man venter med at sætte i værk? Margrethe Andersen, lektor og chefkonsulent på Københavns Professionshøjskole, er ikke i tvivl. Hun er inspireret af newzealandske Viviane Robinson, der har forsket i, hvordan ledelse bedst understøtter skolebørns udbytte og lige adgang til det.

“Robinsons forskning peger direkte på, hvad lederen skal gøre i ledelsesfaget, ud fra en viden om, at ledelse er den mest betyd­ningsfulde faktor for en organisations løsning af kerneopgaven. Forskningsviden fra Robin­son kan vi godt overføre til dagtilbudsområdet. Naturligvis oversat og tilpasset til vores egen kontekst,” mener Margrethe Andersen.

Ny praksis for Bent fra Blå

Robinsons forskning viser, at hvis skoleledelsen arbejder med at sætte kvalitet i undervisningen systematisk i fokus, øges børnenes udbytte. Det vil sige, at ledelsen altså skal flytte fokus fra alene at styre input – fx undervisning, time­tal osv. – til et fokus på, hvad eleverne får ud af hvilke indsatser, og om det er det, de har brug for.

Omsat til dagtilbud betyder det, at ledelsen skal rette blikket mod børnenes udbytte af de pædagogiske læringsmiljøer og ikke alene de pædagogiske aktiviteter og planlægningen af dem. Margrethe Andersen uddyber med et eksempel.

“At gå fra aktiviteter til udbytte betyder, at Bent fra Blå ikke bare skal lave påskeklip, fordi det er en påsketradition, og det plejer at være ham, der står for det. Han skal lave påskeklip, fordi han har et intenderet formål for børnene. Fx at arbejde med en bestemt gruppe af børn, så de lærer at mestre noget, de har behov for. Måske handler det om at få kendskab til tradi­tionerne omkring påske? Eller børnegruppens sproglige eller alsidige udvikling, finmotorik eller?” forklarer Margrethe Andersen.

Den styrkede pædagogiske læreplan kalder på ledelse. Og et allerførste skridt i den retning er at prioritere, hvad man vil starte med at sætte fokus på, for at kunne skabe den kvalitet, man gerne vil. Britta Conny Carl, Chefkonsulent

Skab et læringsmiljø for pædagoger med børnene i centrum

For dig som leder har den børnecentrerede tilgang en anden vigtig konsekvens. Nemlig at sikre en kultur, hvor personalet samler data og dokumentation i forhold til, hvad de observerer med hensyn til børnenes udvikling og læring – og hvordan børnene reagerer på de løbende forbedringer i det pædagogiske læringsmiljø. Dette materiale bruges i forbindelse med faciliterede refleksioner, der retter sig mod til­pasning og forbedring af læringsmiljøer. I den styrkede pædagogiske læreplan er det beskre­vet som at skabe en evalueringskultur. Margre­the Andersen ser det som et læringsmiljø for det pædagogiske personale.

“Det er helt nødvendigt, at lederen skaber et læringsmiljø for det pædagogiske persona­le, så det pædagogiske personale kan skabe et læringsmiljø for børnene. Det hænger sammen. Hvad skal vi lære, for at de kan lære? Du skal som leder facilitere de læreprocesser, der afføder forbedringer.”

Dokumenter jer klogere

Børnecentreret ledelse handler altså også om at dokumentere og evaluere jeres praksis og samle op på den i personalegruppen, så I kan justere og sammen blive klogere, forklarer Margrethe Andersen:

“Du kan ikke styre, hvad det pædagogiske personale lærer. Men I skal kunne dokumentere, at I arbejder med det læringspotentiale, der opstår i forbindelse med, at I evaluerer, reflekterer og justerer i jeres institution. I kan dokumentere bevægelser, processer og resul­taterne for organisationen i form af et bedre udbytte for børnene.”

I det øjeblik, ledelsen ikke har blikket rettet mod dokumentationen, bliver den ikke brugt til at udvikle praksis. Og så mister den sin pædagogiske værdi. Søren Voxted, Ph.d. og lektor ved Syddansk Universitet

Børnecentreret ledelse er at følge op

Søren Voxsted er lektor på SDU og har i mange år forsket i ledelse i dagtilbud. Han er enig i, at den styrkede pædagogiske læreplan er en anledning til, at man som leder skærper sit fokus på, hvad det pædagogiske læringsmiljø har af reel effekt for børnene.

“Pædagogisk personale har i mange år dokumenteret. Men de har ikke altid været gode til at dokumentere effekten af det pæda­gogiske arbejde ved at følge op. Og det kræver ledelsesmæssig opmærksomhed. I det øjeblik, ledelsen ikke har blikket rettet mod dokumen­tationen, bliver den ikke brugt til at udvikle praksis. Og så mister den sin pædagogiske værdi.”

De rigtige kompetencer

Både Søren Voxsted og Margrethe Andersen understreger, at dokumentation ikke handler om at udvikle store regneark. Det handler om at skabe en kultur, hvor medarbejderne er opmærksomme på, hvordan læreplanerne spiller sammen med børnegruppens og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dan­nelse. At de aktivt indsamler viden om det og deler den. Og her er lederen nødt til at sikre sig, at de rigtige kompetencer er til stede, og at de er organiseret rigtigt, forklarer Søren Voxsted.

“Lederen skal have pædagogisk personale med en faglighed, der matcher dagtilbuddets, forvaltningens og lovgivningens mål og børne­gruppens behov. Hun skal tage ansvar for at se, om den aktuelle organisering af det pædago­giske personale matcher den faglighed, som hun gerne vil opnå.”

Britta Conny Carl tilføjer, at det også hand­ler om, at man som leder har det in mente, at man er forpligtet på et tværgående samarbej­de:

“Her er det vigtigt at have fokus på, hvad man gerne vil opnå for børnene i de tværfaglige samarbejder og sammenhænge, fx med social-, sundheds- og skoleområdet. De rette kompetencer og den rette faglighed handler om at kunne spille egen faglighed på banen, fx i dialoger om børn i udsatte positioner, og om at kunne skabe synergi med andres faglighed og på den måde løfte den fælles faglighed omkring læringsmiljø, børn og familie.”

Ledelse tæt på

Som leder er du altså bindeled mellem mål og ambitioner i den styrkede pædagogiske lære­plan og den pædagogiske hverdag. En opgave, der kun kan løses, hvis du rent faktisk jævnligt er tæt på den pædagogiske praksis, konstaterer Søren Voxsted med et eksempel på hvorfor.

“Mit yndlingseksempel er en leder, der sad på kontoret, da en pædagog kom hjem fra tur og stak hovedet ind. ’Vi har haft en dejlig tur,’ sagde pædagogen til lederen. Lederen kiggede op og spurgte ’og?’ ’Ja, børnene var glade,’ svarede pædagogen. ’Og?’ spurgte lederen og fortsatte: ’Hvad var formålet? Hvad har turen bidraget med af pædagogiske observationer? Hvad skal der skrives i logbogen? Og hvad skal der reflekteres over med kollegerne?’ Det er lige præcis dér, ledelse viser sin værdi,” fastslår Søren Voxsted.

Vær nysgerrig

Britta Conny Carl slutter af:

“At gøre den styr­kede pædagogiske læreplan levende" handler især om, at du som leder får skabt en refleksi­onskultur baseret på gode professionelle rela­tioner, tillid, nysgerrighed, åbenhed. Medarbej­derne skal have så meget tillid, at de tør undre sig og stille reflekterende spørgsmål. Og her skal du som leder gå forrest.”