Artikel

I 1882 satte Skolehygiejnekommissionen hygiejne og håndvask blandt børn i centrum

16-04-2021
Artikel Dagtilbud for børn

Håndvask har fyldt meget i den pædagogiske hverdag det seneste år. Men hvornår begyndte vi egentlig at vaske hænder og være opmærksomme på hygiejne? Tidslinjen er udviklet i samarbejde med Ning de Coninck-Smith, der er professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, og viser udviklingen i samfundets fokus på hygiejne på børneområdet.

1847: Læger opdager, hvor vigtigt det er at vaske hænder, imellem at de tilså forskellige patienter. Den ungarske læge Ignaz Semmelweis opdagede betydningen af vand og sæbe, da han påviste, at patienternes dødelighed faldt, når lægerne vaskede hænder imellem mødet mellem forskellige patienter.

1882: Danmark får Skolehygiejnekommission. Der bliver sat fokus på hygiejne og renlighed på skolerne, og det får betydning for, hvordan man bygger nye skoler. I byerne blev opsat håndvaske, og eleverne fik bade på skolen. Med kommissionen kom der en særlig opmærksomhed på, at hygiejne og renlighed er vigtige sygdomsforebyggende elementer.

1921: Ro, regelmæssighed og renlighed bliver tre populære hovedregler, da Sundhedsstyrelsen udgiver en vejledning i det spæde barns pasning og ernæring. De tre r'er vidner om, at barnet skal vænnes til at få mad, bades og pusles på bestemte tidspunkter. I dag vil mange mene, at vi i højere grad sætter barnets egne perspektiver i centrum.

1931: Den københavnske sundhedskommission udsender to regulativer, der danner nye normer for indretning af daginstitutioner. Alle institutioner skal godkendes af sundhedsmyndighederne. Lokalerne være lyse og solrige, og gulvene skal vaskes dagligt. Vuggestuebørnene skal kunne sove i frisk luft. I børnehaverne skal der være garderober, toilet, bad og køkken samt rum til leg, hvile, spisning og en isolationsstue til syge børn.

1935: Kredslæge J.S. Møller fra Kalundborg undersøger hygiejnen på skolerne i området. Han finder, at mulighederne for håndvask var begrænsede, toiletforholdene dårlige, og drikkevandet ofte var inficeret med colibakterier. Undersøgelsen bliver en milepæl og anledning til en række nye krav til hygiejne, der kommer i forbindelse med den nye folkeskolelov et par år senere.

1983: Sundhedsstyrelsen udsender nye retningslinjer om hygiejne til skoler og daginstitutioner. De har til formål at undgå spredning af smitsomme sygdomme blandt børn og unge. Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at personalet og børnene altid skal vaske hænder efter bleskift, toiletbesøg og spisning for at hindre spredning af sygdom.

2009: Rådet for Bedre Hygiejne arrangerer for første gang sin kampagne Hygiejneugen, der sætter fokus på vigtigheden af at sikre bedre hygiejne derhjemme, på arbejde, i skoler, dagtilbud og andre steder. Der blev blandt andet uddelt materiale om håndhygiejne ved daginstitutioner for at minde forældre om, hvor stor betydning god håndhygiejne har for deres børn. Hygiejne ugen bliver fortsat afholdt hvert år.

2018: Hygiejne indgår i den styrkede pædagogiske læreplan som en del af det fysiske børnemiljø og som en forudsætning for et godt pædagogisk læringsmiljø hele dagen. Her kan dagtilbuddene fx have en bevidst pædagogisk tilgang til håndvask eller brug af hjemmesko for at hæve hygiejneniveauet og reducere sygdom og derigennem skabe bedre rammer for trivsel og læring hos børnene.

2020: Coronavirus rammer Danmark og sætter helt nye retningslinjer for dagtilbuddene i forhold til hygiejne. Det gælder fx hyppig rengøring samt vask af legetøj og sengetøj, mens også håndvask får en mere fremtrædende rolle i børnenes hverdag. Det bliver blandt andet lavet nye vaske-hænder-sange, som børnene kan vaske hænder til for at gøre håndvasken lidt sjovere.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Rådet for Bedre Hygiejne, retsinformation.dk, Gjerløff, A.K. & Jacobsen, A.F. (2014). Dansk skolehistorie bind 3 – Da skolen blev sat i system. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Marie Louise Poulsen
Kommunikationskonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte