Voxpop

BUPL, FOA, FOLA, KL og Børns Vilkår: Erfaringer fra et år med corona

26-04-2021
Artikel Dagtilbud for børn

EVA har bedt FOA, FOLA, Børns Vilkår, BUPL og KL give deres perspektiver på, hvilke erfaringer dagtilbuddene kan tage med sig fra det seneste år med corona.

Det seneste år har set meget anderledes ud rundt om i det danske dagtilbudslandskab. Alle har mærket forandringer og har måtte omstille sig, improvisere og prioritere – lige fra børn og forældre til det pædagogiske personale, ledere og kommuner.

EVA har bedt FOA, FOLA, Børns Vilkår, BUPL og KL give deres perspektiver på, hvilke erfaringer dagtilbuddene kan tage med sig fra det seneste år med corona

Marie Louise Poulsen
Kommunikationskonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte

Legen kan blomstre i mindre grupper

Hvad har det seneste år med corona vist os er særligt vigtigt i den pædagogiske praksis?

Vi har snakket om de mindre børnegrupper i mange år, og under den første genåbning blev vi bekræftet i, at det var super godt for børnene. Man var i tæt dialog med børnene, og det enkelte barn blev set og hørt. Der var mange gode tilbagemeldinger fra pædagogisk personale, hvor man gjorde sig nye erfaringer. Det var godt for det barn, der ikke altid blev set, for her blev det set på en anden måde. Og i de mindre grupper kan det pædagogiske personale være med til at inspirere legen på en anden måde, så legen kan komme til at blomstre mere.

Hvad skal der til for, at dagtilbuddene kan tage disse erfaringer med sig?

Vi er ikke kommet ud af tunnelen endnu, så det er svært at have helt skarpe bud på, hvad der skal til. Men det er klart, at der er noget, der taler ind i dagsordenen med minimumsnormeringer, når vi ser de positive erfaringer fra de små børnegrupper. Der er noget, der lige præcis taler for, at flere ressourcer i institutionerne vil kunne give adgang til at skabe de mindre grupper, som kan være med til at skabe det gode børnemiljø.

Kim Henriksen, formand Pædagogisk Sektor, FOA

Forældrene skal tilbage i børnenes hverdag

Hvad har det seneste år med corona vist os er særligt vigtigt i den pædagogiske praksis?

Det første, der springer i øjnene er, at de små børnegrupper har gjort en afgørende forskel for børnenes trivsel i dagtilbuddene. At man nogle steder har været en pædagogisk personale til tre-fire børn har gjort, at nogle børn trives bedre, har udviklet deres talesprog og har smidt bleen. Der er forældre, som har ringet til os og været dybt imponeret over, at de børn, som tidligere var nervøse for at komme afsted eller ikke udviklede sig i forhold til deres sprog, tog et kæmpe hop i de uger, hvor der de fleste steder var ekstra personale. Det er en vigtig erfaring, at en høj normering har gjort en forskel for børnenes udvikling og trivsel.

Hvilke udfordringer har du set i det seneste år, som det er vigtigt at være opmærksom på?

Vi har set nogle udfordringer omkring forældresamarbejdet. Forældrene har ikke følt, at de har været med i børnenes hverdag, fordi der ikke har været tid til at tale med det pædagogiske personale, når der bliver afleveret og hentet. Nogle har følt sig parkeret på sidelinjen. Jeg tror ikke, at man skal blive ved med at aflevere ude ved lågen, med mindre man har en god og inddragende samtale om, hvad der er godt og skidt ved det. Det betyder noget for både børn og forældre, at forældrene kommer med ind og ser det, børnene laver i hverdagen. Det er nok en af de største udfordringer.

Signe Nielsen, formand FOLA

Gruppeinddeling skal både tage hensyn til trygge relationer og nye venskaber

Hvad har det seneste år med corona vist os er særligt vigtigt i den pædagogiske praksis?

Vi kan forstå på børnene, at der har været nogle klare fordele. Men der har også været noget, som kunne stå i vejen for deres trivsel. Mange børn trives rigtig godt med at være opdelt i mindre grupper. Det gav nogle børn mulighed for at finde nye børn at lege med og få nye venner – især børn i periferien af børnegruppen. Men det er også vigtigt at tage hensyn til, at der også var børn, som gav udtryk for, at det var rart, når der var flere børn at lege med, og man kunne vælge selv. For nogle børn var det også svært ikke at være i gruppe med det pædagogiske personale, de var mest trygge ved. Det er altså vigtigt fremadrettet både at huske på børnenes behov for at være opdelt i mindre grupper og samtidig tage hensyn til det enkelte barns behov for at bevare relationer til børn og pædagogiske personale, de er trygge ved.

