1. Involvere få eller flere?
Hvem skal arbejde med at udarbejde læreplanen? Skal det ske i et lille team, fx bare med lederen og et fagligt fyrtårn, eller med mange medarbejdere? Hvis I vælger det lille team, kan I måske hurtigere få det gjort og bruge færre ressourcer, som I senere kan få brug for til at realisere vores ambitioner i læreplanen – men omvendt, hvis I vælger, at mange skal bidrage, får I måske flere perspektiver og kompetencer i spil, og det kan styrke vores faglige fællesskab.
2. Overblik eller indblik?
Har I brug for at starte med et samlet overblik over jeres pædagogiske praksis – hvor er I lykkedes godt, og hvor er der plads til forbedringer? Eller vil I hellere dykke ned i områderne i læreplanen et efter et og undersøge i dybden, hvad I skal arbejde med inden for hvert enkelt område? Fordelen ved at starte med overblikket er, at det giver jer et vidensgrundlag for at afgøre, hvordan I vil prioritere, og hvor I vil starte. Det kan give jer en nysgerrig proces, hvor der er rum til løbende at blive klogere og mere fokuseret på de områder, som I synes, giver mest værdi hos jer.
3. Skrive først eller sidst?
Jeres læreplan skal være klar i 2020, så der er nogle år til. Der er to veje at gå; enten kan I begynde at skrive på den med det samme, mens I undersøger jeres praksis – eller I kan vente, til I har lavet jeres analyser, og skrive efterfølgende. Hvis I vælger at skrive med det samme, så skal I måske skrive om igen, og hvis I vælger at vente, kan det måske føles som en lang proces. Det kan være en god idé at komme tidligt i gang, for selvom man måske skal skrive lidt om undervejs, kan det at få ting på skrift skærpe opmærksomheden og gøre det nemmere at kommunikere og dele med andre.
4. Solo eller sammen?
Alle andre dagtilbud står i samme situation som jer og skal til at indlede arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Nogle kommuner laver netværk, hvor dagtilbuds-ledere kan udveksle erfaringer og bruge hinanden i drøftelserne af vigtige spørgsmål – fx om, hvordan man bedst strukturerer hele opgaven. Det kan være godt for nogle dagtilbudsledere, mens andre kan foretrække at arbejde sammen med deres nære medarbejdere. Der kan være fordele ved at få inspiration og gode idéer fra andre – og I kan også berige andre med jeres og have nogen at vende udfordringer med. Det kan også være en fordel at give sig selv lov til at fokusere på sit eget og give plads til at udvikle sine egne idéer.
5. Starte, hvor vi allerede er gode, eller hvor vi skal blive bedre?
Når I kigger på jeres praksis, vil der være nogle områder, hvor I lykkes rigtig godt, og andre, hvor der er rum til forbedring. Det er op til jer, hvilke områder I vil starte med at fokusere på. Der kan være en overvejelse at tage først fat der, hvor kvaliteten måske ikke er som ønsket, så der kan skabes resultater hurtigt. Det kan også være en overvejelse at gribe fat i det, som der er størst motivation for, måske fordi der er noget, I er særligt gode til i jeres dagtilbud, og I dermed kan bruge de positive erfaringer videre frem. Måske er det vigtigste ikke, hvad I vælger først, bare I kommer godt gang med opgaven og sørger for at få en god proces i forbindelse med det.
6. Fokusere på det helt nye eller det I kender godt i forvejen?
Der er mange nye elementer i den styrkede pædagogiske læreplan: Nye begreber som dannelse og science, 12 nye mål og et fokus på børneperspektivet og børns værdi i sig selv. Vi har fået et fælles pædagogisk grundlag, og sammenhængen mellem de seks læreplanstemaer skal stå tydeligere frem. Og der er meget mere. Det kan være en fordel at fokusere på det, der er helt nyt, for at være sikre på, at vi har øje på, hvad vi skal udvikle/ justere i vores læringsmiljø. En ulempe kan være, at det for nogle kan virke overvældende, og som om vores pædagogiske praksis skal vendes på hovedet. Samtidig kan nogle af de nye ting være krævende at gå til. Hvordan ved vi fx, at vores læringsmiljø danner børnene? På den anden side kan det være en fordel at fokusere på det, der er genkendeligt, fx at der stadig er seks læreplanstemaer, og at legen er grundlæggende. En ulempe kan være, at det for nogle kan virke, som om vi skal gøre, som vi plejer i vores pædagogiske praksis. Med det blik alene kan det derfor blive vanskeligt at realisere ambitionerne i den styrkede pædagogiske læreplan.
7. Løbende eller afsluttende evaluering?
Et element i den styrkede pædagogiske læreplan handler om at evaluere jeres praksis. Den første evaluering skal ifølge loven finde sted, to år efter at den styrkede pædagogiske læreplan er omsat i praksis i jeres dagtilbud, og jeres løbende pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen. Men I kan også med fordel gå i gang allerede nu og løbende evaluere jeres læringsmiljø og børnenes trivsel. Det kan nemlig være en omfattende opgave, hvis I venter med at planlægge evalueringen til to år efter, at læreplanen foreligger, og det kan betyde, at I er mindre fokuserede i arbejdet med at opbygge en stærk evalueringskultur. Omvendt, hvis I går i gang i god tid, kan I tillade jer at bruge god tid til at involvere medarbejdere, forældre og relevante samarbejdspartnere. Samtidig med at I har tiden til at skærpe blikket i forhold til den samlede opgave i forbindelse med evalueringen