Hvordan kan dagtilbud arbejde videre med disse erfaringer?

Det er vigtigt, at man kigger på, hvordan man organiserer sig. Hvem tager fx imod børnene om morgenen? Så der er en pædagogisk personale, der står klar til at tage imod det enkelte barn, så man kan være nærværende og have den en-til-en-kontakt, som var så god for børnene i perioden under den første genåbning. Det kan godt være svært, og man må prøve at indrette sig, så man ved, hvem der har den opgave. Det er også vigtigt at holde fast i planlægningen af dagen, så man kan lave en god organisering i mindre grupper, hvor man er fleksibel i forhold til, at nogle børn har brug for at være sammen med bestemte børn og pædagogisk personale, mens andre bedre kan gå på tværs, afhængig af, hvor trygge de er, og hvad de har brug for støtte til.

Malene Angelo, psykolog, Børns vilkår.

Ledelsen skal tættere på den pædagogiske hverdag

Hvad har det seneste år med corona vist os er særligt vigtigt i den pædagogiske praksis?

Først og fremmest har corona vist os, hvor vigtigt det er, at vi som profession og pædagoger holder fast i at have fokus på børneperspektiver. Særligt i den første tid i genåbningen fik vi nogle gode erfaringer med, hvordan man som pædagogisk personale meget bedre kan imødekomme børnenes behov og se deres perspektiver, når man har en mindre gruppe, man skal være sammen med og kan fordybe sig sammen med. Vi har også set, hvordan kreativiteten og pædagogikken blomstrer, når vi har en kommunal ledelse, der kommer helt tæt på. Der vil være noget ræson i at vende ledelseskæden på hovedet og spørge mere nysgerrigt ind til, hvad der er behov for i dagtilbuddene. Hvis vi skal skabe en god pædagogisk praksis er det vigtigste, at der er større dialog med og lydhørhed fra de øverste led i kommunerne.

Hvad skal der til for, at dagtilbuddene kan tage disse erfaringer med sig?

Det er vigtigt, at man taler med hinanden i den enkelte personalegruppe om, hvad der har fungeret godt og mindre godt. Det kunne fx være i forhold til forældrenes adgang til institutionen. Kan man arbejde med nye måder at gøre det på, som i højere grad kan give børnene og pædagogerne mere ro? Det kan også være, at man har fået gode erfaringer med, hvordan man fordyber sig i mindre grupper eller vil fastholde nogle af de gode rutiner omkring håndvask. Det er alt sammen noget, man har brug for at diskutere i den enkelte institution og personalegruppe. Det tror jeg også er noget, man er i gang med løbende.

Elisa Rimpler, formand, BUPL

Pædagogikken har haft mulighed for at udvikle sig på egne præmisser

Hvad har det seneste år med corona vist os er særligt vigtigt i den pædagogiske praksis?

Retningslinjerne har udfordret dagtilbuddene til at finde på interessante aktiviteter inden for de rammer, der var mulige. Det har vist sig at give en udvikling og nogle løsninger, som ikke kunne være tænkt i ministeriet, i forvaltningen eller på borgmesterkontoret. Det pædagogiske felt har fået mulighed for at udvikle sig på egne præmisser. Det er interessant politisk og ledelsesmæssigt at bygge videre på, hvordan vi kan bruge noget af den læring til at sætte den fagprofessionelle dømmekraft mere i spil.

Hvad er det vigtigt at være opmærksom på, når man vil arbejde med erfaringerne fra corona?

Der vil være nogle afvejninger og prioriteringer mellem de forskellige ting. Man må fx overveje at arbejde med mindre børnegrupper noget af tiden og for nogle børn i perioder, og ikke som et princip der gælder for alle børn hele tiden. Det kan være for de børn, som profiterer mest af at have en organisering på den måde. Vi skal også være opmærksomme på, at vi først kan se, hvilke konsekvenser corona har haft for de børn, som vokser op i familier, hvor alting ikke kører på skinner, når alle retningslinjer forsvinder.

Thomas Gydal Petersen, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg.